Bøger af Thomas Gitz-Johansen

Magasinet I børnehøjde er uafhængigt og udgives af Dafolo. Magasinet formidler praksisnær pædagogisk viden til alle de pædagoger, dagplejere, ledere og faglige fyrtårne, som hver dag arbejder for at styrke kvaliteten af vores dagtilbud til gavn for alle børn.Vi vil gerne sammen med andre bidrage og inspirere, så børn, unge og voksne har lige muligheder for at lære, trives og være, og derfor er artiklerne i øjenhøjde med de professionelles daglige praksis og omhandler den nyeste viden og udvikling på det pædagogiske område.Bag magasinet står både en redaktionsgruppe og en baggrundsgruppe bestående af fagpersoner fra det pædagogiske videns- og praksisfelt. Sammen sikrer vi, at magasinet altid omhandler de mest aktuelle temaer og emner i den pædagogiske virkelighed, for eksempel den styrkede pædagogiske læreplan, kvalitet i dagtilbud, stærke læringsmiljøer, en øget evalueringskultur, et styrket børneperspektiv, øget fokus på leg og udviklingen af professionelle læringsmiljøer, hvor faglig refleksion og videndeling er i højsædet.Redaktionen består af:Anne Merethe Løvmose, Børne- og ungechef i Aarhus KommuneTrine Venbjerg Hansen, Afdelingsleder i Afdeling for Dagtilbud og Skoler hos Vordingborg KommuneDafolos dagtilbudsredaktion (forlagsredaktørerne Esben Klange, Mette Johnsen Elbeck)Sophie Ellgaard Soneff, redaktionschef og ansvarshavende redaktørMagasinet udkommer digitalt fire gange om året i marts, juni, september og december. Som medlem af vores pædagogiske klub I børnehøjde får du magasinet tilsendt gratis hver gang, det udkommer. Du kan læse mere om medlemskab her. Magasinet sælges også i løssalg som e-magasin. Dette nummer af magasinet 'I børnehøjde' indeholder følgende artikler:Mentalisering og børneperspektivet i vuggestuepædagogikkenAf Thomas Gitz-Johansen"Vi kalder os selv for strandede hvaler" - at nærme sig barnets perspektiver i vuggestuenAf Crisstina MunckUdsat - eller sat udAf Tine Basse Fisker

Pædagogisk sociologi er en mangesidet disciplin, der spænder fra den direkte interaktion mellem lærer og elev over klasserummets dynamik til skolen som organisation og det bredere samfundsmæssige niveau.I denne bog præsenterer en række forskere og eksperter den pædagogiske sociologi fra mikro- til makroniveau. Bogen har et empirisk sigte, og fokus er på, hvordan den pædagogiske verden rent faktisk ser ud, når den betragtes med sociologiske briller.

Interview med børn handler om børneinterview i forbindelse med forskning. I takt med at forskning i børn og barndom har udviklet sig til et selvstændigt forskningsfelt, er det blevet mere og mere almindeligt at inddrage børnene selv som informanter. Der er derfor efterhånden udviklet en hel vifte af forskellige metodiske tilgange og teknikker til at lave børneinterview. I denne bog præsenteres et udvalg af disse.Børneinterview i forskningssammenhæng deler fællestræk med andre former for interview. Bogen argumenterer imidlertid for, at der en række særlige overvejelser, man bør gøre sig med hensyn til, hvorfor, hvornår og hvordan man involverer børn i forskningsinterview.Interview med børn er tænkt som inspiration til og afsæt for metodiske refleksioner i forbindelse med inddragelse af børn som informanter. Selvom de enkelte kapitler ikke præsenterer trin for trin-metodeanvisninger eller -opskrifter, kan bogen forhåbentlig med sine eksempler inspirere til konkret tilrettelæggelse af børneinterviewundersøgelser.Jan Kampmann er professor og forsker ved Center for barndom, ungdom og familielivsforskning på Roskilde Universitet. Kim Rasmussen er lektor sammesteds. Hanne Warming er professor (MSO) ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet.

For et barn i vuggestuealderen kan det være en stor udfordring at skulle være i institution fem dage om ugen. Så hvordan har børn i vuggestuen det egentlig? Hvordan tager de voksne i vuggestuen sig af børnenes overgang fra hjem til institution? Hvordan drager personalet omsorg for børnenes psykologiske og følelsesmæssige behov i institutionen? Og hvad betyder rammerne for dette omsorgsarbejde for børnenes trivsel i hverdagen? Denne bog bringer læseren tæt på livet i en vuggestue blandt en gruppe 0-2-årige og deres voksne, hvilket er et område der sjældent belyses i bogform. Ved at gå helt tæt på børnenes udtryk, lytte til deres gråd og grin, bemærke deres bevægelser og være åben for stemningen i rummet tilbyder forfatteren et indblik i, hvordan det er at være vuggestuebarn, og hvad samspillet med de voksne betyder for børnene. Bogen bygger på tilknytningsteori og præsenterer centrale begreber som tilknytning, leg, tryghed, trøst, indlevelse, følelsesmæssig afstemning og følelsesmæssig regulering, som alle bliver brugt til at forstå samspillet i hverdagen. Bogen er essentiel læsning for alle, der vil forstå livet i vuggestuen som ramme for de yngste børns trivsel og udvikling.

