Bøger af Svend Brinkmann

JOHN DEWEY – EN FARLIG MAND?! En gruppe konservative videnskabmænd placerede for nylig i et amerikansk tidsskrift John Deweys hovedværk fra 1916, Democracy and Education, på 5. pladsen på deres liste over verdens farligste bøger fra det 19. og 20. århundrede - midt mellem Kinsey-rapporten om amerikanernes seksualvaner og Karl Marx’ Kapitalen! Den amerikanske filosof, pædagog og samfundskritiker m.m. John Dewey (1859-1952) er en af USA’s mest anerkendte og indflydelsesrige tænkere gennem tiderne. Han tilhørte den filosofiske retning pragmatismen, som han også var med til at grundlægge. Samtidig var han hele sit liv ivrigt engageret i sin omverden også på det konkrete plan. Internationalt har John Dewey fået en vældig renæssance i de senere år. Her i landet kender vi ham dog især som pædagogisk tænker, og hans ideer om, at praktisk problemløsning og teoretisk indlæring bør gå hånd og hånd i undervisningen, har inspireret den danske skoletænkning i en sådan grad, at man undertiden har kaldt Danmark for Deweys andet fædreland. Men også hans tanker inden for andre områder er værd at stifte bekendtskab med for en dansk læser. Dewey selv kan imidlertid være svær at læse, da han gennem sit næsten hundrede år lange liv beskæftigede sig med en mangfoldighed af emner (hans samlede værker fylder 37 bind), og desuden ofte ændrede terminologi. I denne introduktion til hans liv og virke viser Svend Brinkmann, hvordan der ikke desto mindre går en rød tråd gennem hele Deweys værk. Bogen giver en indføring i Deweys idéverden og præsenterer en samlet fortolkning af Deweys tænkning, og i bogens fire hovedkapitler introduceres læseren til hans tanker om hhv. filosofi, psykologi, etik og pædagogik. Desuden gives et rids af Deweys liv og intellektuelle udvikling og hans placering i sin samtid. Svend Brinkmann (f. 1975) er BA i filosofi, cand.psych. og ph.d.-stipendiat ved Psykologisk Institut ved Århus Universitet.

Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa. På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen – både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker. Med på turen medbringer han et manuskript, som introducerer ham og læseren til seks måder at iagttage mennesket på: det biologiske menneske: Homo sapiens, det fornuftige: Homo rationalis, det følsomme: Homo sentimentalis, det sociale: Homo socius, fremtidens menneske: Homo futuris, og det troende menneske: Homo religiosus. Brinkmann fremhæver ikke specifikt ét af disse perspektiver, men viser, at de alle er nødvendige for at begribe mennesket i sin helhed. Med udgangspunkt i disse menneskebilleder præsenteres Andreas – og læseren med ham – for de store filosoffer og videnskabsfolk i den europæiske kulturhistorie. Læseren – ung eller gammel – får en lettilgængelig introduktion til den europæiske filosofi og til Brinkmanns egne tanker om, hvad det er at være menneske.

Den udviklingstvang, som præger vores kultur, gør os blinde for de væsentligste ting i livet som pligtfølelse, værdighed og sindsro. Svend Brinkmann gør op med den stædige selvudviklingsindustri inden for arbejdsliv, uddannelse og privatlivet og formulerer en modstand mod tidens krav til evig omstilling og forandring. Hans svar til den enorme mængde af selvhjælpsbøger er denne 7 trinsguide:1. Hold op med at mærke efter i dig selv2. Fokuser på det negative i dit liv3. Tag nej-hatten på4. Undertryk dine følelser5. Fyr din coach6. Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi7. Dvæl ved fortidenMed disse råd fortæller Svend Brinkmann med et glimt i øjet, hvordan man affinder sig med sig selv, kommer uden om uhæmmet positiv tænkning og opnår en mere realistisk livsindstilling. Bogen er indlæst af Morten Runge

Gå glip handler om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Denne livskunst er vigtig både for os som samfund og som mennesker. Det er i sig selv værdifuldt at lære ”at nøjes” frem for at ville det hele.

