Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”SØSTER – MELLEM HIMMEL OG JORD”. Musiker og sanger Michael Lund røg ned i et mentalt sort hul, da hans elskede søster Anne-Dorthe døde af kræft i 2016. Hun var den sidste del af familien, der blev revet bort. Tidligere var både moderen og faderen faldet døde om uden forvarsel. Dødsfaldene blev aldrig bearbejdet. Men efter søsterens død gik Michaels liv i stå. Takket være en handlekraftig kone, samtaler hos Kræftens Bekæmpelse og en læges recept på musik genvandt Michael fodfæstet og fandt en vej ud af sorgen. Musikken, i form af udgivelsen af soloalbummet ”Sister” i 2017, blev de nye trædesten i hans liv. Denne bog handler om Michaels arbejde med at komme ud af sorgen efter søsterens død, men den fortæller også om et liv med musik - både professionelt og privat. Musikken var den røde tråd, der bandt Michael og søsteren Anne-Dorthe sammen. Det var søsteren der mange gange opfordrede Michael til at udgive sine egne sange.Michael voksede op i et hjem med musik, og musikken kom til at definere hans liv. I en ti-årig periode efter gymnasietiden blev han sanger i orkestret Kick The Kangaroo og fik lov til at udleve drømmen om at være professionel musiker med alt hvad det indebar af til- og fravalg. I dag arbejder Michael som musiklærer ved siden af en professionel karriere som frontfigur i bandet Chasing Grace - og ikke mindst i hans eget musikalske projekt omkring soloalbummet ”Sister” og efterfølgeren, albummet ”Mellem himmel og jord”.Bogen er fortællingen om Michaels musikalske liv, men ikke mindst handler den om processen med at bearbejde sorg ved hjælp af en kreativ proces, for Michael var det musikken.
”ALEX – MIRAKLET FRA STALINS GULAG”.Alex Thomsen fra Augustenborg blev for flere år siden opfordret til at holde foredrag om sin egen og sine forældres historie. Den er nemlig speciel. Alex har fået sit navn efter sin far, Alexander Thomsen, som på mirakuløs vis efter 2. Verdenskrig overlevede 10 års fangenskab i syv forskellige russiske Gulag fangelejre i Sibirien - dømt af det hemmelige russiske politi for en forbrydelse han ikke havde begået.Under sit fangenskab i Vorkuta mødte Alexander Thomsen den lettiske kvinde Olite Priede. De to forelskede sig. Olite blev gravid, men som straf for deres kærlighed blev Alexander sendt flere tusinde kilometer væk til en anden fangelejr. Få dage før juleaften i 1950 i fangelejren Gorniak fødte Olite en søn, der forinden havde fået navnet Alex. Men børn var en forbandelse i Gulag-lejrene, og ifølge russisk lov skulle børn skilles fra deres mor, når de blev to år. De skulle anbringes på børnehjem, hvor mange børn efterfølgende døde eller forsvandt. Alex blev lykkeligvis adopteret af Olites søster i Riga.Alexander, Olite og Alex blev forenet i Danmark i 1956 med hjælp fra daværende statsminister H.C. Hansen. Alex voksede op med forældre, der var alvorligt mærket af deres lange russiske fangenskab - og ikke mindst i skyggen af en far, der kæmpede en bitter kamp for at blive renset for de falske anklager. Denne bog fortæller deres historie.
Brobyggeren - en lydfortælling om elektrikeren Hans Christoffersen fra Børkop, der emigrerede til Argentina, drømte om at leve som argentisk te-avler, men som vendte hjem til Danmark og blev en af de mange mænd, der var med til at bygge bro over Lillebælt i 1930’erne.I lydfortællingen fortæller Hans Christoffersen blandt andet om, hvordan han måtte bo to uger på den første sænkekasse, som i en storm rev sig løs og flød ned i Kolding Fjord, han fortæller også om sikkerhed og arbejdsulykker, og om arbejdet på bunden af Lillebælt inde i sænkekasserne, hvor der blev gravet ler ud.Hans Christoffersen var landets første byggepladselektriker, og var i de første år af sin ansættelse den eneste elektriker på det store brobyggeri ved Lillebælt.BROBYGGEREN er baseret på et længere interview optaget i 1995 med den dengang 95-årige elektriker og elektromontør Hans Christoffersen fra Børkop, som døde blot to år efter i 1997.BROBYGGEREN tager lytteren med på en historisk lydrejse i et mix af ord, lydeffekter og musik tilbage til en arbejdsplads på Lillebælt, men også tilbage til et område i Argentina, som i starten af 1900-tallet var beboet af mange danske udvandrere.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.