Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kultur som praksis giver etnologiske perspektiver på, hvad det vil sige at være individ og subjekt i en verden karakteriseret ved komplekse fællesskaber og samfundsformer, som ofte ser ud til at være under opbrud. Hvordan undersøger vi kulturelle sammenhænge mellem hverdagspraksis og samfundsstrukturer i fortid såvel som nutid, og med hvilke begreber og kategorier? Hvad er ’individet’, ’samfundet’, ’vores fælles historie’ eller ’sammenhængskraften’ gjort af?Gennem bogens fire kapitler giver forfatterne såvel kulturanalytiske som kulturteoretiske svar på, hvilke betydninger nøglebegreber som individualitet og fællesskab, kultur og historie kan have i en analyse, og anviser samtidig konkrete måder, hvorpå disse begreber kan undersøges og analyseres med klangbund i en etnologisk faglighed.
Fortællingen om sanserne handler ikke blot om, hvordan vi hver især opfatter verden, men også om, hvorfor verden er, som den er, og ser ud, som den gør.I denne bog giver 10 forskere et fascinerende et indblik i, hvordan sanser og sansning optræder og behandles inden for en række forskningsområder - fysiologi, evolution, kognition og idehistorie, fænomenologi, kultur, etnografi, æstetik, filosofi og teknologi.Sansning - mellem mennesket og verden henvender sig til studerende og forskere på uddannelser og fag, hvor sanser og sansning indgår i studiet, og hvor man ønsker en bredere forståelse af emnet. Men bogen kan læses af alle med interesse for den store fortælling om vores sanser.
Til daglig indgår vores materielle omgivelser som noget helt ”naturligt” i vores hverdagsliv – som noget, vi ikke umiddelbart tænker har meget at gøre med vores sociale liv. Men vores liv er på mange måder viklet ind i det materielle.Materialitet og læring handler om samspillet mellem arkitektur, rum, krop og læring. Det gennemgående tema er forskellige materialiteter og de oplevelser, processer, begivenheder og interventioner, hvori det fysiske indgår og udspiller sig på forskellige måder som en del af det sociale. Begrebet læring i titlen skal forstås i ordets brede betydning. Der er tale om en formning eller socialisering, der – oftest uden ord, og uden vi tænker over det – virker opdragende på os.Bogen er en selvstændig efterfølger til Arkitektur, krop og læring, som udkom i 2005. I Materialitet og læring er kapitlerne ordnet i forhold til forskellige teoretiske paradigmer. Målet er at vise, hvordan de forskellige teoriretninger betragter forholdet mellem materialitet og menneske. Samtidig demonstrerer kapitlerne, hvordan de respektive teorier beskriver relationerne mellem fysiske omgivelser, ting og mennesker, samt hvordan disse relationer skabes og udfolder sig.Forfatterne er alle danske forskere, der har arbejdet med materialitet og læring i forskellige fag og ud fra forskellige teoretiske tilgange. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med eller har interesse for materialiteters betydning i bred forstand, lige fra arkitektur og teknologi til redskabers indvirkning på den måde, det sociale udfolder sig på. Bogen er velegnet som introduktion til temaet for studerende på forskellige niveauer i uddannelsessystemet, men tilbyder også forskere og andre interesserede et primært teoretisk overblik over emnet materialitet og læring.
Da stavnsbåndet blev ophævet i 1788, var det i lige så høj grad resultatet af en militærreform, der indførte værnepligt for unge mænd fra bondestanden, som det var et egentligt frihedsbudskab. "Fædrelandskærlighed og borgerdyd" er en kulturhistorisk analyse, der dykker ned i den patriotiske begrebsverden, hvorfra ideerne om borgerpligt og borgerens ansvar for fædrelandet udspringer.Tine Damsholt er professor MSO i etnologi ved Københavns Universitet. Hendes primære forskningsområder er politisk kultur og politiske ritualer, og hun har skrevet flere bøger og bidraget til antologier om emnet.
Findes der en særlig dansk tradition i demokratiforståelsen, der tager udgangspunkt i Grundtvigs idéer om folkelighed og folkestyre? Hvilke værdier er de mest centrale i folkestyretanken? Og hvordan er disse værdier kommet til udtryk i den politiske debat op gennem tiden? Disse spørgsmål søger Tine Damsholt at give svar på i sin bog "Troen på folkeviljen".Tine Damsholt er professor MSO i etnologi ved Københavns Universitet. Hendes primære forskningsområder er politisk kultur og politiske ritualer, og hun har skrevet flere bøger og bidraget til antologier om emnet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.