Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Modernistisk roman, der med en virkningsfuld humor skildrer en gruppe mennesker i forskellige livssituationer.
Efter en munter nat med den underskønne, amerikanske kvinde Mabel kommer den unge jazz- og skriveglade Jesper til at banke hovedet ind i et varmerør, da han står ud af sengen. Han er så uheldig herved at miste sin ubevidsthed og kan fremover ikke længere handle instinktivt. Fra dette punkt tilbyder historien flere fortsættelser. I en version bliver Jesper fx jazz-musiker, i en anden skribent. Hver enkelt episode spalter sig videre ud i flere muligheder, som udfordrer Jesper til at tage stilling. Ofte vælger han galt og må gå tilbage til udgangspunktet, og på den måde udfordres også læseren, når skiftende, bl.a. aktuelle politiske og etiske, emner angribes fra forskellige vinkler i forskellige sammenhænge.
Svend Åge Madsen skrev novellesamlingen Maskeballet under indflydelse af bl.a. attituderlativismen, som hævder, at det moderne menneskes personlighed ikke har nogen fast kerne. I stedet er der kun et spektrum af mulige roller, og det er dette rollespil, der udfolder sig Maskeballet i en konstant parodierende leg med genrer og fortællemåder.
Svend Åge Madsens JAKKELS VANDRING fra 1974 i E-bogsudgave.JAKKELS VANDRING består af 7 uafhængige beretninger om Jakkels liv, der er skrevet af syv af hans følgesvende. Med forskellig stemmeføring, stil og synsvinkel fortæller de den samme historie om den sære forældreløse dreng, som blev en slags omvandrende profet uden budskab
Tredje gang så tar vi ham er en klassisk Madsensk kriminalroman med spræl og et humoristisk greb på genren. En af forfatterskabets tidligste romaner hvis indholdsfortegnelse citerer den kendte børnesang "Bro, bro, brille".
Ubemærket er menneskene blevet mekaniske væsener styret af maskinerne. Kun Anica og Benjamin er endnu i besiddelse af menneskelige egenskaber, men kan de alene sejre i kampen mod maskinerne?.
I LYSTBILLEDER skildres en voldtægt begået i et ørkenlandskab set fra skiftevis ofrets og gerningsmandens side. LYSTBILLEDER er altså ikke bare ekstrem i sin leg med synsvinkler, perspektiver og stilskift, men også i sit emnevalg.LYSTBILLEDER er en af Svend Åge Madsen tidlige bøger, der er kendetegnet ved at være skrevet i en bevidst abstrakt stil, renset for handling og miljø. Inspireret af eksistentiel filosofi og litterær modernisme skildrer de absurd-humoristisk det isolerede jeg, som forgæves søger at finde en mening i verden.»Svend Åge Madsen er en humorist af den livsaligt ondskabsfulde art, der kan se og udlevere galskaben hos dettobenede dyr, vi til daglig kalder mennesket, samtidig med at han aldrig fornægter sin egen menneskelighed, det vil sige: sin galskab.« – Niels Egebak»Svend Åge Madsen lancerede Lystbilleder som en uroman. Den er delt i tre afsnit. I det første skildres med vekslende tonefald episoder af menneskets lidelseshistorie gennem tiderne. Begrebet smerte bliver parret med lyst, som de to følelser ytrer sig hos offer og bøddel. Det næste afsnit skildrer en bryllupsceremoni, hvis hovedperson er »hæn« – altså hverken han eller hun – eller bade han og hun. Bipersonerne er ofrene fra bogens første del, her optrædende som bødler overfor hæn. For at heller ikke denne skildring skal stå uimodsagt, lyder det afsluttende kapitel i sin helhed: »Man kunne, i stedet for, de lyse«.« – Stig Krabbe Barfoed»Svend Åge Madsen bider sig stadig mere fast som en af de unge prosaforfattere, vi kan vente os meget af. Hans Besøget var en sikker og moden debut, Lystbilleder er en overlegen fortsættelse af forfatterskabet… Stilistisk er bogen suveræn, alene det er en sjældenhed for så ung en forfatter. Her er ingen vaklen, ingen hjælpeløshed, det er velgørende.« – Per Højholt
En mand, der er på vej til at falde ned i en svimlende afgrund, tænker sit liv igennem. I en række kaotiske billeder genoplever manden sit liv, inden han dør.
Kvinden harker, sluger vand, basker vildt med armene, sluger mere og opgiver, synker sammen, hovedet under vand.Skriiitch, dyt!Jeg har været så opslugt af programmet, at en bil må bremse hårdt op for at undgå at ramme mig. Chaufføren peger på min hale og sætter en finger i tindingen, drejer rundt.„Sjoskerøv, du vil nok gerne indlægges i Dødskampen?“ råber han forskrækket.Jeg er så optaget, at jeg ikke gider svare jokkehovedet. Krydser gaden. (Citat fra Svend Åge Madsens novelle Skabt for hinanden)Tre gysende dystopiske noveller om et Danmark i en fremtid, hvor klimaet er løbet amok og menneskesynet er kynisk – hvis der overhovedet er nogen at dele det med.Pressen skrev:»Det synes oplagt - tidsånden taget i betragtning - netop nu at introducere unge danske læsere for hjemlig science fiction.«**** - Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten »De tre noveller er alle velskrevne og efterlader et rystende og skræmmende billede af en verden med klimaforandringer, ensretning og mangel på kærlighed. Bogen er ikke helt let at læse, men vil helt sikkert kunne give spændende og vedkommende diskussioner.«- Kirsten Thorning Thagaard, Lektør»[…] teenagere, der er optagede af fremtiden og klimaforandringer, vil have meget ud af den. Alle tre historier er fantastiske på hver sin måde«- Charlotte Højlund, Ude & Hjemme
Den berømte bevidsthedsbiolog Just Helled er ved at kortlægge det enkelte menneskes kemiske egenart, DNA-kæden, og opdager, at mennesker findes i par. For hver eneste mand er der et sted i verden én og kun én kvinde, som matcher et bestemt men vitalt stykke af hans genetiske kæde, og som vil være den ideelle partner - Den Eneste Ene. Just Helled havde selv fundet sin i Helena, som er død af kræft i en ung alder. Hvad nu? Hvordan kan han finde hende igen?
Garion Siger får hos en antikvarboghandler ved et tilfælde en bog i hånden, der har titlen Garion Sigers forunderlige og smukke liv. Nu sker der det, at Garions oplevelser og handlinger i virkeligheden og i bogen glider over i hinanden og kompleterer hinanden. Der er således ikke tale om nogen personlighedsspaltning, Garion Sigers skæbne er forudbestemt.
Med alvor og humor indkredser romanen hvad et menneske egentlig er. Handlingen foregår både i 1600-tallets og vore dages Århus og fortæller om en slægt og dens åbenbaring om paradiset.
Roman om et samfund, hvor alle har deres personlige Øje, en fremmed, der følger med i alt, hvad man laver. Hovedpersonen Sverre har engang for længe siden mødt sit livs kærlighed, Katri, som siden er forsvundet for ham. Men så en dag ser han den rigtige Katri, der i mellemtiden er blevet gift. En historie om at snyde systemet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.