Bøger af Tina Høegh

En stor del af al undervisning foregår mundtligt - men hvad er mundtlighed? Denne bog viser, hvordan man kan arbejde med mundtlighed i undervisningen, så eleverne bliver opmærksomme på mundtlighedens kendetegn og virkemidler. Med konkrete og illustrative eksempler beskrives: Mundtlighed som udtryk og samtale, samt analyse af tale og lytningMundtlighedsdidaktikkens formål og metoder: dannelse og kompetence, undersøgende dialog, præsentation og performance, observation, transskription, imitation og lyttestrategierKonkret mundtlighedsdidaktisk arbejde i forhold til litteraturtolkning, faglig formidling, mundtlige fortællinger og mundtlige essaysBogen henvender sig til alle undervisere, der har med litteratur-, medie- og førstesprogs-, andetsprogs- og fremmedsprogsundervisning at gøre - og altså ikke blot til dansklæreren.

Dansk er det centrale fag i danske skoler og på ungdomsuddannelserne. Siden 1900-tallet har det også haft status som dannelsesfag i grundskolen og gymnasiet. Og selv om dannelsesbegrebet skifter betydning, yder faget dansk forsat et vigtigt bidrag til elevernes dannelsesprojekt – også i det 21. århundrede. Fagdidaktik i dansk indbyder til en nytænkning af faget – men med respekt for traditionerne. Forfatterne viser, hvordan fagets didaktiske rationale på én gang kan fornys og fastholdes. De tager udgangspunkt i en række cases og bringer dermed læseren tæt på konkret praksis, ligesom casene fungerer som en prisme for afsøgning af overordnede fagdidaktiske perspektiver. Kapitlerne handler om: litteratur og kulturskriftlighed og skrivedidaktikmundtlighed og mundtlige tekstermedier, tekst og tegn.Bogen udkommer i serien Didaktik, en række af didaktikbøger til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt lærerstuderende. Forfatterne er Ellen Krogh, Nikolaj Elf og Tina Høegh, alle ansat på SDU, samt Helle Rørbech, ansat på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU.

This book addresses the dynamic interplay between creativity and continuity in communication.Though conventionalisation is essential to any understanding of the foundation of interaction and language, thus far it has not been the subject of any substantial collective effort. New research presented here seeks to redress this. An introductory chapter critically reviews the theoretical assumptions and pitfalls of twentieth-century approaches to communication and conventionalisation. The successive chapters are by scholars from different theoretical backgrounds within language and literature. They study the processes of conventionalisation from the complementary perspectives of linguistic and literary research traditions and cover a diverse field of cognitive, social, and historical aspects of language.The target readership of the book is scholars and students of language and communication – including literacy and literary studies and philosophy of language – who are interested in foundational issues and their profound implications for empirical analysis.