Bogen tager udgangspunkt i de vejledningsbehov, lærerne har – og dermed også i de temaer, som den enkelte vejleder i dansk som andetsprog kan blive stillet over for at skulle vejlede om.Det er ambitionen at give den faglige vejleder inspiration og redskaber til – med faglig viden og overblik – at vejlede med fokus på elevernes undervisningsmæssige situation og behov. Samtidigtilbyder bogen vejlederen konkrete redskaber til at imødekomme de dilemmaer, som kollegerne kan opleve som barrierer i forhold til de tosprogede elevers skolegang. For at kunne vejlede nogen, også sine kolleger, er man nødt til at kunne lytte til og tage udgangspunkt i de problemstillinger, som opleves som relevante nu og her. Hver for sig og samlet giver artiklerne inspiration til, hvordan bogens temaer kan introduceres for og drøftes med kollegerne.

I debatterne om det danske samfunds udvikling, værdier og sammensætning har der været stigende fokus på tosprogede børn. I de senere år er der sket meget inden for forskningen i disse børns liv og opvækstvilkår, og det er resultaterne af denne forskning, der fremlægges i Tosprogede børn i det danske samfund.Ved tosprogede børn forstås børn, der har brug for mere end et sprog i deres dagligdag. Mange mennesker har at gøre med tosprogede børn i en professionel sammenhæng, og bogen vil være et nyttigt redskab for dem i deres daglige arbejde. Samtidig kan bogen med sine baggrundsanalyser og fremdragelse af eksisterende viden forhåbentlig være med til at imødegå en række af de fordomme, der eksisterer om tosprogede børn.Tosprogede børn i det danske samfund indeholder kapitler om: Sprogs betydning for tosprogede børn Minoriteter i Danmark Racisme og ligestilling Kulturbegrebet og kulturmødet i børnehaven Tosprogede børns møde med den danske skole Tosprogede børns opvækstvilkår og kompetenceudvikling Forældresamarbejde Pædagogisk praksis i det danske samfund Bogen beskæftiger sig med børn i alderen op til ca. 12 år. Den rummer bidrag af en række af landets førende forskere på området. Bogen henvender sig til studerende (bla. pædagog-, lærer- og lægestuderende og politielever), uddannede pædagoger og lærere, socialrådgivere, læger og psykologer.

Få mulighed for at identificere og reflektere over forskellige udviklingsforståelser i pædagogisk praksis med denne bog, som giver dig, der er pædagog eller pædagogstuderende, mulighed for at udvikle egen og fælles praksis ud fra brede og mangefacetterede forståelser af menneskers udvikling. Du vil blive introduceret for en række bud på, hvordan udvikling kan forstås ud fra forskellige psykologiske perspektiver. Hensigten er at give dig et vidensgrundlag om menneskers udvikling gennem forskellige psykologiske teoridannelser. Det vil give dig en forståelse af, hvilke forudsætninger børn, unge og voksne kommer med, og hvilken betydning pædagogen og det pædagogiske miljø har. Du vil blive præsenteret for syv teoretiske perspektiver inden for en bred og moderne forståelse af udviklingspsykologien.De syv perspektiver er:1.    Tilknytningsteori2.    Relationspsykologi3.    Kognitionspsykologi4.    Neuropsykologi5.    Adfærdspsykologi6.    Sociokulturelle perspektiver7.    Kritisk psykologiDenne bog er en trykt bog, men findes også som i-bog.

Hvad vil det sige at have det godt? Hvad viser eller fortæller børn om at have det godt, når de er i vuggestue eller børnehave? Og er det muligt at se på et barn, om det har det godt? Denne bog forsøger ikke at levere en almengyldig definition på, hvornår et barn trives. Det afhænger nemlig i høj grad af det enkelte barn i den specifikke situation. Derimod ønsker bogen at skildre børnenes egne perspektiver på, hvad det vil sige at være i en daginstitution, og hvordan de har det, når de er der. Bogen følger og beskriver børnenes samvær, deres interaktioner, og hvad de fortæller om deres hverdagsliv: Her er fokus på kropslige stemninger, på udtryk og på, hvilken mening både de voksne, de andre børn og daginstitutionens forskellige artefakter tilskrives, såvel som på hvordan forskellige rum, steder og teknologier fortolkes og anvendes i børnenes daglige liv. Modsætningen til at have det godt dukker ind imellem op, hvilket følges af betragtninger af, hvordan børnene selv eller andre omkring dem handler, for at de kan få det godt igen. Denne bog er med andre ord børneforskerens forsøg på at komme så tæt på børnelivet som muligt. Bogen henvender sig til den studerende på de pædagogiske uddannelser og andre med interesse for det gode børneliv i de danske dagtilbud. Bogen er skrevet af Kim Rasmussen, Niklas A. Chimirri, Pernille Juhl og Thomas Gitz-Johansen, der alle er ansat ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

The Nordic child is often considered competent: as a family member, a pupil, a consumer or a citizen. Looking more in depth, one finds that the idea of the competent child is intimately linked to the modern project and to ideas of children as rational "beings"; children in their own right. What, then, are the implications for the present time with its constant questioning of the mere concept of modernity? Is "the competent child" a proper tool for understanding children in a fragile, porous world order? Does it create a false understanding of the state of the world, of the child, of childhood and of generational structures? Could it even be a hindrance as far as the viewing of children as proper humans is concerned? Maybe it is time for a new understanding, beyond the competent child?  This book is the result of an intense debate within the NordBarn research network, funded by the Nordic Research Academy for five years.. The contributors are researchers from Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden, representing several disciplines, such as pedagogics, social work, ethnology and media studies. The book consists of four parts focusing on child policies and child participation, school and day care, market and consumption, and finally an attempt to rethink the concept of becoming-child in the new millennium.  The book addresses childhood researchers and their university level students throughout the Nordic countries, as well as in other parts of the world. The aim is to contribute to a more general international debate on the fundamental shifts that our understanding of children and childhood are at present undergoing.. The Nordic case has a lot to contribute to the understanding of childhood and childhood concepts in other parts of the world.