Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den første danske indføring i krimonologi som samfundsvidenskabeligt forsknings- og undervisningsfelt.Bogen giver en grundig indføring i kriminalitetens verden og dens udvikling i Danmark samt et overblik over de strafferetlige principper, der gør sig gældende her i landet. Desuden præsenteres de væsentligste kriminologiske teorier, og der se på, hvordan de teoretiske indsigter kommer til udtryk i kriminalitetens virkelighed. Endelig sætter bogen fokus på en række temaer, som er centrale for kriminologien, bl.a. bander, narkotika og psykisk sygdom, og gennemgår de forskellige tiltag inden for forebyggende og straf, som bl.a. Kriminalforsorgen varetager.
Denne bog har til formål at give et overblik over de retlige rammer for Den Europæiske Union. Bogen er særligt struktureret og skrevet med henblik på anvendelse som lærebog på de juridiske studier. Flertallet af bøger om EU-retten fokuserer på det indre marked. Denne bog indeholder naturligvis også denne del af Unionen, men indeholder også bl.a. rammerne for det retlige og udenrigspolitiske samarbejde.
Denne kommentar til straffeloven er beregnet til brug for praktiserende jurister og for studerende. Sigtet har været at belyse de retsanvendelsesproblemer, som bestemmelserne rejser. Ved spørgsmål, om hvis løsning der i teori og praksis synes at være uenighed, er det i almindelighed tilstræbt at undgåen for bestemt stillingtagen. Trykt domspraksis er omtalt i det omfang, den tjener til belysning af retsanvendelsesspørgsmål.
Denne lille bog er en kort indføring i udvalgte delikter i straffeloven. Derer ikke tale om en udtømmende analyse og beskrivelse af de nævnte delikter.Delikterne er udvalgt med henblik på undervisningen på bacheloruddannelseni strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet og sigterpå at giver et overblik over og en kort indføring i grundtrækkene i de udvalgtedelikter fra straffeloven med hovedvægten på de objektive og subjektivegerningsbetingelser samt enkelte udmålingsmæssige forhold. Det anbefales,at man har straffeloven ved sin side, når man læser denne bog.
Bogen samler udvalgt strafferetlig litteratur om økonomisk kriminalitet i bred forstand, herunder berigelseskriminalitet og skattesvig. Bogen indeholder blandt andet kommentarer til straffelovens bestemmelser om formueforbrydelser og bestikkelse. Derudover omfatter den kommentarer til bestemmelser om strafansvar for juridiske personer og retsfølgerne af økonomisk kriminalitet, herunder straf, udbyttekonfiskation og rettighedsfrakendelse. Bogen er specielt udarbejdet til brug i undervisningen i faget Økonomisk Kriminalitet på den juridiske kandidatuddannelse ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
UDVALGTE DELIKTER I STRAFFELOVEN, 3. udgave, er skrevet til alle,som har brug for et overblik over og en kort indføring i grundtrækkeneaf de mest anvendte delikter i straffeloven. De nye delikteri straffeloven er indføjet, således at bogen er fuldt opdateret.Delikterne, der er udvalgt med henblik på undervisningen på bacheloruddannelsenved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, kommentereskort med hensyn til nogle af de objektive og subjektive gerningsbetingelsersamt enkelte udmålingsmæssige forhold.FORFATTERNE er ansat som professorer i strafferet ved Det JuridiskeFakultet, Københavns Universitet
Udvalgte delikter i straffeloven er skrevet til jurastuderende, som har brug for et overblik over og en kort indføring i grundtrækkene for de mest anvendte delikter i straffeloven.Delikterne, der er udvalgt med henblik på undervisningen på bacheloruddannelsen ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, kommenteres kort med hensyn til nogle af de objektive og subjektive gerningsbetingelser samt enkelteudmålingsmæssige forhold.
Kommenteret straffelov. Almindelig del udgør sammen medKommenteret straffelov. Speciel del et af hovedværkerne indenfor den strafferetlige litteratur. Denne 12. udgave af kommentarengiver svar på, hvordan straffelovens bestemmelser (§§1-97 c) skal fortolkes og anvendes. Bogen belyser spørgsmålog problemstillinger vedrørende retsanvendelsen, analysererog henviser til de relevante retskilder på området og inddrageruenigheder mellem teori og praksis. Kommentaren er ajourførtmed retspraksis og andre retskilder til og med februar 2023.Den er forsynet med et omfangsrigt register, der øger anvendeligheden.
De strafferetlige ansvarsbetingelser er på én gang grundfæstede og samtidigunder konstant udvikling. De enkelte emner og problemstillinger i bogener følgelig perspektiveret i forhold til nyeste retspraksis, teori og samfundsudvikling.Det gælder ikke mindst i forhold til de senere års internationaleretsudvikling og de deraf afledte EU-retlige og menneskeretlige krav. Der ersåledes lagt vægt på at inddrage domspraksis – ikke bare fra de danske domstole,men også fra Menneskerettighedsdomstolen og EU-Domstolen.Bogen er disponeret således, at den i tillempet form følger opregningen afde strafferetlige ansvarsbetingelser og straffastsættelsen. Som traditionen byderpå strafferettens område, er der også et introducerende kapitel og et kapitelom kriminalisering, inklusive en beskrivelse af straffeteorierne.
Denne kommentar til straffeloven er beregnet til brug for praktiserende juristerog for studerende. Sigtet har været at belyse de retsanvendelsesproblemer,som bestemmelserne rejser. Ved spørgsmål, om hvis løsning der i teoriog praksis synes at være uenighed, er det i almindelighed tilstræbt at undgåen for bestemt stillingtagen. Trykt domspraksis er omtalt i det omfang, dentjener til belysning af retsanvendelsesspørgsmål. Derimod er praksis om valgog fastsættelse af sanktion kun taget med i begrænset omfang.
