Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Tone Saugstad

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Frans Gregersen, Bolette Moldenhawer, Jan Kampmann, mfl.
    547,95 kr.

    "Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.

  • - Kritisk pædagogik, ny inderlighed og selvets teknikker
    af Lise Halkier, Kenneth Hultqvist, John Krejsler, mfl.
    142,95 kr.

    I disse år vinder en række nye pædagogiske arbejdsformer indpas i skolen og andre pædagogiske institutioner. Kontrakter mellem elev og lærer, vejledning, projektarbejde, logbøger og portfolio, ophævelse af traditionel klasseundervisning til fordel for nye organisationsformer og en stigende grad af individualiseret læring er nogle af disse tiltag. Samtidig med at disse arbejdsformer hilses velkomne som bidrag til en nødvendig fornyelse af måden at tænke skole og læring på, opstår i deres kølvand en række spørgsmål og en kritisk diskussion af det, de nye arbejds- og organisationsformer risikerer at afstedkomme: dårlige læringsresultater (som i sagen om Håbo Skole i Sverige), tilsidesættelse af de svageste elevers behov, overførsel af ansvaret for læringsresultaterne på den enkelte elev, en øget individualisering, der truer fællesskabet, omklamring og kontrol af elevens/barnets personlighed og hele liv, sådan som bl.a. debatten om indførelse af en barnets bog i daginstitutionerne affødte, etc. I Pædagogikken og kampen om individet tager seks nordiske forskere de nye pædagogiske arbejdsformer og de elev- og personlighedscentrerede iscenesættelser af undervisning og læring op til debat. En række af de nye metoder blev oprindelig indført af pædagoger, som stod for en "kritisk pædagogik" med individets frigørelse som mål. Det er på tide, siger bogens forfattere, at den kritiske pædagogik nu retter et kritisk blik mod sig selv og forsøger at afdække ikke bare, hvad de nye pædagogiske arbejdsformer frigør fra, men også hvad de frigør til. Pædagogikken og kampen om individet rummer bidrag af Lise Halkier, Kenneth Hultqvist, John Krejsler, Steinar Kvale, Klaus Nielsen og Tone Saugstad.

  • af Tone Saugstad & Ruth Mach-Zagal
    267,95 kr.

    Denne populære bog Sundhedspædagogik for praktikere udkommer nu i 3. udgave. Bogen behandler aktuelle sundhedspædagogiske problemstillinger ud fra et såvel teoretisk som praktisk perspektiv. Hensigten med bogen er, at læseren får indsigt i sundhedspædagogisk teori og tænkning på en måde, som kan bidrage til refleksion og udvikling af egen praksis.Bogen henvender sig til alle sundhedsprofessionelle og studerende indenfor de sundhedsfaglige uddannelser med interesse for det sundhedspædagogiske felt.  

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.