Bøger af Suzanne Giese

"Derfor kvindekamp" udkom første gang i 1973 og er en bearbejdet samling af tidligere udgivne artikler om kvindetemaer fra dagspresse og antologier.

Vild Hyben indeholder 4 digte og 11 noveller om jalousi, skrevet specielt til denne bog. Forfattere: Michael Strunge; Charlotte Standgaard; Vibeke Vasbo; Jytte Borberg; Thøger Birkeland; Hans Hansen; Birgit Kragh; Henning Mortensen; Jørgen Liljensøe; Ann Mari Urwald; Dorrit Willumsen; Suzanne Giese; Bjarne Skovlund

”Kvindekønnet er vant til tilbagevendende advarsler om, at kvindeligheden er i fare, eller udsagn om, at især karrierekvinder står i fare for at miste den. Men sagen er, at kvindelighed ikke er en selvfølge. Den skabes, formes og fornyer sig i én uendelighed, og først og fremmest diskuteres den hele tiden, fordi den er under evig forandring ligesom kvindernes sociale rolle. Med andre ord: kvindeligheden er en kulturel og social konstruktion.”70’ernes kvindebevægelse er blevet kaldt forrige århundredes mest succesrige bevægelse, og de sidste 30 år har utvivlsomt været de mest dynamiske i kvindens nyere historie. Her blev den moderne kvinde skabt, som nu med målbevidste skridt har bevæget sig ind i det nye årtusind. Usynligheden, tavsheden og medgørligheden var fortid, og kvinderne opnåede på kort tid indflydelse og magt som aldrig før.Men det er kun den ene side af historien, for i 90’erne oplevede kvinderne samtidig et markant tilbageslag, som hyldede mandlige værdinormer, dyrkede gamle kvinde- og mandsidealer og angreb feminismen og ligestillingen som negative kræfter.Suzanne Giese har taget temperaturen på kvindeidealerne i de sidste tre årtier og søgt svar på spørgsmålene om, hvorfor der kom et sådant tilbageslag, netop som kvinderne så ud til at nærme sig deres mal, og hvad det betyder for ligestillingen.

BRÆNDENDE KÆRLIGHED er en intens kærlighedsroman om to år i en moderne ung kvindes liv.Christa er i begyndelsen af 30’rne, filminstruktør, faglig anerkendt. Hun er midt i en skilsmisse efter otte års samliv med den charmerende og egoistiske Alan, far til hendes to børn. Efter at have opløst forholdet står hun tilbage, plaget af skyldfølelse og skræk for ensomheden og gør status over sit liv.En alvorlig krise er under udvikling. Alene og depressiv er Christa et oplagt offer for en ny forelskelse, for en redningsmand, der kan befri hende og give hende den kærlighed, hun har savnet i årevis. Og for at få den, er hun parat til at ofre næsten alt.Om det stormende kærlighedsforhold til den store, varme, barnlige og omsorgsfulde Bjørn handler romanen. Befriende i begyndelsen – men udviklende sig til det modsatte efterhånden.En roman om en indre proces, om udvikling og krise – og langt om længe – om afklaring.

På en ferie i Sydfrankrig stopper Lena i den landsby, hvor hun tilbragte en sommer for 25 år siden. Dengang i 1968. Gensynet udløser en overraskende voldsom bølge af følelser og erindring. Forsvindingspunktet er hendes forsøg på at komme på sporet af sig selv og forstå hvorfor den sommer, hun ellers troede glemt, blev så vigtig. Veninden Katrine havde fået job som assistent hos en danskfødt filmmand i Frankrig. Katrine var også interesseret i filmmandens søn, Karsten. Lena tager med og undervejs til Paris og videre til Sydfrankrig udvikler der sig et kærlighedsforhold mellem hende og Karsten. Mødet med filmmanden, George, en dominerende og humørsvingende person og hans lydige søn, tvinger de to unge kvinder ud i konfrontationer, som får Katrine til at tage hjem.Lena er alene tilbage i det farlige hus i Provence med de to mænd.

Novellesamling om outsidere af mange forskellige slags. Forsøg på psykologisk at fortælle noget om utilpassede menneskers tilværelse og forsøg på at vise hvorfor de blev afvigere fra det gamle mønster.