Bogen Stå fast lærte danskerne at tage nej-hatten på og holde op med at mærke så meget efter hele tiden. I bogen fremhævede Brinkmann menneskets forpligtelser som alternativ til den evige kredsen om selvet og dets udvikling. Men hvad har mennesket pligt til? Hvad er værd at stå fast på? I Ståsteder giver Brinkmann svar på disse spørgsmål ved at pege på ti eksistentielle holdepunkter, som kan give vores liv mening – når vi er holdt op med at jage den evindelige udvikling.I Ståsteder er Brinkmanns udgangspunkt, at vi i moderne tid mangler sans og begreber for indhold, mål og formål i vores aktiviteter. I takt med, at vi er blevet rigtig gode til at måle og veje verden, er vi blevet tilsvarende dårligere til at vurdere værdien af det, vi måler og vejer.Bogens ti ideer viser ti veje til selvudsigt. Selvindsigt er ifølge Brinkmann ikke uvigtigt, men betydningen af indsigt kan man kun forstå, hvis man har udsigt til de steder, man skal stå fast.

Det kan give mening at tage skæbnen alvorligt, mener psykolog og professor Svend Brinkmann, der i sin nye bog fortæller om livstrådens betydning for vores liv.En sommerdag i 2018 modtager Svend Brinkmann et håndskrevet brev fra en læser, Lili på 90 år. De to bliver pennevenner og begynder siden at mødes regelmæssigt i Lilis lejlighed. Her fortæller Lili sin livshistorie: Om forelskelser i tyske soldater under krigen, om angst, sorg, glæde og en stræben efter værdighed gennem hele 33 år i psykoanalyse.Lilis fortælling sætter tanker i gang hos Svend Brinkmann: Har vi glemt skæbnens betydning for vores liv? Er det langt mindre, der er op til os selv og vores frie valg, end vi har lært at tro? Hvad betyder dannelse og værdighed for et menneskes liv – og hvordan kan man forsone sig med sin fortid?Denne bog er på en gang en fortælling om Lilis lange liv og Svend Brinkmanns bud på en psykologi, der tager skæbnen alvorligt. Budskabet er, at vi ikke er enevældige herskere i vores liv. Vi er det liv, vi lever, og som Lilis fortælling illustrerer, får det liv en stor del af sit indhold fra andre menneskers livstråde og fra historiske betingelser og begivenheder.Bogen er således også en kritik af nutidens ideer om det autonome menneske, der kan, hvad det vil. En dosis skæbnetro kan være opbyggelig og dannende – også for moderne mennesker.

"Dette er grundbogen over alle grundbøger, når det kommer til at lære at interviewe." Gunnar Green, Folkeskolen Tredje udgave af Kvale og Brinkmanns Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk giver læserne en omfattende og praktisk indsigt i de mange faktorer, der bidrager til vellykkede interview. Bogen inviterer læserne på en rejse gennem interviewforskningens landskab, giver svar på interviewforskningens mange former for ”hvordan” og ”hvorfor” og beskriver de veje, studerende og forskere kan følge for at nå deres forskningsmål. Denne nye opdaterede udgave gør rede for alle de ny udviklingstendenser i kvalitativ interviewforskning og udvider sit fokus på de praktiske, epistemologiske og etiske spørgsmål, der er forbundet med interview, samtidig med at den bevarer den flydende stil og logiske struktur, den er blevet kendt for. Det har de sagt om bogen: "Teksten er smukt organiseret. Tredje udgave bygger på de første to udgavers styrke, hvor forfatterne holder balancen i det tilsyneladende paradoks mellem at lære interviewet som ’håndværk’ … og lære det via en lærebog. … Der er ingen bog, der kan sammenlignes med denne! Brinkmann skriver i forordet: ’Jeg håber, at jeg har fundet en balance mellem respekten for veldokumenterede former for udøvelse af interviewhåndværket på den ene side og innovationer – ja, provokationer – på den anden.’ Det har han." – Jon Wergin, Antioch University ”Jeg sætter stor pris [på denne bog] fordi den artikulerer den filosofiske og metodologiske tilgang til validitet i kvalitativ interviewforskning som ingen anden tekst. ...Vi betragter den som vores metodebibel inden for kvalitativ metode.” — Jean Richey, University of Alaska, Fairbanks