STRAFFEPROCESSENS KATEKISMUS, 2. udgave, er en grundlæggende ogsystematisk fremstilling af straffeprocessen – de vigtigste principper ogregler.Bogen indledes med et kapitel om de principper, der gælder for helestraffeprocessen. Herefter behandles reglerne om politiets efterforskning,inkl. tvangsindgreb og agentreglerne, anklagemyndighedens tiltalerejsningog sagens behandling ved retten. I fremstillingen inddragesløbende den nyeste retspraksis, som således er ført ajour i 2. udgaven.Centrale dele af straffeprocessens regler er blevet ændret siden 1. udgaven,ligesom nogle regler er blevet ophævet, mens nye er blevet indføjet.Disse er alle medtaget i 2. udgaven.Straffeprocessens katekismus giver på en og samme tid et overblik overde straffeprocessuelle regler og grundtræk samt en mere dybtgående behandlingaf en række vigtige problemstillinger. Bogen er primært skrevettil brug for jurastuderende, men universitetsforskere og praktikere kanutvivlsomt også få glæde af den.FORFATTERNE er ansat som professorer i strafferet ved Det JuridiskeFakultet, Københavns Universitet.
JURISDIKTION und die damit verbundene Frage der Anwendung des eigenen, nationalen Strafrechts auf Handlungen, die außerhalb des eigenen Staatsterritoriums begangen wurden, ist eines der „klassischen” Themen der Strafrechtswissenschaft. Es ist ein Thema das nicht nur aufgrund der Globalisierung, der Entwicklung des Internetzes und der grenzüberschreitenden Kriminalitätsformen äußerst relevant ist für den Gesetzgeber und für Rechtsanwender wie beispielsweise Ankläger und Richter.DIESES BUCH gibt in fünf Kapiteln (Länderberichten) einen systematischen Überblick über das Jurisdiktionsrecht in den fünf nordischen Länder Dänemark, Finnland, Island, Norwegen und Schweden. Die Struktur des Buches macht es dem Leser leicht das Jurisdiktionsrecht dieser Länder miteinander zu vergleichen. Ein gesammelter Überblick über die nordischen Länder ist sinnvoll, da diese historisch, kulturell und rechtlich eng miteinander verbunden sind.DIE RECHTSENTWICKLUNG in Verbindung mit dem Jurisdiktionsrecht in einigen der nordischen Länder deutet einen deutlichen Trend zur Ausweitung der eigenen, nationalen Strafgewalt an. Dieses geschieht durch die Ausweitung von Jurisdiktionskonzepten, beispielsweise dem aktiven und passiven Personalitätsprinzip. Im abschließenden Kapitel des Buches werden einige zentrale Aspekte des Jurisdiktionsrechts und wichtige Tendenzen der Rechtsentwicklung in den nordischen Ländern aufgezeigt und analysiert.DER TREND der Ausweitung eigener Strafgewalt ist nicht nur eine Entwicklung, die ausschließlich im nordischen Kontext zu sehen ist und das Buch behandelt somit Fragestellungen, die auch über den nordischen Kontext hinaus für Rechtswissenschaftler und Rechtsanwender relevant sind.
Bogen her er en letlæselig gennemgang af de vigtigste forbrydelser: drab, vold, voldtægt, tyveri, bedrageri, EU-svig, spritkørsel, narkotikahandel m.fl. Den kan bruges såvel af den jurastuderende, som hurtigt vil skaffe sig et overblik, som af andre, der ønsker at forstå, hvad der gemmer sig bag de juridiske fagudtryk.Bogen er skrevet af Vagn Greve, som er professor i økonomisk kriminalitet ved CBS og Thomas Elholm, der er professor i strafferet ved SDU.
Ideen om det gyldne snit - eller den guddommelige proportion - er brugt overalt i kunst, filosofi og arkitektur gennem århundrede, og Leonardo da Vinci forsøgte med Den vitruvianske mand at påvise, at det endog lå til grund for menneskets proportioner.Sammenligningen mellem kunstens gyldne snit og strafferettens proportionalitet - som denne bog handler om - skal naturligvis ikke trækkes for langt. Der er bl.a. den væsentlige forskel, at mens det gyldne snit primært vedrører æstetik, vedrører strafferetlig proportionalitet primært etik. Har de to ting overhovedet noget med hinanden at gøre? Det overlades det til læseren at overveje, men bemærk, at f.eks. Platon mente, at der var en meget nær sammenhæng mellem det gode, det sande og det skønne. Alle har vel en idé om, hvad de finder smukt og proportionalt. Det gælder ikke blot i kunsten, men også for så vidt angår spørgsmålet om, hvornår forholdet mellem forbrydelse og straf er proportionalt. Set i det perspektiv er interessen for strafudmåling ikke et forskernørdet specialistanliggende, men et anliggende for enhver.Men findes der en formel for den ideelle proportionalitet i strafferetten? Vil den ene persons (skønhedsideal og) proportionalitetsopfattelse ikke altid være forskellig fra den andens, og er begge ikke lige gode? Er det overhovedet muligt at enes om ét ideal? Forfatteren beskæftiger sig i denne bog med proportionsforholdet mellem forbrydelse og straf, nærmere bestemt proportionalitet mellem overtrædelser af speciallovgivningen (alle love med strafhjemler uden for straffeloven) og bødestraffens størrelse. Hvordan findes det rette forhold mellem disse to? Hvilke materielle udmålingsregler og hvilke kompetenceregler bør opstilles for at få et straffesystem, hvor strafudmålingen bliver proportionel?
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.