Bøger af Sven Delblanc

”Gert Svensson stirrede sultent på de to sidste fladfisk på stegepanden, men forgæves. Faderen skrabede fiskene og den gode, gule dyppelse ned på sin tallerken, ræbede sig og spiste. Gert resignerede og listede et stykke knækbrød ind under skjorten. Derefter sneg han sig hen mod døren, for han vil også være til stede ved den rituelle akt i sognefogdens tjenstlige indgreb med købmanden.”I mellemkrigstiden er meget under forandring i hele verden. Også i de små traditionelle bondesamfund i Sverige forandrer tingene sig i disse tider. Klasseskellene, der har domineret samfundet i hundredvis af år, har svært ved at modstå de hurtige forandringer og store prøvelser, som de nye tider byder på. Sven Delblancs roman tager os med til den lille by Åminde, hvor forandringerne ses overalt.Bogen udkom første gang i 1970.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

”Uro, skyldfølelser, ikke mindst over de sølle skillinger hun skal sende hjem til Signe i Hedeby på rød postanvisning, et beløb der er svært at afse, bevares, men dog en dråbe i fattigdommens ørken derhjemme i Fridebo … Ængsteligt lister hun ind på postkontoret, efter at have kastet et blik på biografplakaten ved siden af, ’Waterloo-broen’, med Vivien Lejg, en film der giver gode tårer i biografens blide mørke, og dermed er Märta forsvundet, posthusets dør glider i …”Märta er flyttet til en stor by fra fattigdommen i hendes landsby og slider og slæber for at sende en smule hjem til familien, der ikke aner, hvor hårdt hun har det. Sven Delblancs roman fortæller om Märtas liv i 1940’ernes Sverige, hvor samfundet på mange måder er under opbrud, men hvor også et opbrud finder sted i den unge piges sind.Bogen udkom første gang i 1977.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

”Elon smilede vagt og trak på skuldrene: i Hedeby herskede bondesamfundet og socialdemokraterne ubegrænset, men i kalkværket var der en hemmelig kommunistisk celle, almindeligt kendt under navnet ’Den Røde Garde’. Vinterkrigen havde sprængt den lille gruppe, ført til indbyrdes kiv og forvirring, og Egon, der en gang havde været frivillig i Spanien, påtog sig endnu en gang at drage ud som frivillig, dog på finsk side…”I årene op til Anden Verdenskrig er meget i forandring i det svenske samfund. Ikke mindst politisk ser man nye ideologier få fat i folk og ofte ender det med at skabe splid hos dem, der før har holdt tæt sammen. ”Vinterhi” fortæller om livet i et lille svensk landsbysamfund, der forsøger at lukke omverdenens voldsomme forandringer ude, men alligevel forstyrres af de opblussende konflikter, der snart vil bryde ud i en krig som ingen anden.”Vinterhi” udkom første gang i 1975.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

”Eder og krigeriske kraftudtryk plejer ellers ikke at være en mangelvare for Uroldingen, men over for udsigten til at russerne eller tyskerne skulle rykke ind med deres krigsmagt bliver han ejendommeligt tavs og beklemt og klør sig sukkende på den hvidbørstede hage, rynket og bred som et amputeret knæ.”Sven Delblanc tager os med til et traditionsbundet svensk samfund, der gør alt for at lukke øjnene for den truende skygge, som russerne og tyskernes aggressioner kaster selv over deres lille smørhul. Vi følger købmanden, hvis forretning går strygende, efter han er begyndt at blive pengeudlåner, de mennesker, der bliver fattigere og fattigere i takt med at købmanden bliver rigere, og de gamle mennesker, hvis verdensbillede og eksistensgrundlag er ved at bryde sammen.Bogen udkom første gang i 1973.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

”Vi skal alle dø – men ikke jeg. Døden er ikke for mig. Jeg tegner livsforsikringer og køber gravsted, men den slags er bare en formalitet og skik og brug. Døden er ikke for mig.Jeg går mod døden, hvor jeg går.Nej, dette pronomen er forkert. I går mod døden, ikke jeg. Døden er ikke for mig.”Den svenske forfatter Sven Delblanc filosoferer i slutningen af sit liv over døden og den kræftsygdom, han bliver ramt af i 1990. Bogen er et forsøg på at forstå døden og finde sig til rette med den. Døden indhentede Sven Delblanc i 1992, året efter bogen udkom.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

