Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Dette er grundbogen over alle grundbøger, når det kommer til at lære at interviewe." Gunnar Green, Folkeskolen Tredje udgave af Kvale og Brinkmanns Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk giver læserne en omfattende og praktisk indsigt i de mange faktorer, der bidrager til vellykkede interview. Bogen inviterer læserne på en rejse gennem interviewforskningens landskab, giver svar på interviewforskningens mange former for ”hvordan” og ”hvorfor” og beskriver de veje, studerende og forskere kan følge for at nå deres forskningsmål. Denne nye opdaterede udgave gør rede for alle de ny udviklingstendenser i kvalitativ interviewforskning og udvider sit fokus på de praktiske, epistemologiske og etiske spørgsmål, der er forbundet med interview, samtidig med at den bevarer den flydende stil og logiske struktur, den er blevet kendt for. Det har de sagt om bogen: "Teksten er smukt organiseret. Tredje udgave bygger på de første to udgavers styrke, hvor forfatterne holder balancen i det tilsyneladende paradoks mellem at lære interviewet som ’håndværk’ … og lære det via en lærebog. … Der er ingen bog, der kan sammenlignes med denne! Brinkmann skriver i forordet: ’Jeg håber, at jeg har fundet en balance mellem respekten for veldokumenterede former for udøvelse af interviewhåndværket på den ene side og innovationer – ja, provokationer – på den anden.’ Det har han." – Jon Wergin, Antioch University ”Jeg sætter stor pris [på denne bog] fordi den artikulerer den filosofiske og metodologiske tilgang til validitet i kvalitativ interviewforskning som ingen anden tekst. ...Vi betragter den som vores metodebibel inden for kvalitativ metode.” — Jean Richey, University of Alaska, Fairbanks
Fra universiteterne uddannes der psykologer som aldrig før, og opgaver og arbejdssteder for psykologer forskellige steder i samfundet er i vækst. Psykologi vokser således både som akademisk fag på universiteterne og som professionsfelt. Sommetider er universitetet og professionen i dynamisk samspil, og andre gange lever de hvert deres liv og bevæger sig i forskellige retninger.De fleste psykologer gives legitimitet i samfundet på baggrund af deres akademiske titel, og universitetsforankringen af psykologers virke fremhæves ofte som en kvalitetssikring af virket i forhold til psykoterapeuter på det såkaldte "grå marked". Men er det overhovedet muligt for den enkelte psykolog at koble mellem forsknings- og professionspraksis, og kan viden erhvervet på universitetet være meningsfuld for professionsudøvelse? Bogen tematiserer dilemmaer i dette felt, der er nærværende for både forskere, praktikere og ikke mindst psykologistuderende, der har som mål at bevæge sig fra forsknings- til praktikerverdenen. Bogen er redigeret af Svend Brinkmann, adjunkt i social- og personlighedspsykologi ved Århus Universitet, og Lene Tanggaard, adjunkt i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet. Den indeholder bidrag fra såvel danske som udenlandske kapaciteter: Espen Hougaard, Gudrun Olsson, Donald Polkinghorne, Steinar Kvale, Claus Elmholdt, Fransisco Pons, Pierre-André Doudin, Frédérique Cuisinier, Seth Chaiklin og Søren Willert.
I disse år vinder en række nye pædagogiske arbejdsformer indpas i skolen og andre pædagogiske institutioner. Kontrakter mellem elev og lærer, vejledning, projektarbejde, logbøger og portfolio, ophævelse af traditionel klasseundervisning til fordel for nye organisationsformer og en stigende grad af individualiseret læring er nogle af disse tiltag. Samtidig med at disse arbejdsformer hilses velkomne som bidrag til en nødvendig fornyelse af måden at tænke skole og læring på, opstår i deres kølvand en række spørgsmål og en kritisk diskussion af det, de nye arbejds- og organisationsformer risikerer at afstedkomme: dårlige læringsresultater (som i sagen om Håbo Skole i Sverige), tilsidesættelse af de svageste elevers behov, overførsel af ansvaret for læringsresultaterne på den enkelte elev, en øget individualisering, der truer fællesskabet, omklamring og kontrol af elevens/barnets personlighed og hele liv, sådan som bl.a. debatten om indførelse af en barnets bog i daginstitutionerne affødte, etc. I Pædagogikken og kampen om individet tager seks nordiske forskere de nye pædagogiske arbejdsformer og de elev- og personlighedscentrerede iscenesættelser af undervisning og læring op til debat. En række af de nye metoder blev oprindelig indført af pædagoger, som stod for en "kritisk pædagogik" med individets frigørelse som mål. Det er på tide, siger bogens forfattere, at den kritiske pædagogik nu retter et kritisk blik mod sig selv og forsøger at afdække ikke bare, hvad de nye pædagogiske arbejdsformer frigør fra, men også hvad de frigør til. Pædagogikken og kampen om individet rummer bidrag af Lise Halkier, Kenneth Hultqvist, John Krejsler, Steinar Kvale, Klaus Nielsen og Tone Saugstad.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.