Bøger af Søren Flinch Midtgaard

Samfundsvidenskab er en mangfoldig størrelse præget af uenighed omkring, hvordan vi opnår viden, og hvad der kan betegnes som videnskab. Disse spørgsmål er ikke kun vigtige på et teoretisk niveau, men spiller en afgørende rolle for, hvordan man anlægger en samfundsvidenskabelig analyse. Denne bog præsenterer samfundsvidenskabernes videnskabsteori fra tre perspektiver. For det første præsenteres to centrale teoretiske og metodiske tilgange: hypotesetest og forståelse og fortolkning. Dernæst gennemgås de vigtigste videnskabsteoretiske traditioner og positioner: positivisme, kritisk rationalisme, videnskabsparadigmer, hermeneutik, fænomenologi, kritisk teori, strukturalisme, poststrukturalisme, socialkonstruktivisme og kritisk realisme. Endelig sættes der fokus på en række vigtige temaer i det samfundsvidenskabelige arbejde: rationalitet, forklaring, værdier, metodologisk perspektiv, sandhed, relativisme samt samfundsforskningens indlejring i samfundet. Bogen er skrevet af førende kræfter på området, og der præsenteres løbende eksempler på de forskellige positioner og temaers betydning for det praktiske arbejde. Den foreliggende 2. udgave af bogen er blevet gennemgående revideret og udvidet med tre kapitler. Michael Hviid Jacobsen er professor på Aalborg Universitet, Kasper Lippert-Rasmussen er professor på Aarhus Universitet, og Peter Nedergaard er professor på Københavns Universitet.

Klassisk og moderne politisk teori er en bred indføring i den politiske teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Platon og Aristoteles til i dag. Bogen er skrevet af førende forskere og eksperter og er en autoritativ milepæl i dansk samfundsvidenskab.Klassisk og moderne politisk teori er opbygget kronologisk og består af fem dele: Fra antikken til den begyndende renæssance Klassiske tænkere - fra renæssancen til oplysningstiden Det lange århundrede 1789-1914 1914-1945 Politisk teori efter 1945Hver del indledes med en præsentation af periodens politiske og sociale klima. Herefter gennemgår de enkelte kapitler periodens centrale teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af JØRN LOFTAGER, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, og LARS BO KASPERSEN, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København.Tildelt Sven Henningsen-prisen for 2009 for årets bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik.I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen:"Storværket Klassisk og moderne politisk teori er en kraftpræstation af redaktørerne, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager. Over 69 kapitler og 1273 sider har de organiseret en samlet præsentation af politisk teori i bredeste forstand, der dækker perioden fra den klassiske antikke politiske teori og frem til de nyeste overvejelser. Dermed tilbydes læseren et imponerende overblik over teoridannelser, der belyser politik fra mange forskellige vinkler, alt sammen i læsevenlige bidrag, der forklarer nøglebegreber og præsenterer komplekse indsigter uden at overforenkle. Bogen har været otte år undervejs og vil blive stående som et helt centralt bidrag på sit felt.Bogen er et på dansk unikt eksempel på, at selv komplicerede politiske teorier lader sig formidle og fremstille på en alment tilgængelig måde. Efter bestyrelsens skøn, er det årets bedste eksempel."OBS! Første oplag af Klassisk og moderne politisk teori sælges med en gratis e-bog. Den vejledning, der står på bogens første side, er desværre ikke længere gyldig. I stedet skal man maile til support@publizon.dk for at få tilsendt en gratis e-bog. I mailen skal man oplyse koden fra bogens første side.

Nyere politisk teori er et forsøg på at analysere sig frem til principperne for det retfærdige samfund. Den amerikanske filosof John Rawls’ bog A Theory of Justice fra 1971 er et centralt udgangspunkt for traditionen. Konkurrerende samfundsmodeller med en minimalstat som omdrejningspunkt, eller med fokus på fællesskab frem for individuelle rettigheder, blev formuleret som alternativ til Rawls’ socialliberalemodel. Allervigtigst blev metoder udviklet til systematisk analyse af de konkurrerende værdier vi må overveje, når vi demokratisk drøfter, hvorledes samfundets grundlæggende institutioner skal indrettes. Dette har muliggjort oplysende og nydannende analyser af centrale temaer såsom diskrimination, immigration, og global retfærdighed. Bogen giver en grundig og sammenhængende introduktion til såvel decentrale teorier som en vifte af aktuelle temaer. Bogens fire forfattere har bidraget bredt til forskningen inden for feltet, og har stor erfaring med at formidle deres viden.Kasper Lippert-Rasmussen, ph.d., er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus UniversitetSøren Flinch Midtgaard, ph.d., er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus UniversitetLasse Nielsen, ph.d., er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Tore Vincents Olsen, ph.d., er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Mange studerende oplever politisk teori som en særdeles vanskelig disciplin inden for statskundskab og samfundsfag. Vanskeligheden skyldes dels at disciplinen adskiller sig fra resten af statskundskaben mht. metoder, dels at der har manglet en god introduktion til metode i politisk teori. Denne bog råder bod på dette ved at introducere til, hvordan man kan gå frem, når man vil lave teoretiske undersøgelser, og ved at præsentere læseren for konkrete analyseredskaber som argumenter og hypotetiske cases. Derudover giver bogen en introduktion til og kritisk diskussion af nogle af de særlige metodiske tilgange, problemstillinger og udfordringer, som præger nutidens politisk-teoretiske litteratur. Metode i normativ politisk teori er forfattet af en række danske forskere, der er med til at udgøre et efterhånden meget stærkt politisk-teoretisk miljø i Danmark.