”Således var det blevet Maria forundt at vende tilbage til tryghedens hjemsted: efter sin lange prøvetid i fremmed land var hun blevet genløst til paradiset på jorden. Lev i dine fædres land og ernær dig redeligt! Efter det bud ville hun leve i den tid hun havde tilbage.”Maria er aldrig faldet til i Canada, hvor hun og familien udvandrede til for mange år siden. Den nye verden blev en skuffelse for hende, og hjemlandet Sverige var altid i hendes tanker. Modvilligt går hendes mand i starten af 1930’erne med til at flytte tilbage til Hedeby i Sverige, hvor Maria er vokset op. Livet i den lille svenske by er imidlertid meget anderledes, end de husker, og det bliver svært for dem at falde til. Er det Sverige, der har forandret sig, eller er det dem selv?”Maria alene” udkom første gang i 1985.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

”Aljechin er fra det hemmelige politi, det tager vi næsten for givet. Så længe han sidder bøjet over sin lommeskak er vi rolige og kan af og til snakke og spøge indbyrdes, når han begynder at skrive på sin blok og kaste tankefulde blikke omkring sig farer en isvind af angst gennem kontoret. Jeg er aldrig mere nervøs end når han kalder mig hen i frokostpausen for at spille et parti, han slår mig regelmæssigt med sit monotone, ubønhørlige positionsspil, der langsomt knuser al modstand, som en hydraulisk presse. Hvad skal jeg gøre? Få en genial indskydelse? Slå spillet over ende?”En gammel mand sidder i et dystopisk Sverige mange år ude i fremtiden og betragter samfundet omkring sig. Han skriver til sin søn, der forsvandt for mange år siden, og lige så stille finder vi ud af, hvordan de to blev skilt ad. Den gamle mand undrer sig i sit stille sind over, hvordan den svenske velfærdsstat kunne køre så meget af sporet, at den udviklede sig til noget, der minder om Sovjetunionen.”Moria land” udkom første gang i 1988 og er bygget på en generel frygt i de vestlige samfund for kommunismen og alt, hvad den stod for.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

”Flåden lå samlet, i tavs venten, ingen vimpler rørte sig, ingen sejl fyldtes af vind. Euripos lå glat som et grønt marmorgulv. Artemis ventede på et offer.Lyden af dundrende hestehove døde bort – buddet er allerede på vej mod Mykene. Buddet, som skal lokke et offer i døden.Ifigenia, min datter.”Sven Delblancs roman bygger videre på Euripides’ klassiske fortælling om kongedatteren Ifigenia, der må ofres for at vende krigslykken i krigen mellem Troja og Grækenland. Som en tragikomisk beretning fra Den Trojanske Krig, er bogen en på en gang genial, sorthumoristisk, smuk og finurlig fortolkning af en af de stærkeste græske myter.”Ifigenia” udkom første gang i 1990.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

”Det slog mig at jeg var næsten alene på dæk – hvor sælsomt! En koparret matros med rød ulden hue og en kridtpibe omvendt i flaben stod barfodet og sloges med det snurrende rat, men han bemærkede mig ikke. Og milevidt om Speranza løb havet i græsgrønt og akvamarin med hvide bølgetoppe og sprøjtende skum, der drønende slog ind mod fartøjets side, drønede, hvæsede og afmægtigt trak sig tilbage … Oh, salighed at være ung!”I 1794 stiger Malte Moritz ombord på skibet Speranza, der skal føre ham til Amerika og alle de vidunderlige eventyr, han tror venter ham der. Han er fuld af drømme om et bedre liv på den anden side af Atlanten, men undervejs finder han ud af, at det ikke er alle, der er på vej mod deres drømmes mål. Skibet bærer nemlig på en last af afrikanere, der skal sejles til Amerika for at blive gjort til slaver. Det bliver det første skår i den unge mands glansbillede af livet i Amerika.”Speranza” udkom første gang i 1980.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

”Jeg er en hulemand, jeg tror på noget, der kaldes natur. Jeg vil påberåbe mig naturens orden som jeg ikke tror på, en hebraisk gud som ikke eksisterer, jeg vil græde over min fortabte søn som Jakob over Josef. Mit verdensbillede er skinnende nyt som en Volvo årgang 78, min følelse gammel som profeternes. Jeg vil eje min kone. Jeg vil eje min søn. Jeg vil ikke dø som et ensomt træ med udtørrede rødder.”Den midaldrende italiensk-svenske forfatter Sebastian Delfine føler sig tom og rodløs i Sverige, som ikke rigtig er hans hjemland, men alligevel det land han har boet i det meste af sit liv. Han hænger fast i gamle opfattelser af, hvordan en mand og far skal være uden helt at kunne finde sig til rette i det. Hele hans selvopfattelse ændrer sig imidlertid, da han forelsker sig hovedkulds i en ung svensk pige, som vender op og ned på alt.”Hulemanden” udkom første gang i 1977.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

The conclusion is a little book about the fear of dying. Sven Delblanc wrote this when knowing he was dying in cancer. About the small and big things that we feel when we are close to the end. The phrase "death is for others, not for me" is very powerful and something I can strongly relate to.