Bøger af Sune Wadskjær Nielsen

En kæmpe ildsøjle oplyste 23. november 1951 den københavnske nattehimmel og blev efterfulgt af et øredøvende brag fra flådestationen på Holmen. Hvad der var begyndt som en uskyldig brand i et træskur, udviklede sig til en katastrofe, fordi skuret var et armeringsværksted, der indeholdt 11 søminer. De stakkels brandfolk, der var blevet tilkaldt af flådestationen og var i færd med at slukke branden, var ikke blevet advaret om eksplosionsfaren, og de var chanceløse overfor den voldsomme eksplosion, som branden udløste.11 brandfolk, tre falckreddere og to mand fra søværnet måttelade livet. Holmenkatastrofen er den værste ulykke i Københavns Brandvæsenshistorie, men det er også historien om et fattigt dansk forsvar, der pludselig skulle omstille sig til at være en del af NATO. Det indebar blandt andet, at søværnet skulle modtage store leverancer af søminer fra USA. Travlheden og knapheden på ressourcer skabte ideelle betingelser for katastrofen. Hvad var årsagen og hvem havde ansvaret for Holmenkatastrofen? Disse spørgsmål forsøger bogen også at besvare.

Sejlskibet, kanonkuglen og den enevældige konge var tre ting, der blev forældede i løbet af 1800-tallet. En fjerde taber, som blev ramt af de store teknologiske fremskridt, var rytteriet – soldaterne som kæmpede til hest. Mens det danske rytteri sakkede bagud i den militære udvikling, udkæmpede det to krige i 1848-50 og i 1864.DET DANSKE RYTTERI – DE SIDSTE KRIGE TIL HEST handler om, hvordan de danske dragoner og husarer klarede sig i en verden, hvor kanoner og geværer skød længere og længere, og slagmarken blev pløjet op med skanser og skyttegrave. Bogen er et nyt perspektiv på kampen om Slesvig. Der findes meget litteratur, som ser krigene med politikerens, generalens eller landsoldatens øjne. Nu skal læseren opleve krigen fra hesteryg. Det kaster lys på andre lokaliteter og begivenheder, end dem vi sædvanligvis hører om. Slagene ved Dybbøl og Fredericia træder i baggrunden til fordel for rytterfægtningerne ved Århus og Vorbasse.De slesvigske krige og navnlig krigen i 1864 har deres eget særpræg midt i mellem den romantiske Napoleonskrig og den industrielle Første Verdenskrig.Sune Wadskjær Nielsen er historiker, men har i de sidste 10 år arbejdet i forsvaret som journalist. Det har givet ham stor erfaring med populær formidling af historie.

Fra landsbyen kan han høre et spektakel fra heste, vognhjul fra hestetrukne kanonbatterier og officerer, der råber kommandoord. Noget skjuler sig i landsbyen, er han nu sikker på. Ganske rigtigt. Nu kan han se utallige bajonetter og kort efter store karle, der forcerer jordvoldene for at komme frem.Deres tapre kompagnichef – kaptajnen – tager ordet. “Der skal stå et slag. Vær tapre, som Gud og konge forventer af jer. Vi strider ikke af lyst, men fordi vi er nødt til det. Gud vil hjælpe os så længe, vi er tapre. Prins Frederik, Schulenburg og Lallemand har ikke slået hovedet, som I allerede ved. De vil gøre deres, og I skal gøre jeres. I et slag dør man ikke let, men den der flygter, har døden i hælene.”Den danske musketer, som her skal til kamp, er en af de 20 personer, som bogen følger igennem hændelsesforløbet fra 1. december 1813 til 16. januar 1814. Her foregår historiens sidste kamphandlinger mellem Danmark og Sverige. Den svenske kronprins Karl Johan invaderer de danske hertugdømmer Holsten og Slesvig sydfra for at tvinge kong Frederik d. 6. til at afstå Norge. Kronprinsens hær består af svenskere, tyskere, russere og briter, og den får støtte af den britiske flåde. De kommer i kamp med de danske og franske styrker ved Holstens grænse og garnisonerne i hertugdømmernes byer og fæstninger. Igennem 20 personer oplever vi invasionen og de voldsomme begivenheder i dens kølvand. 15 er danskere og fem fjender. Der er 17 militære og tre civile – 19 mænd og en kvinde.