Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Socialt arbejde har ofte et tvetydigt forhold til forskning. På den ene side er der krav om, at den sociale indsats skal have en dokumenteret effekt. På den anden side er den sociale indsats i praksis præget af praktiske, administrative forhold og rettet mod individer, hvor relevansen af generelle, dokumenterbare effekter kan virke uklar. Der har været øget fokus på evidens over de senere år, hvor man har forsøgt at forene generelle effektmålinger med frontlinjemedarbejderes perspektiv. Endelig spiller forskning en central rolle for de socialfaglige uddannelser, hvor forskning og videnskabelighed er en integreret del af den faglige dannelse.Forskningsmetode i socialt arbejde henvender sig til studerende og forskere og gennemgår forskningsprocessen fra idé til formidling af resultaterne. Bogen gennemgår de klassiske trin i forskningprocessen: problemformulering, design, dataindsamling og analyse. Derudover diskuteres etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger samt særlige problemer, som opstår, når man undersøger frontlinjeprofessioner.Redigeret af Merete Monrad og Søren Peter Olesen, begge lektorer ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.
Der stilles i stigende grad krav til socialt arbejde som vidensbaseret profession. Men det er ofte uklart, hvad viden mere præcist betyder i en socialfaglig kontekst. På den ene side efterspørges en evidensbaseret indsats med dokumenteret effekt. På den anden side er de fleste enige om, at evidensbaseret viden kun dækker en mindre del af den samlede viden, der trækkes på i socialt arbejde, og at en mere praksisfunderet og erfaringsbaseret viden spiller en væsentlig rolle.Denne bog er en introduktion til centrale begreber og diskussioner om viden og videnskabsteori i socialt arbejde. Med inddragelse af konkrete og praksisrelevante problemstillinger behandles en række klassiske videnskabsteoretiske sondringer med relevans for socialt arbejde. Derudover behandles spørgsmålet om, hvad der er gyldig og nyttig viden, ud fra videnssociologiske, filosofiske og praksisrettede perspektiver.Hensigten er at tilbyde et begrebsapparat, der kvalificerer studerende og socialarbejdere til at forholde sig til de mange former for viden, de præsenteres for på uddannelserne og i praksis.Forfattere: Anders Bøggild Christensen og Tove Rasmussen, VIA, Sabine Jørgensen, UCL, og Søren Peter Olesen, AAU.
Fortællinger spiller en afgørende rolle i alle sociale omgangsformer, ikke blot som en måde at formidle information på, men også som en måde at påvirke andre og forme virkeligheden, så den ser ud på en bestemt måde. I en lang række sammenhænge opleves det, at narrativer bruges strategisk til at fremme bestemte dagsordner. I en mere hverdagslig forstand kan fortællinger spille en vigtig rolle som det kit, der binder sociale relationer sammen og skaber en sammenhængende identitet for individer. Derfor er narrativ analyse en vigtig discipin i samfundsvidenskab og humaniora.Denne bog gennemgår den narrative analyses mange facetter. Den giver en indføring i, hvad narrativ analyse indebærer, og supplerer med en række eksempler på, hvordan analyserne laves i praksis. Bogen er skrevet som lærebog til studerende på universiteter og professionshøjskoler og som håndbog til forskere, der selv arbejder med narrative studier.
Der er i disse år øget fokus på velfærdsmedarbejdere, herunder det arbejde der udøves af socialarbejdere. Bogen Potentialer i socialt arbejde tager udgangspunkt i reelle arbejdssituationer såsom socialarbejdernes samtaler med klienter og socialarbejdernes indbyrdes drøftelser om klienter. De tre forfattere kigger i bogen »inden for praksis«. Med et ønske om at beskrive, hvad socialt arbejde går ud på, og hvordan professionelle sammen med klienter virkeliggør socialt arbejde i dagligdagens konkrete situationer, stilles spørgsmål som: Hvordan bliver socialt arbejde til? Hvad gør en socialarbejder, når hun arbejder? Bogen præsenterer et perspektiv, som har fået mindre plads i de senere år: socialt arbejde som professionelt arbejdsfelt. Faglig praksis kan anskues og udforskes fra flere perspektiver. Potentialer i socialt arbejde retter blikket mod, hvordan socialt arbejde formes som professionel praksis i socialarbejderes indbyrdes samspil med klienter, med hinanden og med andre aktører. Bogen lægger op til, at socialt arbejde i hverdagen udformes gennem forhandlinger mellem socialarbejdere og klient og mellem socialarbejdere indbyrdes. Den viser, hvordan socialt arbejde rummer potentialer og handlemuligheder for såvel professionelle som klienter. Hovedformålet med bogen er at få øget indsigt i socialfagligt arbejde som konkret aktivitet. Fokus er at synliggøre de processer, hvorigennem socialt arbejde får sin konkrete udformning og sit indhold i dagligdagen. En sådan indsigt kan bidrage til diskussionen om vilkår for faglig praksis i det arbejde, som frontlinjemedarbejderne på det sociale område udøver og om muligheder for udviklingen af praksis. Bogen bygger empirisk på materiale fra arbejdsmarkedsområdet. Men de temaer, som bogens analyser af faglig praksis behandler, er relevante for socialarbejdere på tværs af de velfærdsstatslige områder. Klientgrundlaget i analyserne er bredt og omfatter forsikrede ledige, indvandrere og familiesammenførte, samt modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge. Der er således tale om et samfundsmæssigt set stort og voksende område, som berører mange menneskers liv. Forfatterne er alle forskere inden for socialt arbejde: Leena Eskelinen er psykolog og lic.phil. fra Helsinki universitet og docent i socialt arbejde på AKF, Anvendt Kommunal Forskning. Søren Peter Olesen er cand.mag. og lektor på AAU, Aalborg Universitet. Dorte Caswell er cand.mag., ph.d. i socialvidenskab og ansat som forsker på AKF, Anvendt Kommunal Forskning.
