Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Søren Langager

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Janne Hedegaard Hansen, Jørgen Elm Larsen, Hanne Kathrine Krogstrup, mfl.
    457,95 kr.

    Denne grundbog, den første af sin art i Danmark, sætter fokus på udsatte børn og unge. Vores viden om udsatte børn og unge trækker på et vidt forgrenet forsknings- og praksisfelt med tilknytning til både det psykologiske, det psykiatriske, det sundhedsvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område. Det kan derfor være vanskeligt at få klarhed over, hvilke børn og unge der egentlig er tale om, hvordan udsathed viser sig, og hvilken betydning det at være udsat har for de pågældende børns og unges liv og udvikling.I bogen præsenteres forskellige dominerende teoretiske perspektiver, temaer og udfordringer fra praksis knyttet til udsathed. Desuden inddrages de udsatte børns og unges egne forståelser og perspektiver.Udsatte børn og unge – en grundbog henvender sig til både studerende og praktikere inden for det socialpædagogiske område, der beskæftiger sig med udsatte børn og unge.Bogens redaktører er alle tilknyttet Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet, Campus Emdrup. De har tidligere sammen redigeret Socialpædagogik – en grundbog.

  • af Janne Hedegaard Hansen, Marianne Skytte, Jens Erik Kristensen, mfl.
    430,95 kr.

    At hjælpe mennesker i udsatte positioner er en grundlæggende del af pædagogens arbejde, og de områder, hvor pædagoger arbejder med mennesker med særligt behov for pædagogisk støtte, omsorg og opdragelse, er mangeartede.Bogen henvender sig dels til studerende på den pædagogiske professionsuddannelse (uanset om de vil specialisere sig til arbejdet med børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer), dels til masteruddannelsen i socialpædagogik samt valgfaget socialpædagogik på kandidatuddannelserne i pædagogisk antropologi, sociologi og psykologi.Bogen indeholder relevante teorier om fx diagnoser, social udsathed og lovgivningsmæssige forhold og belyser de komplekse sammenhænge, hvori socialpædagogik foregår, udvikles og forandres.

  • af Janne Hedegaard Hansen, Bjørg Kjær, Kirsten Baltzer, mfl.
    477,95 kr.

    Ethvert samfund må overveje, hvad det som fællesskab skal tilbyde børn og unge, og hvad det forventer af dem. Skal samfundet først og fremmest skabe rammer for, at børnene og de unge kan realisere deres drømme, udnytte deres potentialer og lære at klare sig selv? Eller skal det sørge for, at ingen ekskluderes, og alle får mulighed for at klare sig så godt som muligt, og drage omsorg for dem, der ikke kan klare sig selv?Ofte betragtes inklusion som en opgave, der primært påhviler daginstitutionen eller skolen, og som kun retter sig mod specifikke børn og unge med såkaldt særlige behov eller i såkaldte vanskelige læringssituationer. Traditionelt har inklusionsopgaven hørt til det special- eller socialpædagogiske arbejdsområde, og spørgsmålet har primært været, hvordan man kunne integrere social- og specialpædagogiske kompetencer og færdigheder i det almenpædagogiske miljø i skole og daginstitution.Inklusion og eksklusion giver et andet bud på inklusion. Bogen bygger på den antagelse, at børns og unges læring, udvikling og deltagelse i samfundet grundlæggende er et socialt anliggende. Den forstår inklusion som en social praksis, dvs. en praksis, der både producerer og reproducerer normer, regler, rutiner gennem sociale processer, interaktioner og relationer. Bogen bidrager med viden, der kan give en dybere forståelse af inklusions- og eksklusionsprocesser i samfundet og dets institutioner, og om, hvad det betyder for børn og unge at møde både inkluderende og ekskluderende processer i deres liv.

  • af Per Schultz Jørgensen, Johannes Andersen, Kim Rasmussen, mfl.
    197,95 kr.

    Bogen er en antologi, der indeholder en række artikler, der har noget væsentligt at sige om ungdomsårene og relationerne mellem det moderne samfund, uddannelse, læreprocesser og lærer-elevroller.To af artiklerne er ikke skrevet af danske forfattere, det er nordmanden Ivar Bjørgens efterhånden klassiske artikel "Det amputerte og det fullstendige læringsbegrep" og Thomas Ziehes artikel "God anderledeshed", der begge har vakt genklang i den pædagogiske diskussion i det danske uddannelsessystem. De øvrige artikler er skrevet med reference til det danske uddannelsessystem.

