Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen bringer en oversigt over den europæiske filosofis historie og en afklaring af begreberne religion/religionsfilosofi. Følgende temaer behandles: Gudsbegreb, skabelse, teodicé, sekularisering, religionskritik samt spørgsmålet om kristendommens forhold til moderne naturvidenskab. Bogen vil med udbytte kunne læses af alle med interesse for de filosofiske aspekter af fænomenet religion.
Paul Tillich er en af de mest betydningsfulde teologer i nyere tid og måske mere aktuel i dag end nogensinde. Om det gælder forholdet mellem kirke og kultur, mellem religion og modernitet eller spørgsmålet om gudsbegrebet er Tillich en væsentlig og uomgængelig samtalepartner. Ja, man kan næppe forstå den religionspædagogiske debat i dag uden at kende Tillich som baggrund. Han fastholder, at religion ikke kan marginaliseres i en privatsfære, men er en uundværlig dybdedimension i kultur, samfund og menneskeliv. Den religiøse dimension indeholder artikler, der spænder fra Tillichs syn på kultur og politik, hans religionsbegreb og skelsættende korrelationsmetode, til hans overvejelser om gudsbegrebet - alt sammen sat i relation til den religionspædagogiske debat.Bidrag af Kjeld Holm, Svend Bjerg, Troels Nørager, Eberhard Harbsmeier og Steffen Johannessen.
I de senere år har der været en stigende interesse for det frugtbare grænseland mellem litteratur, filosofi og teologi. Det gælder i forskningen, og det gælder i kulturlivet generelt. Men emnet er mangelfuldt repræsenteret på det hjemlige bogmarked, og mange har efterspurgt flere bøger herom. Derfor lanceres nu Syv-Sind-Serien: en antologi-række, hvor et bestemt skønlitterært forfatterskab med forbindelseslinjer til filosofien eller teologien belyses af syv forskellige litterater, filosoffer og teologer. Serien henvender sig såvel til "den dannede lægmand"’ som til undervisningssektoren, hvor den vil kunne anvendes på f.eks. universiteter, højskoler og seminarier eller i studie- og læsekredse. Første bog i Syv-Sind-serien beskæftiger sig med den tjekkiske forfatter Milan Kundera. I Syv-sind-serien er også udkommet:Thomas Mann i syv sind (2007)Kafka i syv sind (2012)Knausgård i syv sind (2015)
Bogen bringer en oversigt over den europæiske filosofis historie og en afklaring af begreberne religion/religionsfilosofi. Følgende temaer behandles: Gudsbegreb, skabelse, teodicé, sekularisering, religionskritik samt spørgsmålet om kristendommens forhold til moderne naturvidenskab. Bogen vil med udbytte kunne læses af alle med interesse for de filosofiske aspekter af fænomenet religion.
Hjertets længsel handler om det, der driver os mod både kærlighed og Gud. Men hvad er kærlighed? ”Kærlighed er, kort sagt, sjælens blik for usynlige ting” (Julie Kristeva). Kærlighed og religion hænger derfor tættere sammen end man normalt forestiller sig. De er udtryk for menneskets længsel efter at erfare en andethed., som både overskrider vores ensomhed og bekræfter os i at være noget specielt.I den kristne religion er det derfor også kærligheden, som på én gang gør Gud menneskelig og mennesket guddommeligt. Det betyder, at Guds kærlighed må forstås i lyset af vores menneskelige erfaring med kærlighed – og ikke som en modsætning til dem.Bogen formulerer denne problemstilling med afsæt i tænkere som Ludwig Feuerbach, Søren Kierkegaard og Anders Nygren, og derefter belyses sammenhængen mellem kærlighed og Gud både fænomenologisk, psykologisk og sprogteoretisk.Religionsfilosofisk bliver pointen, at Gud hverken er noget objektivt og uafhængigt eksisterende eller en subjektiv opfindelse. Gud er en realitet, vi kan opdage og bruge – på individuelt forskellige måder. At bruge Gud vil sige det samme som at tro på Gud – med al den skrøbelighed, som hører kærligheden til.
Med denne bog udgives for første gang i Danmark en forskningsbaseret introduktion til USAs store, klassiske tænker, Ralph Waldo Emerson (1803-82). Filosofisk formår Emerson at forene idealisme og realisme: en hovedtanke er, at vi altid har del i en universel bevidsthed. Hans optimistiske livssyn hviler på en original kombination af platonisme og kristendom. Fokus er på etikken i bred forstand: via det moralske sentiment har den enkelte mulighed for at opleve tilværelsen som et dagligt mirakel. I en tid, hvor ’religion’ typisk forbindes med snæversyn eller fundamentalisme, minder Emerson os om, at den også kan være en horisont-udvidende moralsk livsform, der gør det muligt at føle sig hjemme i verden.
Autoritær religion er ikke forenelig med demokrati.Religion har godt nok en vigtig rolle i offentligheden, men den troende må forstå, at det politiske i et demokratisk samfund er neutralt og styret af et sekulært rationale. Men samtidigt er det en udbredt misforståelse i dag, at religion i et demokrati er en privat sag. For at det religiøse skal være meningsfuldt, må det nødvendigvis være mere end privat. Det er to af hovedkonklusionerne i Troels Nøragers bog Taking Leave of Abraham - An essay on Religion and Democracy.Troels Nørager tager i bogens første del afsæt i fortællingen om Abrahams ofring af Isak, der kan stå som et symbol på den autoritære religions voldelige potentiale.I bogens anden del trækker Nørager på tænkere som Rawls og Habermas i sin opfordring til ikke at overgive sig til de krav, der jævnligt rejses fra mere eller mindre fundamentalistiske religiøse grupper.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.