Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Trine Kellberg Nielsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Trine Kellberg Nielsen
    297,95 kr.

    Danmarks førende neandertalerforsker er overbevist om, at vi en dag finder spor efter menneskets nærmeste slægtning her i vores egen baghave. Sandsynligheden for det handler denne bog om.Nordlige neandertalere giver dog først og fremmest en oversigt over, hvad vi ved om neandertalerne som menneskeart netop nu. Forskningen og interessen for dem er tiltaget stærkt, og de fleste vil i dag vide, at cirka 2 % af vores genetiske arvemateriale stammer fra, da mennesket, homo sapiens, blandede sig med Homo neanderthalensis. Og at de forsvandt for cirka 30-40.000 år siden efter at have været en del af det eurasiske landskab i mere end 300.000 år.Deres udbredelse mod nord er imidlertid omdiskuteret, men sandsynlig. Særligt er perioden lige efter den varme Eem-mellemistid for 100.000 år siden, tiden, der tilbyder de bedste samlede forhold for neandertalere i Danmark. Trine Kellberg Nielsen indkredser mulighederne for, hvornår og hvor de kunne have opholdt sig her, og hun fremlægger de fund, der hidtil er gjort i Danmark, som er blevet tolket som mulige spor efter neandertalere. Endelig viser hun, hvor det er, arkæologerne i dag graver for at finde det endegyldige bevis for, at de nåede helt op til vores breddegrader.TRINE KELLBERG NIELSEN er arkæolog. Hun færdiggjorde en ph.d.-afhandling om neandertalere i 2016 og forsker stadig specifikt i dette felt. Som lektor ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet var hun bl.a. projektansvarlig for Moesgaard Museums særudstilling "Neandertaler – I mammutjægernes land", indtil hun i 2022 blev leder af arkæologisk afdeling på Moesgaard Museum.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.