Bøger af Toke Lund Christiansen

Niels Viggo Bentzon (1919-2000) var en ener. Han blev uddannet som klassisk pianist i 1941 og komponerede sidenhen sine egne værker. Endda i stor stil. I sine mest produktive perioder skrev han 15-20 af slagsen om året. Han var heller ikke ræd for at kaste sig ud i nye genrer eller eksperimenter. Bentzons værkliste rummer alt fra klavermusik, kammermusik, operaer, symfonier til happenings, hvor han smed kålhoveder i hovedet på publikum eller delte chokolade ud.I Bentzon tegner Toke Lund Christiansen for første gang et mangefacetteret billede af den farverige og fandenivoldske Bentzon. Gennem sit virke som solofløjtenist i DR SymfoniOrkestret var Lund Christiansen med til at opføre en lang række af Bentzons værker og fik også lejlighed til at opbygge et nært venskab med ham. Dette unikke kendskab giver en sjælden indsigt i drivkraften bag en af Danmarks vigtigste komponister i det 20. århundrede. For Bentzons liv var ikke bare fyldt med stor musik og kunstneriske opture, men også med store nedture og alvorlige psykiske lidelser.Biografien henvender sig både til den musikkyndige og den alment kulturelt interesserede læser. Og selv om nogle af os muligvis ikke har hørt om Niels Viggo Bentzon før nu, har vi alle sammen nok spidset ører til mindst et af hans værker. I 1984 komponerede Bentzon nemlig DSB’s velkendte lydsignal ud fra tonerne D-Es-B.

Musik påvirker mennesker. Men hvordan, hvor meget og hvorfor? Hvad er det der sker, når musikken giver os store oplevelser? Hvorfor har vi ofte stor glæde af velkendt musik, mens nyere musik falder os sværere at begribe? Hvordan er nogle velkomponerede lyde i stand til at udtrykke følelser? Hvilken rolle spiller det for vores oplevelser at se en udøvende musiker? Hvordan påvirkes vi af baggrundsmusik? Kan musisk træning gøre os klogere? Er der nogen, der er født med et større musisk talent end andre? Og kan musik nogen gange være farlig og påvirke vores etiske vurderinger eller måske direkte få os til at handle forkert? I denne bog behandles alle disse store spørgsmål – og flere til. Der sker ud fra to helt forskellige perspektiver. På den ene side ud fra alle de erfaringer og overvejelser man gør sig, når man har levet et liv viet til musikken. På den anden side ud fra videnskabelige forskning, der indbefatter både psykologiske eksperimenter og hjernestudier. Musikken og hjernen er et must read for alle, der interesserer sig for musik eller blot forundres over musikkens dragende effekt og dens store betydning for mennesker.

Niels Viggo Bentzon (1919-2000) var en ener. Han blev uddannet som klassisk pianist i 1941 og komponerede sidenhen sine egne værker. Endda i stor stil. I sine mest produktive perioder skrev han 15-20 af slagsen om året. Han var heller ikke ræd for at kaste sig ud i nye genrer eller eksperimenter. Bentzons værkliste rummer alt fra klavermusik, kammermusik, operaer, symfonier til happenings, hvor han smed kålhoveder i hovedet på publikum eller delte chokolade ud.I "Bentzon" tegner Toke Lund Christiansen for første gang et mangefacetteret billede af den farverige og fandenivoldske Bentzon. Gennem sit virke som solofløjtenist i DR SymfoniOrkestret var Lund Christiansen med til at opføre en lang række af Bentzons værker og fik også lejlighed til at opbygge et nært venskab med ham. Dette unikke kendskab giver en sjælden indsigt i drivkraften bag en af Danmarks vigtigste komponister i det 20. århundrede. For Bentzons liv var ikke bare fyldt med stor musik og kunstneriske opture, men også med store nedture og alvorlige psykiske lidelser.Biografien henvender sig både til den musikkyndige og den alment kulturelt interesserede læser. Og selv om nogle af os muligvis ikke har hørt om Niels Viggo Bentzon før nu, har vi alle sammen nok spidset ører til mindst et af hans værker. I 1984 komponerede Bentzon nemlig DSB’s velkendte lydsignal ud fra tonerne D-Es-B.