Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Nobelprisen i litteratur 2015 Politiken, seks hjerter Berlingske Tidende, seks stjernerKristeligt Dagblad, seks stjernerJyllands-Posten, fem stjerner Historisk vidnesbyrd i prosa-drama ”Ved Stalingrad var der så mange dræbte, at hestene holdt op med at være bange for dem. Normalt bliver de skræmt. En hest vil aldrig træde på et dødt menneske. Vi samlede vores egne døde op, men tyskerne lå spredt ud over det hele. Frosne … Iskroppe … Jeg var chauffør, jeg kørte kasser med ammunition, og jeg kunne høre, hvordan deres kranier knustes under bilens hjul … Deres knogler … Og jeg var lykkelig …” *** Da Tyskland i 1941 går over grænsen til Sovjetunionen og bryder ikkeangrebspagten fra 1939, begynder det der i Sovjetunionen benævnes ”Den store Fædrelandskrig”. Omkring en million russiske kvinder melder sig til Den Røde Hær og ikke blot til traditionelle kvindelige opgaver som at bære sårede væk fra slagmarken og fungere som sygeplejersker. Mange insisterer på at få egentlig militære opgaver, og som piloter, snigskytter og kampvognsførere kæmper de side om side med mændene. Efter krigen bliver de i modsætning til mændene ikke betragtet som helte, men mødt med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt. Derfor tier de. Indtil Svetlana Aleksijevitj i 1978 begynder at opsøge dem rundt om på fabrikkerne og i deres hjem og beder dem fortælle deres historie. Krigen har ikke et kvindeligt ansigt består af over 200 kvinders vidnesbyrd, en mangfoldighed af stemmer, der sammen med forfatterens refleksioner danner en helt særegen stil, en slags prosa-drama eller lyrisk dokumentar. Bogen er den første i forfatterens store projekt om at beskrive den store historie fra det lille menneskes perspektiv i korværket Utopiens stemmer. Oversat af: Tine Roesen.
Nobelprisen i litteratur 2015 Seks hjerter i Politiken Sovjetunionen. Det begyndte med drømmen om et nyt menneske, som skulle formes af de kommunistiske ideer. Det nye menneske levede i et mægtigt imperium, der var kendt og frygtet verden over, men en dag brød det sammen, og tilbage stod sovjetmennesket, som blev kastet ud i en usikker og uforståelig tilværelse, hvor et fåtal hurtigt blev ufattelig rige og de fleste fattigere end nogensinde før. I over 20 år har Svetlana Aleksijevitj rejst rundt i de tidligere sovjetrepublikker. Hun har talt med dem alle: De gamle, som anlagde jernbanerne i Sibirien eller kæmpede mod Hitler. Dem, der stadig drømmer sig tilbage til de små lejligheders 'hemmelige køkkensamfund', hvor man spiste, drak, snakkede og diskuterede alt i en fortrolig kreds. Og de nye generationer, som former deres tilværelse på kapitalismens vilkår. Af disse mange stemmer har hun skabt et korværk om livet i den kommunistiske utopi, om det håb, men også det kaos, som fulgte, og om den seneste udvikling under Vladimir Putin. Secondhand-tid er et enestående forsøg på at beskrive den sovjetiske erfaring fra det lille menneskes perspektiv. Secondhand-tid er fra 2013 og afslutter Svetlana Aleksijevitjs cyklus Utopiens stemmer. Oversat af: Tine Roesen
I april 1986 eksploderer en reaktor på atomkraftværket ved Tjernobyl i Ukraine. Ulykken udløser en miljøkrise, hvor størstedelen af det radioaktive nedfald lander over nabolandet Belarus. Den sovjetiske statsmagt i Moskva, der ideologisk har fuld tiltro til teknologiens fremskridt, er ikke rustet til at løse atomulykkens katastrofale følger. Beredskabet er først og fremmest forberedt til krig. I Bøn for Tjernobyl undersøger Svetlana Aleksijevitj, hvordan det lille menneske bliver forsvarsløst inddraget i historiens store hændelser. Gennem vidnesbyrd fra de berørte tegner sig et billede af, hvad det vil sige at være et Tjernobyl-menneske. Dette er deres historie – fortalt af dem selv. Svetlana Aleksijevitj fik i 2015 nobelprisen for sit forfatterskab. Bøn for Tjernobyl er den fjerde bog i hendes cyklus ”Utopiens stemmer”. Hun er journalist og har siden 1980’erne udviklet sin helt særlige montagestil i sin bestræbelse på at skildre det røde menneskes historie. Bøgerne er punktnedslag i Sovjetunionens historie og kan læses uafhængigt af hinanden og i den rækkefølge, man foretrækker.
3. redigerede udgave, 1. oplag hos Palomar. (Er tidligere udkommet på Lindhardt & Ringhof).Bogen udgives nu i en revideret udgave på Palomar. Dette er Svetlana Aleksijevitjs fjerde bog i hendes store værk om Sovjetunionen og Det røde menneskes historie. Den er oprindelig fra 1997 og har været brugt som forlæg for den store tv-serie ”Chernobyl” fra 2019.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.