Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Da TV-chefen Lars Amstrups kone bliver kidnappet under et ophold i New York, fører sporet til Riga og den russiske mafia, der bruger konen som afpresningsmiddel mod Amstrup med den blakkede fortid.Blafferen er en handlingsmættet psykologisk thriller, som, foruden i New York, udspiller sig i Riga og i Danmarks Radio, hvor forfatteren i en årrække arbejdede som journalist.
Grys verden bryder sammen, da hendes datter dør i en bilulykke. En ung arabisk mand er kørt over for rødt, men til Grys rædsel slipper han med en meget mild straf. Følelsen af uretfærdighed og sorgen over sin datters død ændrer noget grundlæggende hos Gry. Hun bebrejder ikke bare gerningsmanden, men også alt det, han står for og kommer fra. Hun beslutter sig for at tage hævn, men hun mister hurtigt kontrollen over tingene og bevæger sig længere og længere ud af et sidespor.Torben Poulsen (f. 1946) er en dansk forfatter og journalist. Han står bag en lang række ungdomsbøger, heriblandt Smilja-trilogien, der følger den unge pige Smilja under krigen på Balkan i 1990‘erne.
Kristian er 15 år, da han forelsker sig i Hamisha. Men forholdet er ikke uproblematisk. For Hamisha kommer fra Tyrkiet, og det fører til sammenstød mellem Kristian og hans fordomsfulde og racistiske venner. Samtidig prøver Hamisha at frigøre sig fra sine familietraditioner og sin religiøse baggrund. Til sidst må de to flygte sammen til Tyskland, hvor de oplever nynazismen på nærmeste hold. Med sig har de Hamishas brors springkniv. Og en dag dukker han op for at hente både den og Hamisha hjem igen.Torben Poulsen (f. 1946) er dansk forfatter og journalist. Han har skrevet en række romaner, heriblandt Smilja-trilogien, der følger den unge pige Smilja under krigen på Balkan i 1990‘erne.
Jesper Bæk er souschef i en stor børnehave, og alle regner med, at han skal overtage chefstolen, når den nuværende leder sandsynligvis bliver valgt til borgmester. Ellers lever han et stille og normalt familieliv med sin kone og deres to store børn. Men en dag ændrer alt sig. Jesper bliver ringet op af børnehavelederen, mens han er på ferie, og får at vide, at to mødre har beskyldt ham for seksuelle overgreb på deres små døtre.Mødrene vil melde Jesper til politiet, men inden de når at blive blandet ind i sagen, bliver både Jesper og hans familie ofre for en grusom folkedomstol. Er Jesper skyldig? Hvor går grænsen? Og er man i virkeligheden uskyldig indtil det modsatte er bevist?Torben Poulsen (f. 1946) er dansk forfatter og journalist. Han har skrevet en række romaner, heriblandt Smilja-trilogien, der følger den unge pige Smilja under krigen på Balkan i 1990‘erne.
Livet er ikke nemt for teenageren Poul Erik, der er tårnhøj og overvægtig. Han har hverken særlig meget selvtillid eller held i kærlighed. Han har bare nogle billeder på sin computer af den toplækre Pamela Anderson. En sommer begynder der endeligt at ske noget på pigefronten – endda ude i det virkelige liv og ikke bare bag computerskærmen! Det viser sig desværre hurtigt, at det med kærlighed er mere kompliceret, end Poul Erik havde forestillet sig.Torben Poulsen (f. 1946) er en dansk forfatter og journalist. Han står bag en lang række ungdomsbøger, heriblandt Smilja-trilogien, der følger den unge pige Smilja under krigen på Balkan i 1990‘erne.
"Krigens skygger" er anden del af trilogien om den bosniske pige Smilja. Hun er flygtet fra borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien og bor nu på et dansk asylcenter. Smilja tror, hun er sluppet bort fra krigens forfærdelige racehad og volden, der følger med, men da hendes serbiske kæreste bliver overfaldet, går det op for hende, at krigen ikke er sådan at ryste af sig.Torben Poulsen (f. 1946) er en dansk forfatter og journalist. Han står bag en lang række ungdomsbøger, heriblandt Smilja-trilogien, der følger den unge pige Smilja under krigen på Balkan i 1990‘erne.
Anders kan ikke længere holde ud at blive mobbet, fordi hans søster tungekysser med sin kæreste i skolegården. Han udtænker derfor en plan for at skaffe sig af med kæresten, men inden han kan nå at føre den ud i livet, bliver han selv kidnappet af bankrøvere, der tager ham med til Letland. Alt ser sort ud, indtil han møder pigen Anja. Måske er hun hans redning!Torben Poulsen (f. 1946) er en dansk forfatter og journalist. Han har skrevet en række romaner, heriblandt Smilja-trilogien, der følger den unge pige Smilja under krigen på Balkan i 1990‘erne.
