Bøger af Thomas Stordal

Frygtelige Fynske Fortællinger er tilbage! Med 16 forskellige noveller indenfor gysergenren, som alle foregår på, eller omkring, Fyn.Foruden Fyn, er temaet for antologien, samlet i 2021, "Alt godt fra havet". Så gør dig klar til smukke fynske strande, rundfarte i det sydfynske øhav, klamt tang, saltvand, strandvaskere, rædsler fra under havet og meget, meget mere.Så lås dørene, sæt dig godt til rette, og dyk ned i nye frygtelige fynske fortællinger."Frygtelige Fynske Fortællinger 2: Alt godt fra havet" indeholder i alt 16 skræmmende noveller fra 15 forfattere. Novellerne er alle tilblevet i 2021, og er aldrig udgivet før.Antologien indeholder bidrag fra:Enebærodde af A SilvestriEn frygtelig kærlighedshistorie af Anne-Mette BrandtNedad af Christine GodmanFjorden af Gry OustrupPortenes tavle Jakob af Alexander BrahmHunderups hævn af Jane MondrupLige til at spise af Kasper GrandetoftSten, stumper og det salte skum af Karsten Brandt-KnudsenGensyn af Karina SundHvad havet bragte af Maria Sofie HenriksenIglens mærke af Niels KjærgaardSkadedyr af Niels KjærgaardFru Virosa af R.H. JørgensenSundfarten af Sophie VahlFør vi vågner af Torben HusumSkarpretteren af Thomas Stordal

Den unge heks, Margo, har en speciel evne: Hun kan gøre tiden langsom. Men evnen synes ligegyldig, da den verden, hun kender, er ved at styrte i grus. Da de frygtede sjælesøgere indtager byen Bantiqa, må beboerne flygte ned i byens underjordiske system af gange. Kampen mod Varîta synes uundgåelig …I København kæmper David en helt anden kamp mod Peter og hans slæng – og ikke mindst, en kamp mod sig selv. Da flugten fra livets skyggeside tvinger David og hans søster, Melanie, til at krybe i skjul, havner de ved et uheld midt i den krigsbesatte Bantiqa.Skæbnen leder de tre sammen, og Margo må, sammen med David og Melanie, drage ud for at finde de mystiske Sagartanerbreve, der indeholder opskriften på fred i verden. Kan de finde brevene, før fjenden? Og er de to verdener så forskellige igen, eller har det moderne København og det gammeldags Bantiqa mere tilfælles, end man lige skulle tro?