Bøger af Svend-Erik Skaaning

Mellemkrigstiden bliver brugt som skræmmebilledet på en mørk tid. Det er den periode, vi refererer til, når vi er bange for, om nutidens demokratier er på vej til at bryde sammen pga. økonomiske kriser, udemokratiske stormagter, antidemokratiske strømninger og populisme. Forfatterne opruller historien om mellemkrigstidens kriser, og hvilke faktorer der havde betydning for, om demokratierne brød sammen. De viser, at mellemkrigstiden også er historien om en stribe demokratier, der var overraskende stabile i lyset af, hvilke udfordringer de stod over for. Bogens epilog er en diskussion af, hvad denne historie fortæller os om vor tids demokratier og deres evne til at modstå kriser – og hvorfor historien ikke ukritisk kan bruges som et spejlbillede.

Vi lever i demokratiets tidsalder. Ikke alene afholdes der demokratiske valg i flertallet af verdens lande i dag. Der er også udbredt enighed om, at demokratiet er den bedste styreform. Men hvad er demokrati egentlig? Hvordan har antallet af demokratier udviklet sig på verdensplan, og hvorledes adskiller demokratier sig fra hinanden? Hvorfor bliver nogle lande demokratiske, mens andre har vanskeligt ved det? Hvilke konsekvenser har demokrati for velstand og velfærd?   Demokrati – opfattelser, udviklinger, årsager og virkninger besvarer disse og en mængde andre spørgsmål om demokrati og demokratisering. Bogen præsenterer de vigtigste teorier om demokratisering og virkninger af demokrati og kortlægger demokratiets udbredelse i de seneste århundreder med særligt vægt på de seneste fire årtier. Gennemgangen viser, at konklusioner om udviklinger, årsager og virkninger afhænger af, om vi blot opfatter demokrati som et spørgsmål om frie valg af de politiske beslutningstagere, eller om vi også stiller krav om omfattende respekt for borgerrettigheder og tilstedeværelsen af en velfungerende retsstat. Bogen er skrevet til studerende og forskere i samfundsvidenskab og andre med en interesse i demokratiudviklingens mange facetter. Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning er professorer ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Stormen på den amerikanske kongres den 6. januar 2021 kom som et chok for hele verden. Men de voldsomme begivenheder i Washington, D.C., er ifølge mange iagttagere blot en del af en verdensomspændende demokratisk krise. I Mali, Thailand, Tyrkiet og Venezuela er demokratiet allerede brudt sammen, og det vakler faretruende flere steder i Europa og i USA, verdens ældste repræsentative demokrati.Demokrati synes med andre ord at være ude af trit med tiden. Det er ikke i stand til at levere svar på menneskehedens vigtigste spørgsmål – fra klimaforandringer over økonomisk ulighed til velfærd, fred og fordragelighed. Folkestyre lader også til kun at vokse frem og overleve i lande med en europæisk kulturarv, og selv her er demokratierne mere skrøbelige, end vi forestiller os. Men er vores mindst ringe styreform virkelig i så dårlig forfatning?Syv myter om demokrati tager de væsentligste påstande om demokratiets væsen, udvikling og tilstand under kritisk behandling og viser, hvordan disse udbredte forestillinger helt eller delvist savner et solidt grundlag. Ved at aflive disse sejlivede myter om demokrati opnår vi et mere retvisende billede og bliver klogere på demokratiets natur, historie og evne til at håndtere politiske udfordringer. Ikke mindst, når det kommer under angreb.

Komparativ politik eller sammenlignende statskundskab er en disciplin, der sammenligner politiske systemer i forskellige lande, dels for at kortlægge de mange forskellige måder at indrette politiske systemer på, dels for at identificere de særlige kendetegn ved enkelte landes systemer, som kan fremstå mere klart i kontrast til forholdene andre steder.Introduktion til komparativ politik er en bred indføring i faget og når omkring de vigtigste dele af det politiske system, bl.a. statsformer og statsdannelse, regimetyper, politiske institutioner såsom valgsystemer, parlamenter og politiske partier, politisk adfærd i både formel og uformel forstand, andre politiske institutioner som medier og interesseorganisationer samt demokratiseringsprocesser og autokratier. De forskellige temaer konkretiseres igennem en række cases fra forskellige lande.Bogen er redigeret af Julie Hassing Nielsen (KU), Michael Seeberg (SDU) og Jakob Tolstrup (AU) og har bidrag fra en række forskere på tværs af de danske statskundskabsmiljøer.

