Bøger af Stefan Kjerkegaard

Videre i teksten beskriver aktuelle litteraturpædagogiske udfordringer og diskuterer, hvordan disse udfordringer kan tages op. Bogens kapitler tager udgangspunkt i et hovedproblem, sådan som det kendes fra den virkelighed, som sætter rammerne om arbejdet med litteratur i undervisningen.Bogen er forskningsbaseret og introducerer ny international teori om litteraturpædagogik. Overalt i bogen er praksis gennemlyst af teori og omvendt. Endvidere er der eksemplariske analyser af tekster, som ofte bruges eller vil være velegnede i undervisningen.Bogen henvender sig til studerende og lærere på læreruddannelsen, i gymnasiet og på universitetet samt efteruddannelserne. Den er som grundbog egnet som lærebog og støtter med sit problemorienterede udgangspunkt udviklingen af en litteraturpædagogik med et professionsrettet perspektiv.

Litteraturens tilgange er en grundbog til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser, skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Bogen giver et panorerende blik over metodelandskabet og rummer en række eksemplariske læsninger. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Siden bogen udkom første gang i 2001 er der sket meget. Nye tilgange er dukket op, ældre har fået en renæssance, og nogle er blevet mindre interessante. Derfor rummer den nyreviderede udgave en række nye kapitler, mens de tilbageblevne er blevet opdateret og tilføjet en didaktisk dimension, hvor metodens undervisningsmæssige konsekvenser diskuteres. I bogens afsluttende kapitel tegner Hans Hauge nye tendenser på det litterære landkort og sætter de eksisterende metoder ind i et internationalt perspektiv.

Humor er ingenting i sig selv, men en snylter af værste skuffe. – Måske endda lidt af et skuffejern? – Det sagde hun også i går! … Nej, spøg til side: Humor er meget mere end platheder, der kan aflede enhver samtale. Humor sætter et perspektiv på livet, os selv og hinanden, hvis pointe især selvhøjtidelige magthavere ikke fatter: Vi er alle latterlige. Det mener Stefan Kjerkegaard, seriøs sprogspiller ved Aarhus Universitet, og han er ikke engang særlig sjov. Det er hans onkel til gengæld. Han er lige til at grine ad.

Når verden ændrer sig, gør litteraturen det også. Og når teoridannelserne om den ændrer sig, må litteraturpædagogikken følge trop. I dag er litteraturen vendt mod verden og optaget af at deltage i virkeligheden og forhandlingen af den. Det udgør et didaktisk potentiale, og det er dét, denne bog er optaget af.Bogen behandler i tre dele en række relationer mellem tekst og verden:Det nødvendige og basale: litteraturpædagogik, tekstlæsning, historisk læsning og litteratursamtaler.Det personbårne og lokale: affektiv læsning, postkritik, stedsteori og kreativ skrivning.Det værdibårne og globale: intermedial litteratur, økokritik, køn, kultur og klasse.Undervejs illustrerer cases, hvordan kapitlernes problemstillinger kan omsættes til undervisning, og i bogen giver forfatterne desuden en lang række konkrete eksempler på arbejdet med dansk litteratur af nyere og ældre dato.Litteraturen i verden – verden i litteraturen er skrevet af et kompetent hold af undervisere og forskere og henvender sig til lærerstuderende, studerende ved efter- og videreuddannelser og universiteter – samt lærere i grundskole og gymnasium.

Denne bog introducerer begrebet fiktionalitet og viser, hvordan fx politiske taler, dokumentarfilm og facebook-opdateringer kan benytte sig af fiktionaliserede former for kommunikation. Fiktionalitet anvendes således både i og uden for traditionelle fiktioner som et middel til at opnå bestemte mål i virkeligheden. Fiktionalitet bør derfor ikke kun forbindes med romaner, noveller eller spillefilm, men også med andre former for tekster og fortællinger. Gennem en række analyser vises det i bogen, hvordan afsendere kan bruge fiktionalitet strategisk til fx selvfremstilling, politisk spin, samfundskritik og som redskab til udvikling af den kunst og kulturscene, der i tiltagende grad er medialiseret. Bogen henvender sig til studerende ved lange og mellemlange uddannelser, hvor der undervises i dansk, litteratur eller kultur og medier, og vil være interessant for gymnasie- og seminarielærere i forbindelse med tværfaglige samarbejder.

Den franske forfatter Stéphane Mallarmé blev med sin grænsesøgende poesi en af 1800-tallets mest betydningsfulde digtere. Hans tanker og ideer kan genfindes i alt lige fra nyere fransk filosofi til moderne avantgardekunst. Alligevel har Le maître næsten altid været forbeholdt de få, en digternes digter, mens han for den almindelige læser har opnået ry som forfinet, utilgængelig og uoversættelig.Det søger Musikken, verset, poesien - tekster af og om Stéphane Mallarmé at råde bod på. Bogen præsenterer i nye danske oversættelser Mallarmés sonetter, det legendariske, uafsluttede prosadigt Igitur samt en række af hans opsatser om poesiens væsen. Hertil knytter sig fem essays af danske Mallarmé-eksperter, heriblandt forfatteren Niels Frank, som hver især følger Mallarmé på en rejse i grænselandet mellem sprog og musik, tale og skrift, ting og tegn på jagt efter mesterens enestående poetiske udtryk.

