Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Thomas Vinterberg

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mich Vraa, Thomas Vinterberg & Mogens Rukov
    64,50 kr.

    Verden er ved at gå under. Overalt falder unge som gamle om: et enkelt stik i hjertet, og så – døden. Det bliver så almindelig en oplevelse – de døde på gaderne – at folk skræver over de nedfaldne kroppe. Temperaturen falder. Det er sommer, men solen har gemt sig, og i stedet daler store, bløde snefnug ned fra himlen. Der diskuteres klimaforandringer på barer og kontorer, men i Uganda svæver folk over jorden, op mod skyerne og forsvinder ud i atmosfæren. Og i New York møder John og Elena hinanden for sidste gang. "It’s All About Love" bygger på Thomas Vinterbergs film af samme navn og er kærlighedshistorien mellem litteraturhistorikeren John og skøjteprinsessen Elena, der mødtes for 24 år siden i Polen, og som elskede hinanden sønder og sammen. Det er en historie om mennesket i menneskehedens sidste dage og en undersøgelse af kærlighedens væsen.Mich Vraa (f. 1954), uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1979 og arbejdede som journalist i 16 år, inden han i 1995 tog springet fra journalistikken til et liv som fuldtidsforfatter og oversætter. Blandt hans mange oversættelser findes udfordrende forfatterskaber som Jeffrey Eugenides, Annie Proulx, Nick Cave, Elmore Leonard, Jonathan Franzen og Ernest Hemingway. I 2014 vandt han Dansk Oversætterforbunds Ærespris. Som skønlitterær forfatter har han udgivet 20 romaner, herunder flere børne- og ungdomsbøger, og har sammen med Morten Hesseldal udgivet tre kriminalromaner.

  • af Bo hr. Hansen & Thomas Vinterberg
    46,95 - 95,95 kr.

    En utrolig fin, gribende og velskrevet historie. Engang imellem må man gå baglæns for at komme videre. Andreas træder ikke på streger, når han går på fortovet. Han dunker sig ind imellem besværgende for brystet, når han skal beskytte sig. Lille 9-årige Andreas bærer på noget ubærligt: Da hans mor holdt fødselsdag, optrådte han og storebror Mikkel med en vittighed. Alle havde det skægt, og Andreas blev fuld. Næste morgen ville faren på sin motorcykel køre Mikkel i skole, men kører galt - og Mikkel dør. Hverken det nye hus eller den nye skoleklasse og lærer kan dulme Andreas' sorg. Han må klare sig selv. Andreas bearbejder sin sorg ved at skabe et fantasiunivers, hvor han kan kommunikere med sin afdøde storebror. På en måde skruer han også tiden tilbage til før trafikulykken. Han går bogstavelig talt baglæns tilbage til familiens gamle hus, hvor han engang lavede en masse tossestreger med sin bror. I den tomme villa skaber han en magisk tidslomme og arrangerer, i fantasien, en fødselsdagsfest magen til den, familien holdt aftenen inden den fatale ulykke...Manuskript af Bo hr. Hansen - baseret på Thomas Vinterbergs film af samme navn fra 1995. Bogen handler om den niårige Andreas, som mister sin storebror ved en tragisk ulykke. I løbet af historien lærer Andreas at håndtere sin sorg og tager afsked med fortiden. Andreas’ forældre føler sig magtesløse og forsøger at fortrænge tragedien, men Andreas gør det eneste rigtige: Han ser døden i øjnene. I en dagdrøm siger han farvel til broderen og bliver belønnet for sit mod."Thomas Vinterberg og Bo hr. Hansen har sammen lavet en fin bog, især til oplæsning. Der er mange facetter af både alvor og humor, og det er en historie, der virkelig lejrer sig i både voksne og børn."- Lektør: Bo Knudsen

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.