HVIS VI VIL PRØVE PÅ AT ÆNDRE LIDT PÅ DET HELE, så:La være med at lade som om I får orgasme.Se andre piger i øjnene, prøv at snak med dem.Stryg alle mindreværdskomplekserne.Lad være med at gå rundt og rydde op og lave mad som en selvfølge.La være med at lade som om I er interesseret i noget mænd siger, hvis I i virkeligheden ikke er.Lad være at gi op hvis I ikke får de job I vil ha. Mas på.Lad være med at la jeres bryster fotografere til Ekstra Bladet (kræv der er nøgne mænd med på billederne!)Lad være med at bruge kroppen til at opnå fordele.Lad være med at gøre jer økonomisk afhængige af mænd.Lad være med at spille svage, vær praktiske og dygtige.Aftal på forhånd hvem der skal ta sig overvejende af barnet, hvis I er i seng med nogen og I ikke bruger piller eller præservativer.Lær at tro på at I kan udtrykke det I mener i stedet for at brænde inde med det.La vær med at bruge ret megen tid og penge på jeres udseende, tøj, hår, sminke.Lær at forstå at der er lige mange mænd og kvinder og at de allesammen er i færd med at leve, og at de simpelthen er mennesker. HELE BUNDTETLær at gøre det I har lyst til, uden at tænke på hvad man kan tillade sig.Gå topløs og bundløs ligegyldigt hvordan fanden I ser ud.

Den tredje kvinde er død.Den voldsomt vitale og kraftfulde Masja blev ikke halvtreds. Hun var det inspirerende centrum på sin arbejdsplads i radioen og i sin private kreds.Hendes to nærmeste, kollegaen Jane og barndomsveninden Ingrid, der blev hjemmegående i direktørhjemmet, har været i en slags konkurrence om hendes gunst. Efter dødsfaldet mødes de overraskende.Ingrid er gået under jorden mellem outsidere og excentrikere i et arbejderkvarter, men hun genkendes af Jane en aften på en tunesisk restaurant, hvor hun har sort bijob som mavedanserinde.Deres udvikling og udveksling er afgørende påvirket af dødsfaldet, men Masja viser sig at have kraft til også at blande sig efter døden!Suzanne Gieses roman er noget af et generationsportræt, lidt af en gyser, og meget af en tillidserklæring til dem, der vil tro på forandring og nye muligheder også midt på banen gennem livet.

MED VERDEN I LOMMEN er beretningen om den unge Suzanne Gieses indre trang til at erklære behagesygen og flinkeskolen krig og gøre oprør mod kvinders lave status i slut-60ernes Danmark. Suzanne bliver hurtigt en del af kvindebevægelsen, der udspringer af studenteroprøret og de første rødstrømpedemonstrationer omkring 1970. I pressen og ved offentlige møder bliver hun en markant stemme i debatter om kvinders rettigheder, nedværdigende kvindeidealer og forkæmper for en ny kvinderolle.Suzanne Giese tegner et tidsbillede af en farverig og blomstrende hippietid og debatkultur i København i slut-60erne og 70erne med kollektiver, basisgrupper, musik- og filmmiljø, og de første diskussioner om EF og fællesmarkedet. Selvom mange mistede sig selv i kampen og levede efter paroler, gør hun op med myten om, at det var en fl ok snerpede, skingre,mandefjendske matroner, der var frontkæmpere for kvinders ligestilling i 70erne og frem.Suzanne Gieses erindringer fra dengang kvinder blev frie er et ærligt og utilsløret selvportræt af en kvinde, der formes af oprør mod det traditionelle kønsrollemønster og af kærligheden til mændene, til mødrene, til børnene og til lidenskaben i livet.

Jane har et netop afbrudt forhold bag sig og intet sted at bo, men hendes arbejdsgiver, en bogforlægger, tilbyder hende et værelse i sin villa, hvor også forlaget holder til. Jane flytter ind, men hendes første aften i huset bliver uventet dramatisk, da naboens niårige datter forsvinder sporløst.Mest påvirket af situationen er bogforlæggeren. Han kan ikke slippe historien, og da pigen kort efter findes myrdet, slår det helt klik for ham. Han går i seng og vil ikke passe forlaget.Ingen kan få ham til at forklare den voldsomme reaktion, men en dag opdager Jane, at han har indrykket en annonce under »Personlige«. Nysgerrighed får hende til at svare ham.

Moderskab er en fremadskridende beretning om, hvilke vilkår forskellige tiders samfund har skabt for kvinder og deres moderskab. Vi hører om den græske familie i antikken, om ammer, ægteskab og skilsmisse i romerriget, om børnedødelighed, uvidenhed og overtro i middelalderen. Og om heksejagt og jordemødre.Veloplagt fortæller Suzanne Giese om 1700-tallets, og oplysningstidens, opfindelse af det nye begreb “moderkærlighed” og om det efterfølgende århundredes restriktive pigeopdragelse og uddannelse. Og endelig om hele 1900-tallet, hvor mødrene går hjemmefra og ud på arbejdsmarkedet. En omfattende og stofmættet rejse, hvis afslutning beretter om 70’ernes rødstrømpegeneration som mødre – og siden om den moderskabsdyrkelse der blomstrer op fra 1990’erne, hvor ønskebørn bliver statussymboler, og det igen bliver et ideal for unge kvinder at blive hjemme hos deres børn.