Her er en unik mulighed for at få serveret tre knivskarpe perspektiver på nutiden, fremtiden og vejen dertil. Det er tre af Danmarks absolut skarpeste iagttagere; Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Svend Brinkmann, der i denne samtalebog gør status over nutidens radikale tilstand. Med spørgsmål som: Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra? Hvad går vi til? Og hvordan med os mennesker? Med mennesket, med menneske(lig)heden? tilbyder de tre herrer kritiske og velovervejede nedslag i samfundet af i dag.

Vi lever omgivet af diagnoser i en sådan grad, at der er opstået en ny kultur. En diagnosekultur! Brugen af psykiatriske diagnoser og kategorier er eksploderet, og de benyttes nu ikke længere kun af fagpersoner, men også af lægmænd og offentligheden. Vi bruger diagnoserne til at forstå tilværelsens problemer og mennesker, som ikke passer ind i en mere og mere ensrettet norm. Hensigten er at hjælpe, men følgerne er ofte komplekse. Diagnoserne har med andre ord væsentlige samfundsmæssige og individuelle konsekvenser. Diagnosernes fremmarch råber på debat og undersøgelse. Det primære ærinde med denne bog er derfor at undersøge og diskutere diagnosekulturen fra forskellige vinkler. Bogen er derfor til fagpersoner såvel som til almindelige læsere, der ønsker indsigt i, hvad diagnoseboomet betyder.

Sorgen er kommet i centrum for det moderne menneskes refleksioner over sig selv og over livet. Udbuddet af bøger, tv-programmer, film og musik om sorg er stort. Endvidere er en ny psykiatrisk diagnose for ‘vedvarende sorglidelse’ på vej. Men sorg er ikke en sygdom, som kan overkommes. Den er derimod et livsvilkår for mennesker, der evner at knytte sig til andre i kærlighed. I denne bog udfolder Svend Brinkmann – blandt andet gennem eksempler fra litteraturen, kunsten og teatret – sorgens væsen og det vilkår, det er at leve med sorgen. Og han diskuterer, hvad sorgen fortæller om os som mennesker, der formår at elske trods dødens uomgængelighed.

KVALITATIVE METODER belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge. Metoderne er på forskellig vis egnede til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter. De kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne i de seneste ca. 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af forskellige teknikker, tilgange og perspektiver.I denne 4. udgave er samtlige kapitler reviderede og opdaterede. Bogen inkluderer nye kapitler om digital etnografi, kvalitative forløbsstudier, forandringsorienteret forskning, sensoriske metoder, Arts-Based Research og feministisk inspireret metodologi.Denne bog tilbyder et overblik over typiske, kvalitative metoder, og hvordan disse anvendes i dansk og international kontekst. Bogens 29 kapitler giver en indføring i de kvalitative metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen, som præger indsigtsgivende kvalitative studier. Bogen er velegnet for både studerende og erfarne kvalitative forskere.Svend Brinkmann er professor ved Aalborg Universitet.Lene Tanggaard er professor ved Aalborg Universitet.

