Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Ny Nordisk Skole skal inspirere resten af verdenChristine Antorini ønsker, at Ny Nordisk Skole skal inspirere resten af verden, fordi skolesystemet i Norden kan noget særligt.Mere frihed, styrket faglighed og øget internationalisering i folkeskolenMai Henriksen ser folkeskolen som fremtidens vækstdynamo, hvor samarbejde, innovation og iværksætteri skal udvikles.Ny Nordisk Skole skal være mere end bare et fancy navnVera Rosenbeck påpeger, at det er et kardinalpunkt, at reformen gror nedefra, ellers kan den ikke skabe reelle forandringer. Ny Nordisk Skole … også for forældre!Benedikte Ask Skotte ser flere spor af noget kendt i Ny Nordisk Skole og spørger, hvad der egentlig kan betegnes som det nye? Men giver samtidig tilsagn om, at forældrene gerne vil være med.Hvor skal vi hen, du?Claus Hjortdal ser Ny Nordisk Skole som den pædagogiske del af skolens aktuelle reformtilgange og tillægger projektet potentiale som inspirator til den nødvendige skoleudvikling. Ny Nordisk Skole – folkeskolereform og de frie grundskolerKurt Ernst mener de klare mål, dogmerne og manifestet rammer ind i de frie skolers pædagogiske grundlag og selvforståelse.Ny Nordisk Skole – en uddannelsesrevolutionSinne Pedersen værdsætter, at der efter mange år med et væld af lovændringer på skoleområdet nu er etableret en anden udviklingstilgang.Ny Nordisk Skole er muligvis folkeskolens sidste redningNiels Chr. Sauer mener, at projektet er det første initiativ i lang tid, der går op imod 90’ernes new public management-regime.Hovedpunkter i årets lovprogram på skoleområdet
Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Høje forventninger til alleAf Rikke Steensig og Henriette HolscherHøje forventninger til alle elever kræver løbende dialog og refleksion blandt ledelse og lærere. For hvad er høje forventninger, hvordan fastholder man dem, og hvordan kommer de konkret til udtryk i arbejdet med eleverne? Danmarks Evalueringsinstitut har netop udgivet rapporten Høje forventningertil alle elever og beskriver i denne artikel hovedpointerne i undersøgelsen. Høje forventninger i fællesskabAf Vera RosenbeckFormanden for Danske Skoleelever, Vera Rosenbeck, kommenterer her på det forhold, at der mangler systematisk arbejde med høje og tydelige forventninger til eleverne. For mange elever består evalueringen af den årlige elevplan uden indlagte refleksioner om udviklingsmuligheder. Høje forventninger til alle elever er et mustAf Sinne PedersenSkoleleder Sinne Pedersen fremhæver i denne artikel, at mange lærere oplever det problematisk at være tydelig omkring målene for den enkelte elev, når det gælder elever i særlige udfordringer, fagligt eller socialt. Bekymringen går på, hvad det gør ved en elev med faglige udfordringer, når det bliver tydeligt, at denne ikke er på niveau. Pygmalion-effekten i professionelle læringsfællesskaberAf Thomas AlbrechtsenDer kan være tre grunde til, at en elevs faglige præstationer hænger sammen med lærerens forventninger til eleven: Den første grund kan være, at læreren med rimelig præcision kan forudsige, hvordan en elev vil klare sig. For det andet kan der være en sammenhæng, når læreren har en fejlopfattelse af eleven. Den tredje grund kan være, når der er tale om en selvopfyldende profeti: Pygmalion-effekten. Skoleledelse i den målreflekterede skoleAf Ulla SjørupSkolens kerneydelse er undervisning, og formålet med skolens arbejde er optimal læring for den enkelte klasse og elev. Høje forventninger, klare mål for undervisningen og tydelig feedback er basis for, at eleven føler sig anerkendt og kan udnytte sit fulde læringspotentiale.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.