We love democracy, but few of us can explain this affection. That is probably why dictators can pose as true democrats, and why the subdued can see despotism as the answer to their prayers. But a government of, by and for the people does not always make prudent decisions. It is contentious and unfair, and it cannot magically solve all the world’s problems – although it does keep tyrants at bay. Luckily, Svend-Erik Skaaning, democracy scholar at Aarhus University, is not afraid to speak up: We love democracy because it is less flawed than all other forms of rule

Alexis de Tocqueville (1805-1859) er en af de helt centrale tænkere for enhver, der ønsker at forstå det moderne demokratis dilemmaer, demokratiseringsprocesser og civilsamfundets betydning. Hans bøger om Demokrati i Amerika og Det gamle regime ogrevolutionen vakte stor opsigt i midten af 1800-tallet, og ved sin død var han en berømthed i USA og i det meste af Europa. Herefter dalede interessen, men i perioden efter Anden Verdenskrig – og i særdeleshed siden 1990’erne – har Tocqueville atter påkaldt sig opmærksomhed blandt politologer, sociologer, historikere og filosoffer. Særligt Demokrati i Amerika står i dag som et af statskundskabens hovedværker. Tocqueville havde en imponerende evne til at få originale idéer og formulere nye indsigter, og han var en foregangsmand inden for brugen af samfundsvidenskabelige metoder såsom systematiske landesammenligninger.Dette er den første bog på dansk, der leverer en samlet, kritisk præsentation af Tocquevilles fascinerende forfatterskab og kortlægger den indflydelse, hans tanker har haft. Bogen indeholder desuden uddrag fra Tocquevilles bøger, herunder dele af Detgamle regime og revolutionen, der ikke tidligere har været oversat til dansk.

Vi elsker demokrati, men ingen af os kan rigtig sætte ord på kærligheden. Det er nok derfor, diktatorer kan udråbe sig selv som sande demokrater. Og derfor deres undersåtter bilder sig ind, at det er svaret på deres bønner. Men et folkestyre fører ikke altid til fornuftige beslutninger; det er både omstridt og uretfærdigt og løser ikke verdens problemer på magisk vis - undtagen det med tyranni. Heldigvis er Svend-Erik Skaaning, demokratiforsker ved Aarhus Universitet, ikke bange for at hæve stemmen: Vi er vilde med demokrati, fordi det er den mindst dårlige styreform.

ALEXIS DE TOCQUEVILLE (1805-1859) er en af de helt centrale tænkere for enhver, der ønsker at forstå det moderne demokratis dilemmaer, demokratiseringsprocesser og civilsamfundets betydning. Hans bøger om Demokrati i Amerika og Det gamle regime ogrevolutionen vakte stor opsigt i midten af 1800-tallet, og ved sin død var han en berømthed i USA og i det meste af Europa. Herefter dalede interessen, men i perioden efter Anden Verdenskrig – og i særdeleshed siden 1990’erne – har Tocqueville atter påkaldt sig opmærksomhed blandt politologer, sociologer, historikere og filosoffer. Særligt Demokrati i Amerika står i dag som et af statskundskabens hovedværker. Tocqueville havde en imponerende evne til at få originale idéer og formulere nye indsigter, og han var en foregangsmand inden for brugen af samfundsvidenskabelige metoder såsom systematiske landesammenligninger.Dette er den første bog på dansk, der leverer en samlet, kritisk præsentation af Tocquevilles fascinerende forfatterskab og kortlægger den indflydelse, hans tanker har haft. Bogen indeholder desuden uddrag fra Tocquevilles bøger, herunder dele af Detgamle regime og revolutionen, der ikke tidligere har været oversat til dansk.IndholdsoversigtRedaktionelt forordKapitel 1. BiografiKapitel 2. Tocqueville som samfundsforskerKapitel 3. Påvirkning af andre teoretikereKapitel 4. AktualitetKapitel 5. Centrale oversatte teksterBegrebslisteBibliografi