Var det en god oplevelse? Sådan bliver vi ofte spurgt, uanset om vi har besøgt et offentligt toilet, bestilt en vare på internettet eller været til en begravelse. Vi lever i et oplevelsessamfund, hvor enhver værdi gøres op i, om individet har fået en god oplevelse, og hvor oplevelsesøkonomien er vokset enormt ved at appellere til forbrugernes begær efter underholdning. I oplevelsessamfundet er oplevelser blevet kampplads for mange af tidens debatter. Man er på den ene side krænket, hvis man oplever at være krænket, men på den anden side kan en kritik også altid affejes med henvisning til, at noget bare var en subjektiv oplevelse. Problemet for begge sider er, at tidens diskussioner har svært ved at bevæge sig ud over det subjektive. Oplevelsessamfundets debatter kortslutter, når de ikke længere handler om, hvordan verden er, men kun om, hvordan den opleves. I denne bog introducerer Svend Brinkmann ideen om oplevelsessamfundet på dansk, analyserer kritisk dets grundlæggende funktionsmåde og leverer et bud på en forståelse af mennesker, der ikke spærrer dem inde i psykologiserede oplevelsesrum. Vi er ikke bare i verden i kraft af subjektive oplevelser. Vi må insistere på en fælles, objektiv virkelighed, hvis vi skal leve fornuftigt sammen og løse tidens store problemer.

Svend Brinkmanns nye bog handling om tænkning – om det at leve et tankefuldt liv. Han argumenterer for, at tænkning giver mennesker en dyb glæde, fordi det at tænke er noget af det væsentligste, man kan gøre, og noget af det mest menneskelige, der findes. Men tankefuldheden har trange kår i den moderne verden. Derfor har vi grund til at lære os at tænke dybt, kritisk og selvstændigt igen.Så vidt vi ved, er mennesket det eneste væsen på denne jord, der kan tænke. Mange dyr kan foretage intuitive kalkulationer af risici, men kun mennesket kan tænke over livets mening, det retfærdige samfund eller på om Gud eksisterer. Det kan vi, fordi vi kan tænke refleksivt – tænke over hvordan vi tænker.Når man giver sig tid og er villig til at dvæle ved tankerne, bliver man både samvittighedsfuld og kritisk tænkende. At lade tankerne vandre uden ydre formål, at undre sig over verden, at fordybe sig i livets gåder, at insistere på tid til både omtanke og eftertanke er alt sammen aspekter ved det, bogen kalder tankefuldhed.

Vi lider i stigende grad af stress, depression, angst, ADHD og andre forstyrrelser. Inden for det seneste halve århundrede er antallet af sygdomme i det psykiatriske diagnosesystem tredoblet. Snart sagt alle menneskelige livsproblemer betragtes i dag som behandlingskrævende. Afvigelser fra et stadigt snævrere normalområde bestemmes gennem diagnosticering og kræver medicinsk eller psykoterapeutisk behandling. Spørgsmålet er, om denne udvikling hjælper os, eller om den rent faktisk gør os mere sårbare og dårligere rustet til at klare de opgaver, som et moderne arbejds- og familieliv stiller os. Det diagnosticerede liv stiller skarpt på disse tendenser og undersøger gennem kritiske analyser perspektiverne i den aktuelle udvikling. Bogen henvender sig til professionelle inden for social- og sundheds­området, psykologer, pædagoger og undervisere foruden den alment interesserede læser.

Vi gør det hele tiden. Taler med hinanden: Med venner, familie og kolleger. Men også i det offentlige rum: I tv, radio og aviser er der altid nogen, der taler sammen. Der udkommer podcasts, afholdes webinarer og virtuelle møder. Der sniksnakkes på sociale medier, sættes samtalekøkkener op og skrives samtalebøger. Men hvordan har samtalerne det egentligt her i begyndelsen af det 21 århundrede? Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev mødes igen under ledelse af Frederik Lindhardt for at tale sammen. Og for at tage temperaturen på samtalen. Hvorfor taler vi sammen? Hvad er en samtale overhovedet? Og hvad kan den gode samtale? De besøger både et hotel, en kirkegård, en frokostkantine og et værtshus i forsøget på at nå ind til samtalens kerne og dens værdi i en tid og et samfund, hvor der aldrig har været så mange samtaler.