Med ensom omgang har Kjerkegaard skrevet en samling digte – eller nok bedre: fragmenter af digte, der handler om, hvordan det føles at være 50 år, på kanten af sammenbruddet og i et opgør med drømmene, der ikke er blevet til det, de lovede.Digtene i ensom omgang trækker stilistisk tråde tilbage til Stefan Kjerkegaards ungdoms digtning i 90’erne og 00’erne og fører den gamle digterdrøm ind i et fragmenteret, moderne forstadsliv med børn og karriere, hvor midtvejskrisen hele tiden er til stede – som en følelse af at noget ikke er, som det burde være. Stefan Kjerkegaard debuterede som digter i Hvedekorn i 1990’erne. Siden udgav han digte i Øverste Kirurgiske under pseudonymet Bob Hvid Green, der forsvandt i slutningen af 00’erne, og Stefan Kjerkegaard påbegyndte sin forskerkarriere.

Per Højholt var én af det 20. århundredes væsentligste nordiske digtere. Med sit usædvanlige talent var han en drivende kraft i moderniseringen af dansk litteratur fra 1960'erne og frem.Denne bog er en introduktion til hans forfatterskab, skrevet til litteraturstuderende og undervisere i litteratur. Bogen beskæftiger sig med væsentlige tekster ud fra en periodeinddeling af forfatterskabet og kaster især nyt lys over den tidlige og sene fase, ligesom den introducerer til centrale tematikker i Højholts nyskabende tekster og præsenterer hans knivskarpe litteratursyn. "Skulle man nogensinde fortryde, at man har ladet sig føde, eller blot synes at nu har det varet længe nok, så kunne man bare gå herop og lægge sig og nyde stilheden og udsigten, sålænge det nu ville vare. Det må være et smukt sted at tørre ind.Hørbylundemanden."

Manifestet er et kampskrift. Derfor har manifestet været det foretrukne mediumgennem mere end 300 år, når politiske grupper og radikale kunstneriske projektersom de historiske avantgarder skulle rette et slag mod den bestående ordenog definere deres egne projekter. Med manifestet kan man stille sig proklamatorisk, anklagende, fordrende og provokerende an. Kombinationen af kampretorik og performativ diskurs har historisk gjort manifestet ideelt til at fremsætte et ultimatum til sin samtid. Dette nummer af K&K handler om manifestet og indeholder en række artikler om såvel politiske som kunstneriske manifester fra 1839 og frem til i dag.

Millennium – nye retninger i nordisk litteratur indeholder tretten artikler, der hver især beskriver markante nye retninger inden for nordisk litteratur i perioden 2000-2012. Hele det nordiske område er medtaget, således at vi får et indblik i forfatterskaber og udviklinger inden for dansk, svensk, norsk, færøsk, islandsk, grønlandsk, finsk og finlandssvensk litteratur i tiden omkring det nye millennium.Bogen indeholder dels oversigtsartikler, der beskæftiger sig med et enkelt område eller lands litteratur, dels artikler, der går mere i dybden med nogle af de mest interessante samtidige nordiske forfatterskaber, fx: Helle Helle, Kirsten Hammann, Jonas Hassen Khemiri, Stieg Larsson, Kari Hotakainen, Monika Fagerholm, Øyvind Rimbereid, Karl Ove Knausgård, Sjón, Gyrðir Elíasson, Jóanes Nielsen, Tóroddur Poulsen og Hans Jakob Helms.Millennium er forsynet med en indledning, der kort opsummerer indholdet af de enkelte artikler, samt et afsnit om de vigtigste ligheder og forskelle inden for nordisk samtidslitteratur. Bagerst findes et omfattende register med forfatternavne. Artiklerne er skrevet på dansk, svensk og norsk.

Per Højholt var én af det 20. århundredes væsentligste nordiske digtere. Med sit usædvanlige talent var han en drivende kraft i moderniseringen af dansk litteratur fra 1960'erne og frem.Denne bog er en introduktion til hans forfatterskab, skrevet til litteraturstuderende og undervisere i litteratur. Bogen beskæftiger sig med væsentlige tekster ud fra en periodeinddeling af forfatterskabet og kaster især nyt lys over den tidlige og sene fase, ligesom den introducerer til centrale tematikker i Højholts nyskabende tekster og præsenterer hans knivskarpe litteratursyn. "Skulle man nogensinde fortryde, at man har ladet sig føde, eller blot synes at nu har det varet længe nok, så kunne man bare gå herop og lægge sig og nyde stilheden og udsigten, sålænge det nu ville vare. Det må være et smukt sted at tørre ind.Hørbylundemanden."