Bøger af Simon Strauss

Et tysk nøgleværk for generationen født efter Berlinmurens fald.Hovedpersonen i Simon Strauss’ roman Syv nætter er bange. Bange for den sømløse overgang, for at blive 30 år gammel uden en manddomsprøve. Han frygter det gnidningsløse liv uden riter og overgange, et gråt, meningsløst liv, som glider over i alderdom uden at have bedrevet noget. Nu sidder han på sit værelse, regnen trommer mod ruden, og han tænker på alle de ting, han ville ønske sig i verden; en mere varm og ironifri samtale mellem mennesker, fællesskab, kommunikation og ægte omsorg for sine medmennesker, en ny romantik og en tilbagevenden til førdigitale dyder.Men inden verden kan blive sådan, må hovedpersonen ændre sig selv og blive mere åben, men hvordan skal han gøre det? Han har mødt en mand, som har løsningen. Han skal i løbet af syv nætter begå de syv dødssynder – en efter en – opleve dem på egen krop og skrive sine tanker ned, forkaste synderne eller finde den synd, som han vil leve med, og i sidste ende opnå sin nye åbenhed. Livet er grundliggende ikke til at forstå, og ethvert menneske gemmer på utrolige dybder.

En ung mand kommer til Rom – den evige by – for at undslippe nutiden. I Rom begynder han at huske igen. I Rom forelsker han sig. I Rom sørger han. Han møder helt særlige mennesker og finder sin opgave i livet: at indtage alt og undgå at gå glip af noget. Romerske dage viser vej til verdens mange begyndelser og slutninger og stiller spørgsmålet: Hvad vi skal med det hele?Fortælleren flytter ind i en lejlighed diagonalt overfor Casa di Goethe, og byen bliver hans elsker. Han ser de historiske scener for sine øjne: Mordet på Caesar på Largo Argentina er lige så levende for ham som sælgeren, der prøver at sælge solbriller på Corsoen. Han fordyber sig i en verden fuld af kontraster: de unge italienske kvinders ensomhed og de gamle intellektuelles svindende betydning. Antikke og moderne idealer, smukke paladser, sprudlende fester og forfalden kunst. De lokale, migranterne, de troende, turisterne, tiggerne. Og igen og igen føler han de jag i brystet, som lægerne ikke vil tage alvorligt. Entusiastisk og melankolsk, let og bevægende fortæller Simon Strauss, hvorfor nutiden ikke kan undvære fortiden.