Bøger af Thøger Larsen

Thøger Larsens oversættelser af Nordens Gudesagn og Snorris Eddasagn samt hans Forklaringer og Noter til Edda-myterne for første gang udgivet samlet i ét bind.

"Det fjerne" udkom i 1907."Det poetiske projekt befæstes og udbygges, og som det antydes i titlen, rummer Det Fjerne forsøg på poetiske samtaler til det fjerne, ofte det fjerne i tid. Således er „Barnet“ en skildring af den rislende barndomskraft, der løber gennem alle tider og alle aldre: „Gennem Barnet glider / dybt med Blodets Gang / Nynn fra alle Tider, / gammel gylden Sang.“"Temaet om det fjerne og det nære foldes darwinistisk ud i „Tidernes Sang“, hvor der spørges:Hvad er vi, alt vort Værk og vore Aar?Vi, som i Dag bebor en kølnet Klode,vi, som har dyrisk Rod i Urtids Vaarog siden, fyldt af muldne Kræfter, groede?"(Dansk Litteraturs Historie)

Også i tidligere tider har danske forfattere været med, når det gælder science fiction. Denne antologi rummer seksten kortere og lidt længere historier skrevet af danske forfattere i perioden 1870-1920. Udvalget viser, at det ikke kun var i romanens form, forfatterne udfoldede sig, men at den korte form også tiltalte dem.Her er utopier, røverhistorier, fortællinger om opfindelser og opfindere, videnskabsmænd og opdagelser, visioner om styrbare luftskibe, liv på andre planeter, forbyttede hjerner, en tidsmaskine, en kyborgiseret futurist og meget andet – alt sammen mere end 100 år gammelt. Mange af de motiver, der har spillet en rolle i genrens senere udvikling, fandt deres moderne form i denne periode.Historierne er skrevet af kendte og ukendte, kanoniserede og glemte, nogle endda anonyme, og udvalget viser at forfattere fra mange hjørner af den danske litteratur mente, de kunne bruge genren til noget. Læst på historiens afstand udgør historierne ikke blot underholdende læseoplevelser i sig selv, men giver også et billede af hvad der optog danskerne i årtierne omkring forrige århundredskifte.

Rubáiyát er kendt gennem Edward Fitzgeralds oversættelse til engelsk. Denne oversættelse, eller gendigtning, har sit helt eget præg, som har givet den en berettiget plads som en af den victorianske digtnings perler. På den anden side har den også rejst spørgsmålet, om den Rubáyiát som de fleste danskere kender gennem Thøger Larsens gendigtning, i højere grad er Fitzgeralds end Khajjáms værk. På dansk er det muligt at foretage en sammenligning ved at modstille Thøger Larsens gendigtning af Fitzgerald med Arthur Christensens oversættelse af originalteksten..

Thøger Larsen debuterede ved hjælp af klassekammeraterne i Lemvig, der samlede ind, så digtsamlingen Vilde Roser (1895) kunne udkomme med forfatternavnet Thøger Underbjerg på titelbladet, skriver "Dansk Litteraturs Historie". Han startede - ligesom HC Andersen - som selvudgiver, og hans første bog er tynget af klichéer og omvendte ordstillinger. Men den er interessant, fordi den viser hans udgangspunkt, og når man ser tilbage fra de storværker, han senere skabte, kan man også se, at der var noget godt i disse ungdomsforsøg af en tyveårig - at han allerede med disse første, famlende skridt viste, at han havde noget på hjerte.

"Limfjords-sange" indeholder en række digte om årets gang, hvoriblandt det ofte citerede og antologiserede "Septembernat" der i rimløse strofer skildrer efterårets komme og livets løvfaldStormen fylder Luften,Nattens Vidder gyser,mejende gaar Vindensmaaneblanke Leer.Høst er endt, og Løvfaldkommer, Nat og Løvfald,Maaneskin og Løvfald,Suk og Sorg og Løvfald.Og jeg ligger ensom,vaagen paa min Sofa,nylig var det Ungdom,Leg og lyse Nætter.Har nu Verden lukketLivets lyse Sale?Kom, aa kom tilbage,Gøge, Nattergale!

Bakker og Bølger føjer sig ind i den første, meget produktive fase af Thøger Larsens digtning. Samlingen har, som titlen antyder, fokus på landskabet og dets formative kræfter, men det er et landskab, der både omfatter det nære, bakkede moræneland og den store Mælkevej, der folder sin evighed ud over hovedet på os. I mellemrummet mellem Gjellerodde og Mælkevejen lever menneskene og trives naturen, befrugtes af jordens muld, beskinnes livgivende af solen og betragtes koldt og nøgternt af månen.(Dansk Litteraturs Historie)

