Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Michel Foucault står som en af det 20. århundredes mest betydningsfulde tænkere. Alligevel har danskerne måttet undvære en fyldestgørende og tilbundsgående oversigt over hans værk. Indtil nu. Tre af landets førende Foucault-forskere er gået sammen og har skrevet det hidtil bedste bud på den ultimative, danske Foucault-biografi.Foucaults værk er ved første øjekast både flertydigt og komplekst. I Foucault skaber forfatterne imidlertid et overblik over den franske tænkers samlede værk, som ikke før har gjort sig gældende i nogen dansk introduktion. Bogen giver et helhedsbillede af forfatterskabet og fokuserer på kontinuiteten i tænkningen.Samtidig inddrager bogen nyt materiale: forfatterskabet læses i lyset af ukendte essays, artikler og interviews, som først udkom efter Foucaults død. Foucault er derfor ikke kun en grundig og detaljeret introduktion for nye læsere af Foucault. Den henvender sig også til kendere, fordi bogen giver indblik i nogle af forfatterskabets hidtil mere uudforskede sider.Hermed ombryder og korrigerer bogen det billede, som den hidtidige reception har skitseret af forfatterskabet. Et nyt billede tegnes af Foucault. Der fokuseres ikke på perioder og brud mellem værkerne, men på fællesstrækkene imellem dem.Sverre Raffnsøe er professor på Institut for ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School og tilknyttet tidsskriftet Cultural Studies.Marius Gudmand-Høyer er cand. mag. i filosofi og klassisk filologi og underviser ved Copenhagen Business School.Morten Thaning er ph.d.-studerende med tilknytning til filosofi på Århus Universitet og Subjektivitetscenteret i København.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.