John Rawls (1921-2002) er en af 1900-tallets vigtigste politiske filosoffer. Han fastholder, at man rationelt kan tale om, hvordan et retfærdigt samfund kan indrettes. På dette punkt gå han op imod en stærk tradition, som benægter dette. John Rawls bidrag til statskundskaben er for det første et effektivt svar på den videnskabelige værdirelativisme, der har spillet en stor rolle i dansk statskundskab. Den hævder, at normative domme ikke kan begrundes, men Rawls' monumentale argument for et sæt af retfærdighedsprincipper bidrager afgørende til at underminere denne skepsis. Rawls' andet store bidrag er hans anvendelse af retfærdighedsprincipper i forhold til fundamentale politiske, sociale og økonomiske institutioner. Han leverer et argument for, hvorledes disse institutioner kan indrettes på retfærdig vis og dermed modvirke sociale og naturlige faktorers ofte alt for stor indflydelse på, hvorledes vores liv forløber. Endvidere viser han, hvorledes retfærdige grundlæggende institutioner er med til at opretholde retfærdige principper i den forstand, at de medvirker til at motivere borgerne til at bakke op om principperne.IndholdsoversigtRedaktionelt forordKapitel 1. BiografiKapitel 2. VærdirelativismenKapitel 3. Den grundlæggende strukturKapitel 4: KonklusionNøglebegreberJohn Rawls: Retfærdighed som fairnessLitteratur

John Rawls (1921-2002) er en af 1900-tallets vigtigste politiske filosoffer. Han fastholder, at man rationelt kan tale om, hvordan et retfærdigt samfund kan indrettes. På dette punkt gå han op imod en stærk tradition, som benægter dette.John Rawls bidrag til statskundskaben er for det første et effektivt svar på den videnskabelige værdirelativisme, der har spillet en stor rolle i dansk statskundskab. Den hævder, at normative domme ikke kan begrundes, men Rawls' monumentale argument for et sæt af retfærdighedsprincipper bidrager afgørende til at underminere denne skepsis. Rawls' andet store bidrag er hans anvendelse af retfærdighedsprincipper i forhold til fundamentale politiske, sociale og økonomiske institutioner. Han leverer et argument for, hvorledes disse institutioner kan indrettes på retfærdig vis og dermed modvirke sociale og naturlige faktorers ofte alt for stor indflydelse på, hvorledes vores liv forløber. Endvidere viser han, hvorledes retfærdige grundlæggende institutioner er med til at opretholde retfærdige principper i den forstand, at de medvirker til at motivere borgerne til at bakke op om principperne.

VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS handler om de store spørgsmål i videnskaben. Om hvad en videnskab egentlig er, om hvordan man skelner mellem videnskab og ikke-videnskab, om hvordan vi i det hele taget opnår viden om et videnskabelig felt, og om hvordan det videnskabelige arbejdsfelt fundamentalt set er struktureret. Det er afgørende at vide, hvad der kendetegner (ny) viden videnskabeligt set. Både som samfundsborger og studerende. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS har til formål at give en basal indføring i forskellige teorier om videnskab og videnskabelig viden. Den har et pædagogisk og pluralistisk udgangspunkt. I bogen bruges bl.a. begreberne ontologi, erkendelsesteori, metodologi og deskriptiv versus normativ til at hjælpe den studerende med at reflektere teoretisk om egen praksis og grundlag. Forskellige videnskabsteorier har forskellige bud på hvordan den studerende kan analysere samfundsvidenskabens og statskundskabens grundlag. Viften af de præsenterede videnskabsteorier skal sikre, at der ikke optræder blinde vinkler, da der langtfra er enighed mellem de forskellige videnskabsteorier om disse spørgsmål. For at skabe overblik rubriceres de forskellige retninger i henholdsvis naturalisme og konstruktivisme. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS er skrevet af erfarne undervisere og forskere, og teorierne suppleres løbende med eksempler især fra statskundskabens verden.

VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS handler om de store spørgsmål i videnskaben. Om hvad en videnskab egentlig er, om hvordan man skelner mellem videnskab og ikke-videnskab, om hvordan vi i det hele taget opnår viden om et videnskabelig felt, og om hvordan det videnskabelige arbejdsfelt fundamentalt set er struktureret.Det er afgørende at vide, hvad der kendetegner (ny) viden videnskabeligt set. Både som samfundsborger og studerende. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS har til formål at give en basal indføring i forskellige teorier om videnskab og videnskabelig viden. Den har et pædagogisk og pluralistisk udgangspunkt. I bogen bruges bl.a. begreberne ontologi, erkendelsesteori, metodologi og deskriptiv versus normativ til at hjælpe den studerende med at reflektere teoretisk om egen praksis og grundlag.Forskellige videnskabsteorier har forskellige bud på hvordan den studerende kan analysere samfundsvidenskabens og statskundskabens grundlag. Viften af de præsenterede videnskabsteorier skal sikre, at der ikke optræder blinde vinkler, da der langtfra er enighed mellem de forskellige videnskabsteorier om disse spørgsmål. For at skabe overblik rubriceres de forskellige retninger i henholdsvis naturalisme og konstruktivisme.VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS er skrevet af erfarne undervisere og forskere, og teorierne suppleres løbende med eksempler især fra statskundskabens verden.