Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
De senere år har samskabelse vundet indpas i den offentlige sektor som en arbejdsform, der lægger mindre vægt på kontrol og i stedet vægter samarbejde og inddragelse. Mange taler om en generel overgang fra New Public Management til New Public Governance i den offentlige sektor.En væsentlig komponent i samskabelse og New Public Governance er, at offentlig styring i højere grad handler om at hæve serviceniveauet ved at opbygge kompetencer. Det kræver en ny dagsorden i den offentlige forvaltning med fokus på capacity building.Denne bog stiller skarpt på samskabelse i den offentlige sektor og præsenterer capacity building som et perspektiv til at sikre bedre relationer, mere robuste organisationer og en bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer i den offentlige sektor.Redigeret af Hanne Kathrine Krogstrup, professor mso ved Aalborg Universitet.
Videnskabs- og teknologistudier (STS) er et internationalt forskningsfelt, som undersøger hvordan videnskab, samfund og teknologi samskabes. Bogen er tænkt som en ny og opdateret introduktion til STS som felt, og kapitlerne giver forskellige bud på, hvordan videnskab, teknologi og samfund væves ind i hinanden. Klimaforandringer, googlebriller, fertilitetsbehandling, genmodificerede fødevarer, digitalisering og postfaktualitet optræder bl.a. i denne bog som aktuelle eksempler på hvordan videnskab og teknologi påvirker samfundsforhold stærkere end nogensinde før. Men eksemplerne viser også, at teknologi, videnskab og vores opfattelse af naturen i lige så høj grad er præget af sociale forhold og processer.Bogen er redigeret af Peter Danholt, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, og Christopher Gad, lektor på IT-universitetet, København.Derudover er der kapitler forfattet af Stine Willum Adrian, Casper Andersen, Mikkel Bille, Andreas Birkbak, Anders Blok, Lasse Blond, Claus Bossen, Maja Horst, Klaus Høyer, Casper Bruun Jensen, Torben Elgaard Jensen, Henriette Langstrup, Peter Lauritsen, Kristian Hvidtfelt Nielsen, Finn Olesen, Helene Ratner, Søren Riis, Kasper Schiølin og Brit Ross Winthereik.
"velskrevet uden at være forsimplende og pædagogisk uden at give afkald på nuance ... på alle måder en fornøjelse" (Casper Bruun Jensen, Dansk Sociologi) Denne bog er en introduktion til den franske sociolog og filosof Bruno Latour. Bogen er en indføring i Latours forfatterskab og de discipliner, han har beskæftiget sig med og medvirket til at udvikle – f.eks. STS (Science, Technology, Society) og ANT (aktør-netværks-teori). Bogen tager afsæt i en af Latours grundlæggende antagelser, nemlig at det ikke giver mening at betragte natur og kultur som adskilte fænomener – hvilket ikke desto mindre ofte bliver gjort. Denne antagelse har vigtige konsekvenser inden for f.eks. natur- og samfundsvidenskaberne, fordi de objekter, man arbejder med, hverken kan betragtes som helt igennem naturlige eller socialt konstruerede. Tværtimod må vi ifølge Latour anerkende, at fænomener som ”videnskabelige kendsgerninger” og ”samfundsmæssig orden” opstår i et komplekst netværk, hvor naturlige og kulturelle elementer væver sig ind i hinanden. Opgaven bliver her at identificere disse netværk og rekonstruere deres måder at opstå på. Bruno Latour er i dag en af Europas mest nyskabende og indflydelsesrige socialteoretikere, og denne bog er den første danske introduktion til hans forfatterskab og analysemetode. Anders Blok er ph.d.-studerende på Institut for Sociologi, Københavns Universitet. For tiden er han gæsteforsker på Harvard University, USA. Torben Elgaard Jensen er lektor ved Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse, DTU.
Til daglig indgår vores materielle omgivelser som noget helt ”naturligt” i vores hverdagsliv – som noget, vi ikke umiddelbart tænker har meget at gøre med vores sociale liv. Men vores liv er på mange måder viklet ind i det materielle.Materialitet og læring handler om samspillet mellem arkitektur, rum, krop og læring. Det gennemgående tema er forskellige materialiteter og de oplevelser, processer, begivenheder og interventioner, hvori det fysiske indgår og udspiller sig på forskellige måder som en del af det sociale. Begrebet læring i titlen skal forstås i ordets brede betydning. Der er tale om en formning eller socialisering, der – oftest uden ord, og uden vi tænker over det – virker opdragende på os.Bogen er en selvstændig efterfølger til Arkitektur, krop og læring, som udkom i 2005. I Materialitet og læring er kapitlerne ordnet i forhold til forskellige teoretiske paradigmer. Målet er at vise, hvordan de forskellige teoriretninger betragter forholdet mellem materialitet og menneske. Samtidig demonstrerer kapitlerne, hvordan de respektive teorier beskriver relationerne mellem fysiske omgivelser, ting og mennesker, samt hvordan disse relationer skabes og udfolder sig.Forfatterne er alle danske forskere, der har arbejdet med materialitet og læring i forskellige fag og ud fra forskellige teoretiske tilgange. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med eller har interesse for materialiteters betydning i bred forstand, lige fra arkitektur og teknologi til redskabers indvirkning på den måde, det sociale udfolder sig på. Bogen er velegnet som introduktion til temaet for studerende på forskellige niveauer i uddannelsessystemet, men tilbyder også forskere og andre interesserede et primært teoretisk overblik over emnet materialitet og læring.
Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.