Bøger af Suzanne Brøgger

Fru Z. har sat sig for at kommentere de klassiske klicheer om kærligheden mellem kønnene. Et citat, et ordsprog, et digt eller et mundheld fejes af med en enkelt bemærkning, det fremsatte udsagn uddybes i et længere essay, eller det bekræftes med en tilsluttende sentens.

Selvbiografisk beretning om omkostningerne ved altid at opfylde andres ønsker om - gennem en tulku, en jazzmusiker og en djævelsk dobbeltgænger - at nå forløsningen i dagligdags gøremål og et fireårigt barn.

Creme fraiche er historien om æstetikerens lystfokuserede liv. Den er nedfældet i et fly, hvor fortælleren sidder med bl.a. en tigerblok, en thailandsk tepotte, en forstuvet fod, en brækket negl og en tropegrøn afstøbning af sin kusse. Bogen vakte ekstrem opsigt, da den udkom i 1978.Creme fraiche, Ja og Transparence udgør en samlet føljeton, men bøgerne kan læses hver for sig.

"Denne bog er en gave, man skal sige ja tak til, hvis man vil sig selv det godt. Den strømmer som mælk og honning. Den lyser som en stjerne. Den har energier som et sort hul. Denne bogs gestus er grænseløsheden." - Lisbeth Møller-Madsen.

Katten har ni liv. Linda Evangelista Olsen har ni temaer: Erotik, kvindelighed, frugtbarhed, moderskab, død, identitet, forfatterrolle, passion og kattens væsen - spundet ind i hinanden - fra mytens sump til mosen i Løve. Dybt personlig, almen, letfodet, skæbnesvanger, rørende og humoristisk.

Fem generationer af slægten Løvin har fulgt med samfundsudviklingen, med kvindernes drømme, håb og handlekraft som det bærende. Alligevel har der ikke været overskud til at bevare første generations styrke.

I lighed med Brøg (1980) og Kvælstof (1990) er Sejd et forsøg på at samle et tiår op og beskrive det igennem essays og journalistiske artikler. Sejd var i den nordiske mytologi en trylledrik, der blev brugt til at åbenbare fremtiden eller forgøre en fjende. Disse halvtreds artikler kan måske på samme måde give et fingerpeg om fremtiden og dens politiske, ideologiske og kulturelle problemer. Dagligdagsbeskrivelser blander sig med bl.a. forfatterportrætter og moralsk-ideologiske indlæg. En del har tidligere været offentliggjort, andre er helt nye. Sejd viser ind i fortid og fremtid store og små verdener gamle og nye mennesker og meninger hinsides forbandelse og fortryllelse.

Den pebrede susen er en samling af essays, der bl.a. omhandler længslen efter at forbinde sig med kosmos, universets skabende kræfter, aflæst gennem så forskellige skikkelser som middelalderens helgeninder og nutidens anorektikere.

Bogen fortsætter, hvor Fri os fra kærligheden slap. Den indeholder selvbiografiske fiktioner, essays og interviews, men hvor debuten var nedbrydende, er efterfølgeren opbyggelig. Den undergraver den gamle kultur med nye udfald fra nye indfaldsvinkler, samtidig med at den opbygger en ny kærlighedsdannelse.

Sølve er mosekonens erindringer om, hvad et hus husker af skolestuer og sanglege, landsbymemoirer, skrevet under krigen mod terror. Sølve er et mentalt landskab. Der zappes på kryds og tværs, fra sneglegang i stenalderen til Taleban på midtsjælland. Sølve er lokalhistorie: Hvem er den fremmede, hvem er fjenden? Sølve er en sorgfuld kærlighedserklæring til et lille sted i Danmark i fortællinger, essays, breve, oder, hymner og bønnebøger. Sølve bærer på mindst én hemmelighed.

En ung mø kommer 'i lære' hos en mand, der fysisk og mentalt skal indføre hende i erotikkens verden. Alt hvad hun oplever, skal omdannes til fortælling. Han tvinger hende konstant til at overskride grænser og indhente nye erfaringer. Det er lyst- og omkostningsfyldt, men bærer til sidst frugt: Hun bliver en ægte fortæller.Sløret er en konkret historie om en kvindes erotiske og kunstneriske udvikling, men den kan og skal også læses på et allegorisk plan. Det er en beretning om kunstens kald, hvor individet må adlyde og overgive sig til den indre trang og hele tiden tvinge sig til at omforme (daglig- og kærligheds-)livets erfaringer til kunst og i den proces ikke være bange for at udfordre sig selv for at indhente de grænseoverskridende erfaringer, kunsten har brug for som brændstof.Man kan også vende det om og sige, at den kunstneriske drift og dens udfoldelse er en nærmest erotisk proces. Skrift og drift bliver således ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Omkostningen er den store og velkendte: ud- og adskillelse fra det almindelige fællesskab og en gennemgribende følelse af ensomhed.

Bogen indeholder en samling breve skrevet af fru Z til Prinsen af Mogadonien, gift med regenten i riget, der har navn efter det gamle, stærke sovemiddel. Fruen selv, der er placeret uden for tiden, betegner sig som skribløse og offentligt fruentimmer, og fra hendes skrivebord udgår med jævne mellemrum en epistel, der rummer en kommentar til tingenes tilstand. Hun er en dame, der ud fra et 'gammeldags' humanistisk grundsyn går i rette med tiden, og hun har sine meningers mod: Vi lever i en forfaldskultur, i en medialiseringens tidsalder med pøbelvælde, i et samfund uden en kulturel overklasse, uden intellegentsia, elitær kunst og kritik. Fru Z beskriver tidens middelmådighed, men hun gør det uden vrede og afsky, men i stor undren og med den medlidenhed, hun mener den fortjener. Hun ønsker en bedre verden, og forbedringen skal ske ved politiske reformer, økonomisk ansvarlighed, litterær dannelse og gode manerer. Brevene er ét langt forsvar for kunsten, der taler til den indre prins i enhver læser, og som meget gerne skal stå i modsætning til den mediekommunikation, der taler til de laveste instinkter. Brevene, der er skrevet over nogle år og ofte kommenterer aktuelle begivenheder, er veloplagte, snertende, livlige, morsomme, skrevet på et stort overskud, selv om de i lange passager er triste i deres indhold. De virker henkastede, men er gennemreflekterede. De er tilsammen én stor klage- og opsang til landet Mogadonien, der har så uendelig mange ligheder med Danmark. Landet sover. Fru Z vil gerne vække det.

Indlæst af Momolydbog skuespiller Linda Elvira. Et portrætdigt. Hele sit liv var Tone Bonnén et meget vidtfavnende, festligt, gavmildt, kreativt og musisk menneske, der bramfrit behandlede alle mennesker ens, hvad enten det var aviskonen eller direktøren, hvilket i allerhøjeste grad kom til udtryk i hendes kostumekunst og i hendes ledelse af TV-Teatrets kostumeafdeling. Bogen er en hyldest til hattemageren, kostumieren og livskunstneren Tone.“Et mirakel af en bog” skrev Ekstra Bladet.