Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Thea Toft Amholt

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 11%
    af Simo Køppe, Bent Rosenbaum, Reinhard Stelter, mfl.
    339,50 kr.

    Alle menneskets erfaringer er forbundet med sanselige oplevelser. Livet leves igennem kroppen, og det er igennem den sansende krop, at vi kan få oplevelsen af at ”finde hjem”. Mennesket har også til alle tider søgt indsigt, velvære og følelsesmæssig frihed igennem kunstneriske udtryk. Ideen om, at kunst, krop og terapi er nært forbundne, er ikke ny, og alligevel åbner denne bog nye veje.KUNST, KROP OG TERAPI portrætterer terapiformer, som kan bruges til mange målgrupper. Forfatterne, der er forskere, undervisere og praktikere, viser med udgangspunkt i teori, forskning og konkrete cases, hvordan kroppen og kunsten kan bruges i terapeutisk arbejde. Læseren får indblik i internationalt etablerede terapiformer som danseterapi, musikterapi, dramaterapi, billedkunstterapi, legeterapi og kropspsykoterapi – og i mere nyudviklede tilgange som skriveterapi, naturterapi og familieidræt i en terapeutisk setting.KUNST, KROP OG TERAPI demonstrerer de store potentialer i disse mange terapiformer, og samtidig viser bogen på en konkret og praktisk anvendelig måde, hvordan man som professionel kan arbejde med helhedsorienterede, kropslige og kunstneriske tilgange til terapi. Den er derfor vigtig læsning for terapeuter, pædagoger, undervisere, mentorer, psykologer, kontaktpersoner og praktikere, der søger at give plads til det sanselige og kunstneriske i deres praksis. Den kan også læses af undervisere og studerende på nordiske uddannelser med fokus på psykologi, bevægelse, terapi, musik, kunst og idræt. Endelig kan den give indsigt til alle, som har interesse i selv at begive sig ind i det terapeutiske univers, som bogen åbner.

  • Spar 11%
    af Katrine Zeuthen, Simo Køppe, Helle Winther, mfl.
    339,50 kr.

    Hvad ville der ske, hvis vi virkelig var i stand til at se kroppen og bevidstheden som en sammenhængende helhed?I den vestlige kultur har vi igennem århundreder vænnet os til at se kroppen og psyken som adskilte. Det afspejler sig i både videnskab, uddannelse, teori og praksis. Samtidig hamrer hjertet, når vi er angste, tårerne triller, når vi er kede af det, og glæde kan strømme igennem kroppen og give en fornemmelse af, at verden åbner sig.KROP-PSYKE præsenterer en nytænkende og fænomenologisk tilgang til bevidstheden som krop og psyke – en sammenhængende kropspsyke. Gennem en kombination af praksisnære og teoretiske tekster udfoldes et helhedsorienteret syn på kroppens rolle i oplevelse, følelse og tænkning. Bogen inddrager også en række kliniske eksempler, der viser, hvordan en forståelse af kroppen og psyken som en helhed kan være nyttig i behandling af psykiske lidelser. Tilsammen illustrerer kapitlerne, at kroppen ikke blot er en genstand eller en forlængelse af psyken. Tværtimod er den levede krop selve udgangspunktet for menneskets eksistens og væren i verden.KROP-PSYKE er den anden bog i serien om krop og psyke og kan læses selvstændigt eller sammen med KUNST, KROP OG TERAPI. Den kan læses af praktikere og studerende på uddannelser med fokus på psykologi, filosofi, bevægelse, terapi og idræt. Endelig kan den give indsigt til alle, som har interesse for emnet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.