Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Motion og bevægelse i skolen handler om, hvordan skolens pædagogiske personale pædagogisk og didaktisk kan arbejde med motion og bevægelse på et forskningsmæssigt grundlag.Bogen præsenterer det videnskabelige grundlag, der ligger til grund for at indføre motion og bevægelse i skolen, samt erfaringer med at implementere forandringerne. Artiklerne giver et bidrag til at udfylde det videnshul, der er mellem praktiske motions- og bevægelsesaktiviteter og forskningsbaseret viden derom.Antologiens første del består af artikler, som afdækker og udspringer af hver sit argument for, hvorfor eleverne skal have motion og bevægelse i skolen. Et lærings-, et dannelses-, et trivsels- og et sundhedsargument.Anden del af antologien består af 8 tematiske artikler, der konkret udfolder og diskuterer forhold som lærer- og pædagogrollen i skolen, motivation, inklusion, trivsel, udfordringer, som knytter sig særligt til udskolingen, udeskole og outdoor, udfordringer og muligheder i forbindelse med implementeringen af forandringer i skolen samt et bud på, hvordan bevægelse i skolen kan forstås som eksistentielt meningsfuldt.Motion og bevægelse i skolen henvender sig til lærerstuderende og til de mange lærere og pædagoger, der arbejder med at implementere motion og bevægelse i skolerne.
BÆREDYGTIGE SKOLELIV byder på 15 kapitler om bæredygtighed i grundskolen skrevet af forskere og repræsentanter fra både uddannelse og forskning. Bogens kapitler har det til fælles at de alle orienterer sig mod grundskolen, har en stærk og bred teoretisk forankring og bygger på forsknings- eller udviklingsprojekter der inddrager både elev-, lærer- og skolelederperspektiver. Det giver antologien en tæt kobling til praksis. Bogens hovedargument er at aktuelle kriser kræver nye tilgange. I løbet af bogens 15 kapitler fremhæves i særlig grad vigtigheden af en bred bæredygtighedsforståelse, der inkluderer økologiske, sociale, økonomiske og kulturelle aspekter, for at forstå og kunne bidrage til udviklingen af bæredygtige skoleliv i al deres mangfoldighed.BÆREDYGTIGE SKOLELIV består af et indledende kapitel og fjorten kapitler inddelt i tre dele: Skoleudvikling; Didaktik og pædagogik samt Skole og samfund. Den første del præsenterer eksempler på skoleudvikling med bæredygtighed som grundlag. I den anden del er der et mere specifikt fokus på fagdidaktik og pædagogik, hvor det bl.a. er elevernes oplevelse af bæredygtighed der fremhæves. Den tredje del behandler skolens rolle i og med det omgivende samfund – igen med et fokus på bæredygtighed.Bogen henvender sig til forskere, undervisere, studerende og praktikere med interesse i forskning om, med og for grundskolen – set i et bæredygtighedsperspektiv. Bogen er fagfællebedømt.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.