Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Temaerne køn, seksualitet og mangfoldighed kræver ny opmærksomhed i disse år. Der er sket meget siden 1950 ernes dominerende forestillinger om et ideelt fungerende kønsrollemønster med faderen som patriarkalsk forsørger og husmoderen med særligt ansvar for omsorg for hjem, børn, syge og gamle. De efterfølgende årtier har budt på de gifte kvinders bevægelse ud på arbejdsmarkedet, skilsmisser, seksuel frigørelse og ligestillingsudvikling. Dette har ikke kun resulteret i flere kvinder i politik og ledelse, men også i flere nærværende fædre i hjemmene. Samtidig ser vi nye måder at identificere sig på og indrette sig seksuelt og kulturelt, og med dette en generelt langt større accept men også nye kampe.På pædagoguddannelsen og i den pædagogiske sektor som helhed må man i stigende grad have fokus på, hvordan børn og andre borgeres hverdagsliv påvirkes af disse forandringer. Udviklingen rejser nye spørgsmål, som kræver omtanke og skaber behov for pædagogiske diskussioner: - Hvad betyder køn og de forandrede familieforhold for den pædagogiske praksis? - Hvordan kan vi imødekomme lovens krav om at arbejde for ligebehandling - Hvordan kan vi blandt personalet etablere måder at diskutere og reflektere disse spørgsmål uden det ender i grøftegravning og kønskamp? - Hvordan skal vi møde barnets eller den unges seksualitet, lysten til at lege og udfordre de forståelser af det rigtige køn på måder, som hverken skaber frygt (fx hos forældre), men samtidig heller ikke begrænser de faglige udfoldelsesmuligheder? - Hvordan skal vi forholde os til frygt og mistillid i forhold til relationer mellem personale og forældre omkring børn? Alt i alt diskuterer bogens tendenser til opbrud samt muligheder og veje i den pædagogiske praksis til at håndtere og understøtte udfordringen af de traditionelle, dominerende eller kulturelt selvfølgelig omgangsformer, der er knyttet til køn og seksualitet.
Sundhedsfremme er for alvor kommet på dagsordenen i de senere år, i politik, i praksis og i forskning.I denne bog handler sundhedsfremme om at ændre på menneskers handlemuligheder og magt over sundheden, og derfor er ulighed i sundhed og forskellig adgang til sundhed i fokus.Forfatterne forsøger at gøre op med den forståelse af sundhedsfremme, der alene rettes mod det enkelte menneskes sundhedsadfærd, men samtidig i evidensens navn vælger at se bort fra menneskers egne erfaringer og handlemuligheder. I stedet forsøger de at vise, hvordan sundhed er en dimension af samfundsforhold og det moderne hverdagsliv, men at det samtidigt er muligt og hensigtsmæssigt at orientere indsatserne mod det enkelte menneskes egne mål for sundhed.Sundhedsfremme - et kritisk perspektiv henvender sig til professionelle, studerende og forskere, der arbejder med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering inden for sundhedssektoren, i kommunalt regi, i undervisningssammenhænge samt på arbejdspladser og i organisationer.
Hvordan inkluderer vi bedre mænd og drenge i de danske uddannelser?Bogen her udfordrer de etablerede forståelser af sammenhængen mellem køn og uddannelse. Den dokumenterer, at køn har betydning for mænds uddannelsesdeltagelse, og den ser på, hvad vi kan gøre for, at flere drenge og mænd føler sig inkluderet og inviteret til at uddanne sig. Forfatterne skaber dermed en kontekst i forståelsen af køns betydning samt inklusionen af mænd på de danske uddannelsesinstitutioner, og de tager livtag med de fordomme og forforståelser, der præger vores opfattelse af ’drengeuddannelser’ og ’pigeuddannelser’. Drenges og mænds inklusion på kønnede uddannelser bygger på forskning knyttet til en række forsknings- og udviklingsprojekter gennemført i Region Sjælland 2012-2015. Hensigten med projekterne har været at arbejde med og at forstå udfordringer i inklusion af drenge og mænd på uddannelser, sådan som det ser ud for de involverede aktører. Bogen henvender sig til undervisere, vejledere og uddannelsesplanlæggere. Uddannelsesansvarlige, studerende og forskere, der ønsker mere viden om køns betydning i uddannelse kan med fordel også læse med.Bidragyderne er: Steen Baagøe Nielsen, Signe Hvid Thingstrup, Marianne Brodersen, Henrik Hersom, Christian Helms Jørgensen, Trine Wulf-Andersen, Lene Larsen, Nanna Friche, Kevin Holger Mogensen, Jimmy Krab og Randi Andersen.
Sundhedsfremme er for alvor kommet på dagsordenen i de senere år, i politik, i praksis og i forskning. Der, hvor livet leves – i familien, på arbejdspladser, i skoler, i boligområder, i naturen – men også i mødet med sundhedsvæsenet, ligger potentialer for såvel at fremme sundhed som at forebygge de forhold, der begrænser den. I denne bog handler sundhedsfremme om at ændre på menneskers handlemuligheder og magt over sundheden, og derfor er ulighed i sundhed og forskellig adgang til sundhed i fokus. Bogen forsøger at gøre op med den forståelse af sundhedsfremme, der alene rettes mod det enkelte menneskes sundhedsadfærd, men samtidig i evidensens navn vælger at se bort fra menneskers egne perspektiver, erfaringer og handlemuligheder. I stedet forsøger bogen at vise, hvordan sundhed er en dimension af samfundsforhold og det moderne hverdagsliv, men at det samtidigt er muligt og hensigtsmæssigt at orientere indsatserne mod det enkelte menneskes egne mål for sundhed. SUNDHEDSFREMME – et kritisk perspektiv henvender sig til professionelle, studerende og forskere, der arbejder med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering inden for sundhedssektoren, i kommunalt regi, i undervisningssammenhænge samt på arbejdspladser og i organisationer.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.