Hvad er lykken? En afgørende del af at være menneske? Noget, vi bør jage? Bygge samfund på? Noget, vi har ret til? Ja, findes den overhovedet? Begrebet om lykke har en dyb virkningshistorie i filosofien og den menneskelige tænkning. Måden, vi har forholdt os til lykken på, har været afgørende for de samfund, vi som mennesker ville bygge – og de liv, vi ville leve. I Kampen om lykke samler Svend Brinkmann og Alfred Bordado Sköld en række vigtige stemmer fra en palet af discipliner – psykologi, filosofi, teologi, bl.a. – for at aftegne anatomien af, hvad lykke er for noget. Men også for at se kritisk på, hvordan vi i dag opfatter lykken som et krav til livet og os selv, og måske kunne udpege veje til at lade lykken ind på en ny måde. Bogen er med sine filosofiske og teoretiske, men også livsaktuelle refleksioner henvendt til både den almene læser og fagpersonen.

Hvorfor er børn faktisk de bedste filosoffer, hvad vil det egentlig sige at være et menneske, og hvorfor er det så vigtigt at stille spørgsmål til alt og udfordre alle autoriteter, uanset om det er forældre, skolelærere eller statsministre? Alt det og meget mere svarer Svend Brinkmann på, når han med stor begejstring gennemgår filosofiens historie. Brinkmann fortæller om alt fra gamle grækere som Sokrates, Platon og Aristoteles til store tænkere som Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche og Jean-Paul Sartre – og runder samtidig etik, lykke, feminisme, kejser Nero, demokrati og meget mere.　   Bogen er en del af Carlsens serie ER DU RIGTIG KLOG? - bøger, som er fulde af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.   Fra ca. 10 år

I “Sidste chance” sætter Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard spørgsmålstegn ved, hvordan vi fortsat kan værne om begrebet “dannelse” til fordel for effektmåling og mere synlig læring. Bogens titel “Sidste chance” hentyder til, at mange begreber i dag uddør, og at det er ved at være sidste chance for at redde begrebet “dannelse”. En lang række af mere og mindre kendte danskere giver i bogen deres bud på, hvordan dannelse i dag kan forstås, og hvad vi i praksis kan gøre for, at begrebet ikke skal gå til grunde.Bogen er inddelt i kapitler skrevet af de forskellige deltagende: Svend BrinkmannThomas Aastrup RømerLene TanggaardHanne Leth AndersenMette FrederiksenHenrik JensenNiels Jakob PasgaardKåre Egholm PedersenIben Benedikte Valentin JensenLea KorsgaardCarolina Magdalene MaierMerete RiisagerKnud RomerRasmus Kolby RahbekKeld SkovmandMarianne Stidsen“Sidste chance” beskriver både selve dannelsesprocessen, og hvad den egentlig betyder, og sætter fokus på, hvorfor det er så vigtigt at bevare netop dannelse i vores målstyrede samfund. Svend Brinkmann er uddannet professor i psykolog og er kendt for alternative selvudviklingsbøger og at sætte samfundsproblematikker på spidsen.

"Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.

Svend Brinkmanns tre hvide bøger – Stå fast, Ståsteder, Gå glip – har været en meget stor succes. De tre bøger har været med til at ændre danskernes syn på selvudvikling og på, hvad der er vigtigt i livet. Bøgernes budskaber har vundet genklang hos mange forskellige slags mennesker. Og folk der aldrig har interesseret sig for filosofi eller eksistens har med de tre små bøger fået indblik i en ny verden – og genkendt sig i den.De tre bøger samles her for første gang i en flot indbundet udgave.

Inden 2020 gik i gang, satte Svend Brinkmann sig for at bruge et år på at undersøge og diskutere, hvad tro og religion er i en moderne verden. Hans mål var at finde ud af, om tilværelsens religiøse dimension kan være relevant for et videnskabeligt uddannet og sekulært opdraget menneske som ham selv. Han ville give Gud en chance.Hver måned året og bogen igennem stiller han et nyt spørgsmål til tro og religion og går videbegærligt og åbent til det religiøse univers. Hans mål er at finde en vej mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og skråsikker afvisning af religion på den anden. En mellemvej, der ofte mangler i tidens religionsdebatter, som let ender i velkendte grøfter.2020 udvikler sig som bekendt helt anderledes end ventet. Og undersøgelsen af Gud kommer primært til at foregå hjemme fra skrivebordet, hvor Brinkmann får tid til at dykke ned i såvel Bibelen som i moderne tekster om religion, videnskab, psykologi og filosofi. Ud fra den læsning bliver han klogere på sin egen tro.