"Kværnen" indeholder fire noveller og to korte skuespil. I novellen "Barndom" fortælles om de religiøse brydninger i barndomshjemmet, hvor forældrene blev grebet af den missionske vækkelse, mens bedstefaderen var gammel grundtvigianer. Selv voksede Thøger Larsen tidligt væk fra den strenge religion, der prægede hans barndom. I novellen "Barndom" i "Kværnen" fortæller han, hvordan han pludselig opfattede præstens prædiken som ord, hvis velklang suste gennem ham. Tro bliver til ord, til digte:"Endelig kom Provsten paa Prædikestolen. Bitte Henrik genkendte ham. Der var kommet graa Glans i hans før saa sorte Haar, hans Træk var endnu skarpere end før, og Iskulden i hans Øjne var bidende som Januar Maaneds Østenvind. Han havde faaet et Ridderkors heftet paa sin Præstekjole; der sprang sommetider en Solstraale fra Sølvet.- Men hvor han fyldte lidt i dette Salomos Tempel! I Bitte Henriks Barndomserindring var han ved at fylde hele Laden i Sivkær; nu var han kun en lille gammel Mand i et Rum, hvor de evige Røster talte. Hvad vilde den Smule Præst her?Men det skulde Henrik faa at vide.Nu sprang en Sætning ud af hans Mund. Kun fem-seks Ord, haarde som Sten, men med forskelligt farede Vokaler.Saa kom disse Vokaler rungende tilbage fra alle Kirkens Kroge, som vendte Ordenes Sjæl hjem igen fra Verdens Ende.Naar Lyden var passende hendummet, slyngede Provsten den næste Sætning ud, hver ny Sætning havde en anden Karakter end den foregaaende, og Dønnet af hans Tale havde stadig nye Egenskaber. Naar han nævnede Satan, hvad der hændte, raste Vokalen a, som fôr den gennem Alverden med den evige Ve i Hælene. Der var Klange, som kom igen, slørede af det yderste Havs Fraade. Det var som denne Stemme, denne Fantasi raaded over Verdensaltet og gentoges i Himle og Helveder.Her var virkelig Guds Bolig. Her maate hvert Knæ bøje sig.Denne Dag rugede længe over Bitte Henriks Sind. Men jo mere han grundede over det, han havde oplevet, des mere forekom det ham, at Guds egen Røst laa i Vokalerne alene."

Thøger Larsens digtsamling "Til Danmark" fra 1920 indeholder digte omkring genforeningen, digte til Thøger Larsens hustru, forfatterkolleger Sophus Claussen, Jeppe Aakjær og Jakob Knudsen og andre, en oversættelse af det oldgræske "Stjernernes kamp" og digte i Thøger Larsens særprægede og storladne stil som "Høstnat" og "Vintersolhverv".

Thøger Larsens digtsamling "Slægternes træ" fra 1914 indeholder nogle af hans mest kendte og elskede digte, som "Nornen Verdandes Vækstsang" med linjerne:Du søger fortvivlet med Nuets Glødat tænde en Stund, der fòr.En eneste Stund. Din Fader er død.Din Moder er under Jord.Du føler, hvor Livsflammen Aar for Aarforbrænder dit Hjerte til Kul ...hører den hylende Træk, der gaargennem Livsgaadens Nøglehul.Vær glad, om du møder et vissent Skæri Drømme fra Barndoms Vaar.En Naadens Søvn. Din Fader er nær.Din Moder i Køkkenet gaar.og fædrelandssangen:Danmark nu blunder den lyse Natbagved din Seng, naar du sover.Gøgen kukker i Skov og Krat,Vesterhavet og Kattegatsynger, imens det dugger,sagte som Sang ved Vugger."Slægternes træ" indeholder også Thøger Larsens gendigtning af de oldnordiske kvad Vølvens Spådom og Odins Ravnegalder.

Thøger Larsens digtsamling "Vejr og vinger" fra 1923 rummer blandt andet en stor digtsuite om årstidernes gang, deriblandt den kendte og elskede sang "Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig."

"Søndengalm" er en samling digte, der er skrevet under et ophold på San Cataldo ved Amalfikysten og Sicilien.

Tre korte artikler af Thøger Larsen fra 1914, "Folkelighed og stil", "Kunst og virkelighed" og "Naturen og salmerne".

"Trækfuglevej" udkom i 1927, året før Thøger Larsens tidlige død. Bogen indeholder nitten digte og syv fortællingerne. Særligt kan fremhæves digtet "Trækfuglesang" og fortællingen "Det gennemborede bjerg".

Thøger Larsens eneste roman, "Frejas rok", der først udkom efter hans død i 1928, vidner om forfatterens store historiske viden. Den kan ses som at forsøg på at skrive sig ind i en dialog med vikingetidens asatro gennem beretningen om Vagn, der drager sydpå. "Frejas rok" er det gamle navn for de tre stjerner, der udgør Orions bælte.

Thøger Larsens digtsamling "Jord" fra 1904 indeholder en række pragtfulde og stærke digte som "Solsangen" og "Nornerne"

Thøger Larsens digtsamling "Dagene" fra 1905 rummer mange af hans bedste digte. Centralt står det store digt "Jens Højby" om den midaldrende bonde, der ligger syg i sengen og venter på at dø.

Thøger Larsens digtsamling JORD blev efterfulgt af DAGENE og DET FJERNE, som også er udgivet på dette forlag. Denne digter fortjener, at blive almindelig kendt igen.

DET FJERNE er Thøger Larsens 3' digtsamling fra 1907, efter JORD og DAGENE. Digtsamlingen betragtes som et hovedværk.

Alle kender sangen DU DANSKE SOMMER, JEG ELSKER DIG - digteren der skrev den hed Thøger Larsen. Han er en af vores fineste lyrikere. I DAGENE som udkom i 1905 viser han sin originaliteet - især i digtet Jens Højby, hvorom DEN STORE DANSKE skriver: I Dagene står digtet om "Jens Højby", den døende bonde, der samler sølle og inderlige småerindringer, nu hvor kroppen skal overgives til ormene. Realismen i det lille liv og den grådige død, positiv viden og store syner kendetegner Larsens epokebestemte ideologiske stræben efter at holde tilværelsen samlet i et erkendelsens overblik.