  • af Janne Hedegaard Hansen, Inge M. Bryderup, Niels Rosendal Jensen, mfl.
    317,95 kr.

    Diagnoser og medicinering blandt børn, unge og voksne er steget eksplosivt inden for de seneste ca. 5 år. Disse tendenser berører både det almen- og specialpædagogiske område og de socialpædagogiske områder. Der er stor rådvildhed blandt lærere på skoler, i specialundervisning og på specialskoler og blandt pædagoger og socialpædagoger på børne- og ungeområdet m.m.  - for hvilke konsekvenser har dette for den pædagogiske praksis? Det søger denne antologi at undersøge ud fra teoretiske, filosofiske og videnssociologiske tilgange til formidling af praksisnær forskning og praktikererfaringer. Antologiens forfattere er psykologer, sociologer, filosoffer, pædagogisk uddannede forskere og praktikere.

  • - Seks tilgange til pædagogik
    af Per Fibæk Laursen, Elsebeth Jensen, Helle Rabøl Hansen, mfl.
    577,95 kr.

    Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?)Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.

  • - en grundbog
    af Søren Langager & Susan Tetler
    347,95 kr.

    Specialpædagogik i skolen er en antologi med artikler om specialpædagogikkens faglige hjørnestene, konkrete indsatsområder og organisatoriske former. Bogen falder i tre dele, der behandler specialpædagogikken i henholdsvis et inkluderende pædagogisk perspektiv, et didaktisk perspektiv og et organisatorisk perspektiv.

  • af Niels Egelund, Steen Hilling, Erik Jørgen Hansen, mfl.
    154,95 kr.

    »SPECIALPÆDAGOGIK i en brydningstid« rummer tolv artikler, hvis fælles mål er at styrke den kritiske og pædagogiske debat omkring specialpædagogikkens grundlag og udvikling. Ved indgangen til det 21. århundrede er specialpædagogikken præget af en række brydninger. Samtidig med at folkeskoleloven og FN-erklæringer fremhæver, at vi skal arbejde for en skole for alle og et samfund, der giver lige muligheder for mennesker med handicap, henvises stadig flere børn, unge og voksne til specielle pædagogiske foranstaltninger. Trods idealerne om inklusion og afkategorisering vokser interessen for diagnosticering og neuromedicinske beskrivelsesformer i praksis. Artiklerne kredser om sådanne paradokser og pejler aktuelle tendenser og problemstillinger inden for det specialpædagogiske område.   Bogen er redigeret af Jesper Holst, Søren Langager og Susan Tetler, og indeholder bidrag fra Kirsten Baltzer, Hans Clausen, Niels Egelund, Erik Jørgen Hansen, Mogens Hansen, Steen Hilling, Jesper Holst, Birgit Kirkebæk, Preben Kirkegård, Søren Langager, John Maul, Charlotte Ringsmose og Susan Tetler. Udgivelsen henvender sig til alle, der arbejder praktisk inden for det specialpædagogiske område, og de mange under uddannelse, som i deres arbejdsliv vil møde nogle af de børn, unge og voksne, der i dag påkalder sig specialpædagogisk opmærksomhed.

  • af Søren Langager
    26,95 - 27,95 kr.

    Et vigtigt hovedfokus i HPA-projektet er pædagogernes professionelle handlekompetencer. Kun gennem en god indsats i det daglige arbejde kan socialpædagogerne på døgninstitutioner og opholdssteder støtte de udsatte børn og unges udvikling af handlekompetencer. I dette arbejds­materiale opregnes fem områder, der især er vigtige at arbejde med Overvejelser over begreberne hjemlighed, skole og venskab kan ligeledes hjælpe socialpædagogerne i refleksionen over deres egen praksis.

  • - - indsats og effekt
    af Bente Jensen, Niels Rosendal Jensen, Frank Ebsen & mfl.
    59,95 kr.