Samfundsvidenskab er en mangfoldig størrelse præget af uenighed omkring, hvordan vi opnår viden, og hvad der kan betegnes som videnskab. Disse spørgsmål er ikke kun vigtige på et teoretisk niveau, men spiller en afgørende rolle for, hvordan man anlægger en samfundsvidenskabelig analyse. Denne bog præsenterer samfundsvidenskabernes videnskabsteori fra tre perspektiver. For det første præsenteres to centrale teoretiske og metodiske tilgange: hypotesetest og forståelse og fortolkning. Dernæst gennemgås de vigtigste videnskabsteoretiske traditioner og positioner: positivisme, kritisk rationalisme, videnskabsparadigmer, hermeneutik, fænomenologi, kritisk teori, strukturalisme, poststrukturalisme, socialkonstruktivisme og kritisk realisme. Endelig sættes der fokus på en række vigtige temaer i det samfundsvidenskabelige arbejde: rationalitet, forklaring, værdier, metodologisk perspektiv, sandhed, relativisme samt samfundsforskningens indlejring i samfundet. Bogen er skrevet af førende kræfter på området, og der præsenteres løbende eksempler på de forskellige positioner og temaers betydning for det praktiske arbejde. Den foreliggende 2. udgave af bogen er blevet gennemgående revideret og udvidet med tre kapitler. Michael Hviid Jacobsen er professor på Aalborg Universitet, Kasper Lippert-Rasmussen er professor på Aarhus Universitet, og Peter Nedergaard er professor på Københavns Universitet.

Med denne introduktion eksponeres den positive psykologi som videnskab og praksisfelt i et dansk perspektiv. Bogen beskriver den positive psykologis historie, udvikling og hovedstrømninger inden for feltet - bl.a. lykke, velvære, optimale tilstande, flow, læring, klinisk psykologi og coaching psykologi m.m. Bogens målgruppe er videregående uddannelser, efteruddannelse samt praktiserende psykologer som arbejder med og har interesse for den positive psykologis muligheder. Anders Myszak er cand. psych og selvstændig erhvervspsykolog. Simon Nørby er cand.psych og Ph.d. stipendiat ved Københavns Universitet.

Det kvalitative interview er i dag blevet en af de mest almindelige forskningsmetoder i human- og samfundsvidenskaberne, men det er en tilgang, som optræder i forskellige klædedragter. Det kvalitative interview vil hjælpe læserne med at skrive, fremstille, forstå og kritisere kvalitativ interviewforskning i de mange former, hvori den praktiseres i dag. Bogen begynder med en teoretisk funderet introduktion til det kvalitative interview gennem en skildring af de mange forskellige måder, hvorpå samtaler er blevet brugt til produktion af viden. Opmærksomheden henledes specielt på de komplementære positioner, der kendetegner det oplevelsesfokuserede interview (fænomenologiske positioner) og det sprogfokuserede interview (diskursorienterede positioner), som henholdsvis fokuserer på interviewsamtalen som rapporter (om interviewpersonens oplevelser) og redegørelser (foranlediget af interviewsituationen). De følgende kapitler omhandler forskellige måder at designe kvalitative interviewundersøgelser på og giver en vejledning i beskrivelse af de metodologiske procedurer og resultater af en interviewundersøgelse. Bogen slutter med en præsentation af de mest almindelige fejl i interviewrapporter og giver en række løsninger og strategier til evaluering af forskningsresultater baseret på kvalitative interview.Svend Brinkmann er professor i psykologi ved Aalborg Universitet og professor II ved Universitetet i Bergen. Han har studeret filosofi og psykologi ved universiteterne i Aarhus og Oxford. Han har udgivet en lang række bøger og artikler inden for disse områder. Han er særligt interesseret i kvalitativ forskning og videnskabsfilosofi. Han modtog i 2012 en Sapere Aude-eliteforskerpris fra Det Frie Forskningsråd.

