Bøger af Søren Rudbæk Juul

Med bogen Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde giver Peter Høilund og Søren Juul deres bidrag til den stadigt voksende litteratur og forskning om socialt arbejde i Danmark. Gode viljer og etisk bevidst lovgivning slår tilsyneladende ikke igennem i praktisk socialt arbejde. Undren over dette forhold har motiveret forfatternes forskning og således også den empiriske undersøgelse, som ligger til grund for denne bog. Undersøgelsen bygger på interviews med 25 såkaldt svage klienter og deres krænkelseserfaringer. Begreberne anerkendelse og dømmekraft bør være, argumenterer forfatterne, helt centrale begreber i det sociale arbejde, når det gælder de svageste klienter. Inspireret af den tyske filosof Axel Honneths tænkning om gensidig menneskelig anerkendelse som forudsætning for udvikling af selvidentitet og selvværd (”opblomstring”), formulerer de anerkendelse som ”førstefilosofi” og konkret normativt ideal for socialt arbejde. Del 1 præsenterer anerkendelsestanken og giver konkrete eksempler på dårligt stillede borgeres krænkelseserfaringer. Del 2 introducerer dømmekraftbegrebet og diskuterer barrierne for, at den personlige dømmekraft baseret på anerkendelse og ”fortrolighedskundskab” i højere grad kunne være ledetråd for socialt arbejde. Del 3 diskuterer muligheder for og forslag til at anerkendelse kan få en større plads i socialt arbejde. Peter Høilund og Søren Juul er begge lektorer ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitet.

Hvordan kan vi være sikre på, at den viden, som samfundsvidenskaben producerer, faktisk er en viden, vi kan stole på, og hvad er det overhovedet for en slags viden, vi har med at gøre? Det er sådanne spørgsmål, videnskabsteorien beskæftiger sig med. Spørgsmål, som er uomgængelige for forskeren såvel som den studerende, der arbejder med samfundsvidenskab i praksis.Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. En indføring præsenterer de centrale videnskabsteoretiske positioner og traditioner: positivisme og kritisk rationalisme, fænomenologi, hermeneutik, marxisme, socialkonstruktivisme, diskursteori, kritisk realisme, kritisk teori og aktionsforskning.Igennem bogen gives der konkrete eksempler på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske positioner har betydning for, hvilke forskningsspørgsmål der stilles, og hvilke metoder der vælges. Bogen afsluttes med et kapitel om, hvordan man konkret indarbejder videnskabsteoretiske overvejelser i projektarbejdet.

Socialt arbejde har ofte et tvetydigt forhold til forskning. På den ene side er der krav om, at den sociale indsats skal have en dokumenteret effekt. På den anden side er den sociale indsats i praksis præget af praktiske, administrative forhold og rettet mod individer, hvor relevansen af generelle, dokumenterbare effekter kan virke uklar. Der har været øget fokus på evidens over de senere år, hvor man har forsøgt at forene generelle effektmålinger med frontlinjemedarbejderes perspektiv. Endelig spiller forskning en central rolle for de socialfaglige uddannelser, hvor forskning og videnskabelighed er en integreret del af den faglige dannelse.Forskningsmetode i socialt arbejde henvender sig til studerende og forskere og gennemgår forskningsprocessen fra idé til formidling af resultaterne. Bogen gennemgår de klassiske trin i forskningprocessen: problemformulering, design, dataindsamling og analyse. Derudover diskuteres etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger samt særlige problemer, som opstår, når man undersøger frontlinjeprofessioner.Redigeret af Merete Monrad og Søren Peter Olesen, begge lektorer ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

Effektiv ressourceudnyttelse er forudsætningen for, at Danmark kan klare sig i den globale konkurrence. Vi må arbejde hårdere. De studerende må hurtigere gennem deres uddannelser, og vi må tilrettelægge uddannelserne, så de passer til virksomhedernes behov. Frem for alt må vi forhindre, at nogen kører på frihjul, og lære mennesker, at de har ansvaret for deres eget liv.”Selvets kultur” er betegnelsen for er samfund, der gør succes og fiasko til den enkeltes eget ansvar. Men hvad betyder denne kultur for ansvaret over for den anden, de svage og de anderledes? Hvad betyder den for menneskers evne til at finde kollektive løsninger på de udfordringer, de står over for i en global verden?I Selvets kultur argumenterer Søren Juul for, at de vestlige samfund siden det moderne gennembrud i 1800-tallet har gennemgået en udvikling i retning af øget individualisering – i Danmark kultiveret af velfærdsstaten. Individkulturen har bragt meget godt med sig men giver også anledning til menneskelig lidelse og presser den enkelte, som aldrig før.  Resultatet er den moderne tids folkesygdomme som stress, angst og depression og øgede politiske og sociale spændinger, herunder opdelingen mellem globaliseringens vindere i de store byer og dem, der med god grund frygter globaliseringen.Søren Juul er dr.scient.soc. og lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

"Socialpolitik er ikke en håndbog, der fortæller socialarbejdere, hvad de skal gøre i konkrete situationer. Det er heller ikke en minutiøs gennemgang af dansk socialpolitik i dag. Og endelig er det kun i mindre grad en teoretisk fremstilling af modeller for socialpolitik og dennes placering i forskellige typer af samfund. I stedet tager bogen enkelte af fortidens, de væsentligste af nutidens og om muligt også fremtidens socialpolitiske temaer op til debat og analyse. Det er grundproblemerne i socialpolitikken i går, i dag og i morgen, der fokuseres på. Det indebærer, at kræfterne er samlet om problemstillinger af mere varig karakter, om det man kunne kalde de tilbagevendende socialpolitiske temaer; og henvisningerne til den mere 'døgnaktuelle' socialpolitik er derfor holdt på et minimum". Denne udgave af Socialpolitik er stærkt revideret og udvidet i forhold til andenudgaven fra 2004. Samtlige kapitler er reviderede og fire nye kapitler om sociale problemer knyttet til boligen og nærmiljøet, om sundhed, om social arv og om liberalistisk socialpolitik er kommet til. Socialpolitik indeholder 26 kapitler skrevet af fagfolk inden for de relevante områder og henvender sig til socialrådgiverstuderende og andre med behov for en grundlæggende indføring i socialpolitik. Bogens fremstillinger er lettilgængelige og kan med udbytte læses hver for sig. Socialpolitik er redigeret af professor i sociologi ved Universitetet i Coimbra og i socialt arbejde på Linnéuniversitetet , Iver Hornemann Møller, og professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Jørgen Elm Larsen.