16-årige Goshy overlever mirakuløst en massakre i landsbyen Basac, men bliver såret og flygter sammen med sin ét år yngre bror Mithat og hunden Sinbad igennem det krigshærgede Kosova.Da Mithat slutter sig til oprørshæren UCK, må Goshy på egen hånd forsøge at finde sin mor og to mindre søskende - og ikke mindst Rebeka fra landsbyen, som han er hemmeligt forelsket i. Undervejs bliver han taget til fange af Arkans frygtede Tigre og bragt til en lejr, hvor unge piger og drenge holdes indespærret. Det lykkes ham at flygte - og finde Rebeka. Men hun har forandret sig og stiller Goshy over for hans livs sværeste valg.Torben Poulsen (f. 1946) er dansk forfatter og journalist. Han har skrevet en række romaner, heriblandt Smilja-trilogien, der følger den unge pige Smilja under krigen på Balkan i 1990‘erne.
"Smiljas hævn" er tredje og sidste del af trilogien om den bosniske pige Smilja, der er tvunget til at flygte til Danmark under borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Smilja har boet på et asylcenter i Danmark under krigen, og imens er hendes far blevet myrdet i Bosnien. Nu vil Smilja tilbage til Bosnien og finde dem, der har slået ham ihjel. Det bliver en hård kamp gennem det krigshærgede land, og Smilja må erkende, at hun også selv har forandret sig meget, siden hun blev drevet på flugt fra sit hjemland.Trilogi om den bosniske pige Smilja, der er tvunget til at flygte til Danmark under borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien.Torben Poulsen (f. 1946) er en dansk forfatter og journalist. Han står bag en lang række ungdomsbøger, heriblandt Smilja-trilogien, der følger den unge pige Smilja under krigen på Balkan i 1990’erne.
Smilja på 16 har boet hele sit liv i nordøstlige Bosnien. Her har serbere, kroater og muslimer levet fredeligt side om side i årtier, men i starten af 1990’erne ændrer det hele sig. Krigen rykker nærmere, og pludselig kan man ikke længere være venner med en serber, når man er muslim. Smiljas bror melder sig til den muslimske milits, hendes mor bliver fyret fra sit arbejde på fabrikken, og Smilja møder selv den mystiske flygtning Marko. Hun kan mærke, at han skjuler et eller andet, og alligevel kan hun ikke lade være med at forelske sig i ham."Smil, Smilja" er første del af Torben Poulsens Smilja-trilogi, som følger den unge muslimske pige Smilja under borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien og hendes flugt til Danmark.Torben Poulsen (f. 1946) er en dansk forfatter og journalist. Han står bag en lang række ungdomsbøger, heriblandt Smilja-trilogien, der følger den unge pige Smilja under krigen på Balkan i 1990’erne.
En dørmand stikkes ned foran et diskotek, og Samir stilles over for sit livs sværeste valg: Skal han holde hånden over sine palæstinensiske »brødre« eller vidne mod dem?Samirs beslutning får drastiske følger, ikke kun for ham selv, men også hans familie. Faren beslutter at sende ham ned til sin fætter på Vestbredden, og Samir må forlade Aya, som han lige har lært at kende. I landsbyen Masha kommer Samir til at opleve konflikten mellem palæstinensere og israelere på nærmeste hold, og han møder den gådefulde Wafa.En dag dukker hendes jødiske veninde Rona uventet op, og hun inviterer Wafa og Samir med sig tilbage til Jerusalem. Under et sørgeoptog forsvinder Wafa sporløst, og samme aften sprænger en ung kvinde sig selv i luften på en restaurant i den gamle jødiske bydel. Med tvivlen nagende i sindet rejser en forandret Samir hjem til Danmark, hvor en ny og usikker tilværelse venter. Men måske også Aya.Torben Poulsen (f. 1946) er en dansk forfatter og journalist. Han står bag en lang række ungdomsbøger, heriblandt Smilja-trilogien, der følger den unge pige Smilja under krigen på Balkan i 1990’erne.
Josie ser en brandbombe blive kastet ind gennem et vindue til sit klasselokale, og det lykkes hende at redde en somalisk rengøringsassistent ud af flammerne. Hun genkender den ene af gerningsmændene. Det er hendes egen kæreste Siwan. Hun opfordrer ham til at melde sig til politiet, men da han nægter at stikke sine venner, slår hun op med ham. I sin fortvivlelse søger Siwan tilflugt i religionen og kommer i kontakt med rabiate islamister, som stiller ham over for en opgave, der får brandattentatet på skolen til at blegne i sammenligning. Han skal sprænge Danmarks første terrorbombe.Siwan og Josie er en højaktuel ungdomsroman om frustrerede unge muslimer, der føler sig kasseret og udstødt af samfundet. Men det er i lige så høj grad en historie om den svære kærlighed mellem to unge fra forskellige kulturer. En dansk pige og en kurdisk dreng, begge med en kriminel fortid og en usikker fremtid.Torben Poulsen (f. 1946) er en dansk forfatter og journalist. Han står bag en lang række ungdomsbøger, heriblandt Smilja-trilogien, der følger den unge pige Smilja under krigen på Balkan i 1990’erne.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.