Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Grundbog om historieundervisning. Den skitserer, hvilke kompetencer historielæreren skal besidde. Bogen er også en praktisk brugsbog, der viser, hvordan disse kompetencer kan finde anvendelse. Den viden, de erfaringer og det rum for udfoldelse, historielæreren har, er afgørende for etableringen af en faglig identitet som historielærer.
Undervisningsdifferentiering handler i bund og grund om inklusion. Om at alle elever skal have en meningsfuld plads i skolens fællesskab, hvor de kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt.Men undervisningsdifferentiering er også en didaktisk kompetence, der stiller krav til læreren om at kunne opstille dynamiske læringsmål for sine elever, udvælge varierede metoder, der skal hjælpe eleverne til at opnå disse mål, og løbende evaluere for at justere mål og metoder i forhold til elever-nes læringsfremskridt. Udgangspunktet for denne antologi er, at undervisningsdifferentiering er det bærende princip for al undervisning, i alle fag og på alle alderstrin. Hvert fag byder imidlertid på forskellige muligheder og udfordringer i forhold til undervisningsdifferentieringen.Antologien indeholder konkrete bud på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges ud fra en overordnet skalaforståelse af undervisningsdifferentiering i forhold til fagenes forskellige muligheder, traditioner og fagdidaktik.Bogen henvender sig til lærere i grundskolen og til undervisere og studerende på læreruddannelsen og i efter- videreuddannelsen.
Sig, hvad du gerne vil haveAf Mikael AxelsenI denne artikel beskrives nogle af de centrale forhold i samarbejdet mellem skoleledere og deres skolechefer, og hvad der skal sættes fokus på i et effektivt samarbejde. Artiklen understreger bl.a. vigtigheden af, at den kommunale skoleforvaltning skal blive bedre til at understøtte et læringscentreret perspektiv i skolen og dens ledelse, og at man som forvaltning skal lede på det rigtige.Kan du danse politisk tango med tæft?Af Anette JensenDenne artikel sætter fokus på, hvordan det gode samarbejde mellem en kommunes skoleforvaltning og kommunens politiske niveau ser ud. Artiklen kommer også omkring de forskellige faldgruber, man bør være opmærksom på i samarbejdet, og hvordan man holder et fast fokus på dem, det i sidste ende handler om – borgerne og deres bedste.Tydelige ledere er også i tvivl…Af Martin ØstergaardDenne artikel beskriver, hvordan den nyansatte direktør på området Børn og Unge i Aarhus Kommune er gået til opgaven med at lægge en strategi for området, sætte sit team og udarbejde en vision for området. Opgaven har også indebåret en stor organisationsændring på området, hvilket bl.a. har betydet en ny ledelsesstruktur, der har stillet lidt atypiske krav til forvaltningslederne i form at større fokus på det fælles ansvar og løft.Samarbejde mellem forvaltning og skoleledelseAf Torben Møller NielsenDenne artikel sætter fokus på udfordringerne i dialogen mellem forvaltning og skoleledelse. Der er ofte udfordringer med at tale samme sprog, og artiklen giver bud på, hvilke barrierer og fordomme der bør brydes ned, før man kan have en konstruktiv dialog baseret på holdånd og samhørighed på tværs af forvaltning og skoleledelse, så man sammen kan skabe endnu bedre resultater for eleverne.Anmeldelse af Færre forandringer, flere forbedringerAf Thomas Binderup
Inklusion er en kompleks opgave, som ofte beskrives som værende lærerens individuelle opgave. Men hvorvidt inklusionsprocessen lykkes eller ej, afhænger af meget mere end den enkelte lærers praksis. Lærerne er en del af et meget større system, som kan og bør aktiveres, hvis inklusions-processen skal lykkes. Her spiller både skoleledere og forældre en stor og vigtig rolle.Sammen om inklusion - tre perspektiver på samarbejde om inklusion beskriver inklusion i praksis på tre forskellige danske skoler. Bogen belyser, hvordan en leder, en lærer og forældrene på tre forskellige skoler har forholdt sig til og omsat det fælles mål inklusion i en konkret situation, hvor der ingen facitliste findes.Bogen lægger ud med en kort introduktion, hvor begrebet inklusion foldes ud mellem tre snitflader: ramme, værdier og praksis. De følgende tre kapitler omhandler de enkelte aktørers egne oplevelser og fortolkninger af forløbet. Og som det vil fremgå, er aktørerne ikke enige om alle udlægninger, men det er netop et vilkår, der er værd at bide mærke i. Som læser får man mulighed for at kigge andre over skulderen og blive klogere ud fra deres refleksioner, valg og erfaringer. Samtidig får læseren også et indblik i, hvordan disse aktører oplever situationen forskelligt: For lederne er inklusion en mission, som skal lykkes. For lærerne er det en opgave, som skal lykkes. For forældrene er det deres børns og familiens liv, som skal lykkes. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med inklusion så som skoleledere og pædagogiske konsulenter samt lærere og pædagoger både på professionshøjskoler og i grundskolen. Også forældre, der indgår i samarbejde med skoler omkring inklusion, vil få gavn af at læse med.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.