En solid grundbog i specialpædagogik til dig, der er lærerstuderende og læser faget specialpædagogik eller dig, som er pædagogstuderende med specialiseringen ”Social- og specialpædagogik” og ”Skole- og fritidspædagogik”. Det er en bog, som er velfunderet i didaktik og specialpædagogikkens undervisningsteorier, og du kommer med ind i klasselokalet både i skolen og på din uddannelse, hvor specialpædagogiske dilemmaer udspiller sig forskelligt. Antologien består af i alt 22 kapitler skrevet af en række forfattere, som med hver deres professionelle baggrund giver et bud på en hel vifte af temaer, der er særligt aktuelle for studerende, som har en ambition om at byde ind i lærerjobbet med specialpædagogisk ekspertise.

Du bør ikke læse denne ubrugelige bog. Du bliver hverken mere kompetent eller mere læringsparat, tværtimod. Bogen består af forstyrrelser, kritikker, destruktioner og opløsninger samt nogle upraktiske råd og sære opbyggelige bemærkninger, der kan rive pædagogikken løs fra dens aktuelle ensomhed og bringe den i kontakt med dens kulturelle, sociale og politiske virkelighed og baggrund. Når du er færdig, er du efterladt kompetence- og læringsløs. Til gengæld får du måske lyst til at tænke, skabe, handle og kritisere på de steder, hvor du står. Lyder det ikke besværligt? Uren pædagogik 3 er tredje bog i serien om Uren pædagogik, hvor en række forskere og pædagoger drøfter begrebsmæssige, praktiske og videnskabelige problemer ved det eksisterende sprog om pædagogik og uddannelse. Bogen indeholder bidrag af Lene Tanggard, Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer, Brian Degn Mårtensson, Jan Jaap Rothuizen, Jacob Klitmøller, Hans Henrik Hjermitslev, Frederik Pio, Kirsten Hyldgaard, Thomas Szulevicz, Alexander von Oettingen, Erik Schmidt og Per Fibæk Laursen.

Deltagerobservation sætter fokus på en overset kvalitativ metode inden for psykologien. Med deltagerobservation bliver det muligt at lave nuancerede og detaljerige beskrivelser af psykologiske fænomener, eftersom disse fænomener undersøges som en del af den kontekst, de udfolder sig i. Man indsamler data dels gennem deltagelse i aktiviteter, dels gennem observation, idet man som forsker registrerer, hvad andre foretager sig – enten uden at gribe ind eller ved at deltage aktivt som en del af gruppen.Hvert kapitel fokuserer på en central problemstilling ved brugen af deltagerobservation. Bogen omfatter alle metodens væsentligste tematikker, og der tages udgangspunkt i centrale spørgsmål som: Hvordan tilrettelægger man et projekt, hvor man bruger deltagerobservation som metode? Hvilke styrker og problemer er der i anvendelsen af deltagerobservation? Hvordan analyserer og fortolker man data? Er data fra deltagerobservation valide?Bogen henvender sig både til forskere og studerende inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Den er målrettet undervisningen på universiteter, professionshøjskoler og andre læreanstalter.

Forfatteren viser, hvordan hverdagslivsmateriale som bøger, tv, internettet, medierne og samtaler og samspil i hverdagen kan bidrage til vores forståelse af mere omfattende sociale spørgsmål. Bogen hjælper læseren med at udvikle en disciplineret og analytisk-teoretisk bevidsthed og viser, hvordan mindre kan være mere i kvalitativ forskning. Hvert kapitel præsenterer teoretiske værktøjer til at tænke med og viser, hvordan de kan anvendes i konkret arbejde med hverdagslivsmateriale.Svend Brinkmann er professor i psykologi ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet.

Identitet handler om, hvem vi er. I dag er mange optaget af at ´finde sig selv´, ´arbejde med sig selv´ og ´udvikle sig personligt´. Hvorfor er vi det, og hvorfor gennemsyrer spørgsmålet om identitet vores tilværelse?