Hverdagen spiller en afgørende rolle, hvis man vil forstå samfundet i sin helhed og kompleksitet, og de seneste årtier har studier af hverdagen spillet en stadig større rolle inden for sociologien. Hverdagslivet – sociologier om det upåagtede giver en bred introduktion til hverdagslivssociologien som et samlet felt. Bogen beskriver hverdagslivssociologiens ophav i Chicago-skolen og den amerikanske pragmatisme samt udviklingen mod nyere teoridannelser.Der stilles skarpt på marxisme, fænomenologi, eksistentialisme, emotionssociologi og nyere fransk hverdagslivssociologi, der ikke er eksplicit sociologiske skoler, men som på hver deres måde kaster et perspektivrigt blik på hverdagslivet. Endvidere præsenteres centrale hverdagslivstænkere som Goffman, Garfinkel, Sacks og Schegloff. Bogen er rettet mod studerende og undervisere på universiteter og højere læreanstalter.Bogen foreligger her i en gennemrevideret og ajourført udgave med til føjelse af to kapitler: fransk hverdagssociologi og emotionssociologi. Indhold:1. Chicago-sociologi: Anja Jørgensen2. Amerikansk pragmatisme: Antje Gimler3. Symbolsk interaktionisme: Jan Trost, Irene Levin4. Marxisme, modernitet og utopi: Michael Gardiner5. Fænomenologisk sociologi: Dan Zahavi og Søren Overgaard6. Erving Goffmann: Søren Kristiansen7. Fransk hverdagssociologi: Michael Hviid Jacobsen8. Eksistentiaistisk sociologi: Joseph A. Kotarba9. Etnometodologi og det absurdes sociologi: Michael Hviid Jacobsen10. Samtaleanalyse: Søren Peter Olesen11. Emotionssociologi: Emma Engdahl og Michael Hviid Jacobsen Redaktion: Michael Hviid Jacobsen, professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU. Søren Kristiansen, lektor i sociologi ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU, samt prorektor sammesteds.
Der er i disse år øget fokus på velfærdsmedarbejdere, herunder det arbejde der udøves af socialarbejdere. Bogen Potentialer i socialt arbejde tager udgangspunkt i reelle arbejdssituationer såsom socialarbejdernes samtaler med klienter og socialarbejdernes indbyrdes drøftelser om klienter. De tre forfattere kigger i bogen »inden for praksis«. Med et ønske om at beskrive, hvad socialt arbejde går ud på, og hvordan professionelle sammen med klienter virkeliggør socialt arbejde i dagligdagens konkrete situationer, stilles spørgsmål som: Hvordan bliver socialt arbejde til? Hvad gør en socialarbejder, når hun arbejder? Bogen præsenterer et perspektiv, som har fået mindre plads i de senere år: socialt arbejde som professionelt arbejdsfelt. Faglig praksis kan anskues og udforskes fra flere perspektiver. Potentialer i socialt arbejde retter blikket mod, hvordan socialt arbejde formes som professionel praksis i socialarbejderes indbyrdes samspil med klienter, med hinanden og med andre aktører. Bogen lægger op til, at socialt arbejde i hverdagen udformes gennem forhandlinger mellem socialarbejdere og klient og mellem socialarbejdere indbyrdes. Den viser, hvordan socialt arbejde rummer potentialer og handlemuligheder for såvel professionelle som klienter. Hovedformålet med bogen er at få øget indsigt i socialfagligt arbejde som konkret aktivitet. Fokus er at synliggøre de processer, hvorigennem socialt arbejde får sin konkrete udformning og sit indhold i dagligdagen. En sådan indsigt kan bidrage til diskussionen om vilkår for faglig praksis i det arbejde, som frontlinjemedarbejderne på det sociale område udøver og om muligheder for udviklingen af praksis. Bogen bygger empirisk på materiale fra arbejdsmarkedsområdet. Men de temaer, som bogens analyser af faglig praksis behandler, er relevante for socialarbejdere på tværs af de velfærdsstatslige områder. Klientgrundlaget i analyserne er bredt og omfatter forsikrede ledige, indvandrere og familiesammenførte, samt modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge. Der er således tale om et samfundsmæssigt set stort og voksende område, som berører mange menneskers liv. Forfatterne er alle forskere inden for socialt arbejde: Leena Eskelinen er psykolog og lic.phil. fra Helsinki universitet og docent i socialt arbejde på AKF, Anvendt Kommunal Forskning. Søren Peter Olesen er cand.mag. og lektor på AAU, Aalborg Universitet. Dorte Caswell er cand.mag., ph.d. i socialvidenskab og ansat som forsker på AKF, Anvendt Kommunal Forskning.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.