    Indsatser for at bedre livschancerne for udsatte børn og unge er ofte kommet til kort. På trods af stigende udgifter til disse indsatser, har det ikke været muligt at opnå den ønskede effekt - tværtimod ser det ud til, at udgifter og udbytte er omvendt proportionale. De udsatte børn og unge risikerer at gentage de negative mønstre, de er vokset op med.Det er ikke let at påvise én årsag til problemet. International forskning peger på mulighederne i tidlige indsatser i daginstitutionerne, mens nyere dansk forskning peger på, at spændinger og konfliktsituationer præger området både på system- og institutionsniveau. Sådanne konfliktsituationer kan bremse udviklingsarbejdet med de udsatte børn og unge, men også fremprovokere forandringer.Forskningsprojektet tager afsæt her - i en teoretisk nytænkning og rekonstruktion af forskningsområdet med henblik på at identificere nye udviklingsmuligheder.Bogen er en sammenfatning af resultater fra forskningsprojektets analyser af kvantitative og kvalitative data og beskriver tillige HPA-interventionens teoretiske og empiriske baggrund samt dens implementering. Forskningsprojektets effekt- og resultatanalyser gør det muligt at opstille nye hypoteser om 'best practice'. De præsenterede resultater er dermed et bidrag til debatten om samfundets indsats for udsatte børn og unge.

  • - - samordning med skolen, pædagogiske funktioner og pædagogmedhjælpernes opgaver
    af Peter Allerup, Ole Robenhagen & Søren Langager
    87,95 kr.

    Sfo under forandring - samordning med skolen, pædagogiske funktioner og pædagog­medhjælpernes opgaver er en bog om Skole-og Fritidsordningen. Bogen er resultatet af en landsdækkende undersøgelse, der bygger på svar fra tre spørgeskemaer til aktører med tilknytning til sfo'en: Skoleledere, sfo-ledere og pædagogmedhjælpere. Undersøgelsen er repræsentativ, og udvælgelsen er foregået på grundlag af en tidligere totalundersøgelse af det samlede antal fritidsinstitutioner for børn i alderen seks til ni år.Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse med to hovedformål:-    at afdække den aktuelle udvikling på sfo-området i forhold til de pædagogiske opgaver og aktivi­teter, herunder samarbejdet med skolen, samt ledernes forventninger til den kurs, samordningen mellem sfo og skole vil tage i de kommende år. -    at belyse det ikke-uddannede pædagogiske personale i sfo'en, deres pædagogiske funktioner og deres rolle i det praktiske samarbejde mellem sfo og skole.

  • - en landsdækkende undersøgelse. 1. rapport
    af Peter Allerup, Ole Robenhagen, Lotte S. Kaspersen & mfl.
    56,95 kr.

    Mere end 200.000 børn i alderen mellem seks og ni år er daglige brugere af pædagogiske fritidstilbud som skolefritidsordningen (SFO) og fritidshjemmene. Alligevel har disse pædagogiske tilbud kun i mindre grad været underkastet forskningens søgelys. Det er anledningen til at der i 2001 blev iværksat et forskningsprojekt, der skal belyse fritidsinstitutionerne såvel kvantitativt som i forhold til pædagogiske holdninger til samordning mellem skole og fritidstilbud.Projektet falder i to dele, og det er den første undersøgelsesfase, hvis resultater hermed publiceres. På grundlag af et spørgeskema til samtlige landets mere end 1.800 ledere af SFO og fritidshjem dannes et overblik over området, og det suppleres med en kortere gennemgang af eksisterende viden om, hvorledes dette brogede fritidsinstitutionslandskab ser ud.

  • - – en landsdækkende undersøgelse. 1. rapport
    af Peter Allerup, Ole Robenhagen, Lotte S. Kaspersen & mfl.
    56,95 kr.

    Mere end 200.000 børn i alderen mellem seks og ni år er daglige brugere af pædagogiske fritidstilbud som skolefritidsordningen (SFO) og fritidshjemmene. Alligevel har disse pædagogiske tilbud kun i mindre grad været underkastet forskningens søgelys. Det er anledningen til at der i 2001 blev iværksat et forskningsprojekt, der skal belyse fritidsinstitutionerne såvel kvantitativt som i forhold til pædagogiske holdninger til samordning mellem skole og fritidstilbud.Projektet falder i to dele, og det er den første undersøgelsesfase, hvis resultater hermed publiceres. På grundlag af et spørgeskema til samtlige landets mere end 1.800 ledere af SFO og fritidshjem dannes et overblik over området, og det suppleres med en kortere gennemgang af eksisterende viden om, hvorledes dette brogede fritidsinstitutionslandskab ser ud.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.