Bøger af Signe Maxen

Sigrid er flyttet hjemmefra og ind i en lejlighed i Albertslund. Men hun kommer ikke i gang med en uddannelse, som hun havde forestillet sig, eller får begyndt til kor, som hendes læge foreslår. Dagene smuldrer og lægger ubemærket længere afstand til det voksenliv, hendes søster, Fie, så ubesværet går ind i. En stilfærdig, alvorlig forpinthed forplanter sig i Sigrids sind, standser tiden og parkerer hende uden for de andres tid. Hun døjer med et diffust maveproblem, som hun tilskriver sort galde. Sort galde handler om en sårbarhed, der kammer over og bliver til sygdom. En fortælling, der insisterer på at give eftertanke, indadvendthed og sårbarhed en plads – og se skønheden i dét. Pressen skriver: »Signe Maxen har skrevet en på én gang humoristisk, tragisk og fintmærkende roman om spisevægringens natur, der især lever gennem forfatterens billeder og blik for det syge, stille liv - en verden uden for verden - som de travle og raske aldrig ser.« – Weekendavisen »Signe Maxens Sort galde er en af de mest helstøbte debutromaner, jeg har læst.« – Information

Det hele med løberen startede sådan: Jeg så ham i Foot Locker. Løberen bliver en besættelse. Saras forestillinger om løberen, og hvad der skal til for at komme i kontakt med ham, er en speedet energi, en altfortærende kraft. Men løberen har sine løb, sin krop. Sara har den gigtplagede veninde Minni, som hun misunder, det, at kunne lade sig pleje. Sara er optaget af det syge og det raske. Af lipgloss, sex, forstoppelse og skrift. Løberen er et forsvindingspunkt, et ønske om at smelte sammen, gå i opløsning. Pressen skriver: »Løberen (kredser) side efter side om et enkelt tema og nogle motiver, som den deler med utroligt meget anden ung dansk litteratur lige nu, nemlig det øjeblik, hvor drømmen om det rette liv føles som en byrde, man er ved at segne under - og også om den uregerlige krop og den skrøbelige psyke … venskabet er vigtigere end begæret, og som om drømmen om det gode liv kommer udefra, som et pres fra samfundet… Det er konkurrencestatens børn, der skriver her.« – Information »Det ligner narcissisme, det er knusende sørgeligt, og det er godt indfanget af forfatteren, som følsomt og alligevel nøgternt registrerer splittelsen i samfundet mellem dem, der bogstaveligt talt spurter rundt og holder sig slanke og effektive og succesfulde, og så dem, der er faldet af båndet, hvis de da overhovedet nogensinde kom derop.« – Avisen Danmark »Der er en fascinerende kompromisløshed i forfatterens afpillede portrættering af sin fortæller, som er reduceret så meget til krop.« – Nordjyske Stiftstidende »En rørende historie om afmagt.« – Grethe Lorentzen, Lektørudtalelse

tekster af Forfatterskolens afgangselever 2019: Sara Masoudi, Signe Maxen, Martin Olle Josef Diedrichs, Rasmus Dahl Theisen, Sebastian Jezewski Sommer, Sophie Kallehauge, Anna Rieder, Heidi Helmersen, Sebastian Nathan, Deniz Kiy, Glenn Bech.