Bøger af Ulla Dueholm

Ideen med at skrive Sidste vers opstod, da min lillesøster lå for døden. Døden i de vestlige lande er gjort til noget ubehageligt, uhyggeligt og noget, man nægter at tale om, hvorfor mange også ofte undgår mennesker i deres omgangskreds, der lige har mistet. Og den mentalitet går allermest ud over børn og unge.Derfor er Sidste vers dels en håndbog for voksne, der står med mindre børn, som skal have svar på alle de svære spørgsmål, som børn uvægerligt – og heldigvis – stiller, når døden kræver en person, som børnene er tæt på, dels også fortællingen om, hvad jeg ved om døden, samt hvordan jeg fik ro i sjælen med min viden. Netop omtalte afstandtagen til døden gjorde, at jeg i mange år havde det gyseligt med min viden.”Hun har sgu vrangstrikninger i nissehuen!” vil mange tænke, men jeg er heldigvis ikke den eneste, der kender formlen på et positivt liv: Millioner af mennesker verden over har stort set enslydende forklaringer om det på den anden side – for slet ikke at tale om alle dem, der ikke vil – eller tør – vedkende sig deres viden.Det værste, jeg ved, er de der salvelsesfulde prædikanter; og Gud fri mig for, at I opfatter mig som sådan! Jeg ønsker bare, at I skal vide, at døden ikke er det værste, vi har.

Ideen til at skrive Sidste vers opstod, da min lillesøster lå for døden. Døden i de vestlige lande er gjort til noget ubehageligt, uhyggeligt og noget, man nægter at tale om, hvorfor mange også ofte undgår mennesker i deres omgangskreds, der lige har mistet. Og den mentalitet går allermest ud over børn og unge. Derfor er Sidste vers dels en håndbog for voksne, der står med mindre børn, som skal have svar på alle de svære spørgsmål, som børn uvægerligt – og heldigvis – stiller, når døden kræver en person, som børnene er tæt på, dels også fortællingen om, hvad jeg ved om døden, samt hvordan jeg fik ro i sjælen med min viden. Netop omtalte afstandtagen til døden gjorde, at jeg i mange år havde det gyseligt med min viden. ”Hun har sgu vrangstrikninger i nissehuen!” vil mange tænke, men jeg er heldigvis ikke den eneste, der kender formlen på et positivt liv: Millioner af mennesker verden over har stort set enslydende forklaringer om det på den anden side – for slet ikke at tale om alle dem, der ikke vil – eller tør – vedkende sig deres viden. Det værste, jeg ved, er de der salvelsesfulde prædikanter; og Gud fri mig for, at I opfatter mig som sådan! Jeg ønsker bare, at I skal vide, at døden ikke er det værste, vi har. Uddrag af bogen Op til min lillesøsters død var vi enige om, at vi i den vestlige verden burde have noget andet end det forkvaklede syn på døden, som vi har været gennemsyret af fra før ruder konge var knægt. Alt det bavl, som indhyller os i en masse livsforringende, fordi vi nægter os selv kendskabet til, hvordan det egentlig hænger sammen! Det er faktisk, for at sige det ligeud, temmelig fattesvagt, da det er lige så indlysende, som at mælkebøtter er gule, føde er nødvendigt, og at man ikke kan gå 80 kilometer i timen! Det er dælen sparke mig hamrende surt, fordi, den forkvaklede indstilling er blevet videregivet i generationen – og har gjort alt omkring det naturligste i verden – til noget ondt, grimt og modbydeligt. Det er døden nemlig slet, slet ikke! Om forfatteren Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. De kreative kræfter bruges nu på hendes forfatterskab.

Det er i 1999.Kira og hendes to yngre søskende, Mira og Mads, keder sig. Mobiltelefonen er stort set deres eneste kontakt til omverden; så de har det nøjagtig, som alle børn i de vestlige lande har det i dag: De tamper løs på mobilen for at vide, hvordan venner og veninder har det; for at vide, hvad de har for af lektier; for at vide, hvad de skal bestille til aftensmad; og for at vide, hvordan vejret er udenfor; – og ikke mindst, hvornår den næste serie kommer, som de følger med i.For det er det næstvigtigste i deres liv: Den næste serie, som de følger med i, og som de absolut SKAL se.

.

”Det er der da ingen, der gider læse!” sagde mormor hovedrystende, da jeg i 1988 spurgte hende, om hun ikke kunne tænke sig at få det her vidnesbyrd udgivet.Jeg fandt manuskriptet og hendes fortællemåde både interessant og vanvittigt spændende.Hun havde skrevet sine 190 siders håndskrevne erindringer tre gange, nemlig et til hvert af sine børn.”Mormor, hvorfor har du ikke bare fået dem kopieret?” spurgte Thomas (hendes barnebarn og min ægtemand).Der kom en lille kluklyd fra hende: ”Ja, det havde jeg nok også gjort, hvis jeg havde tænkt over det.”Jeg kom til at holde af Thomas’ lille og milde mormor fra første færd. Hun var beundringsværdig, stærk og sej, på trods af sin ringe højde og drøjde, og så var hun alvidende – næsten. Indtil hendes mand døde, var det hendes pligt at gå 100 % op i sit vigtige job som husmor, som hun satte stor ære i. Hun var hustru, mor, bedstemor og familieplejer med stolthed!Jeg har bevaret hendes skrivemåde fra den håndskrevne historie og suppleret med egne og familiens erindringer samt hentet oversættelse af ikke længere kendte ord og vendinger i ordbøger og historiearkiver.Hun døde i 1999, 97 år gammel.

20. april 2020 får Ove og Peter Ovesen en ny sag: En pludselig stigning af døde coronasmittede familier, som ikke er nået i behandling. De er alle brutalt myrdede, gamle, unge og selv spædbørn.Tvillingerne må denne gang, imod alt, hvad de normalt kan acceptere, samarbejde med andre i opklaringen, fordi mordene forekommer over hele landet.Nødhjælpspatruljen er den fjerde i serien om de autistiske tvillinger og deres sekretær (husholderske samt moren til deres fælles barn) Karolines opklaringsarbejde, som aldrig er helt almindeligt og slet, slet ikke efter bogen.

20. april 2020 får Ove og Peter Ovesen en ny sag: En pludselig stigning af døde coronasmittede familier, som ikke er nået i behandling. De er alle brutalt myrdede, gamle, unge og selv spædbørn. Tvillingerne må denne gang, imod alt, hvad de normalt kan acceptere, samarbejde med andre i opklaringen, fordi mordene forekommer over hele landet. Nødhjælpspatruljen er den fjerde i serien om de autistiske tvillinger og deres sekretær (husholderske samt moren til deres fælles barn), Karolines opklaringsarbejde, som aldrig er helt almindeligt og slet, slet ikke efter bogen. Uddrag af bogen Jens smiler lidt til pigen i sengen: ”Hejsa, du lille. Hej hej.” Så forlader han stuen og bevæger sig ud i køkkenet og kommer hurtigt tilbage til vuggen med en stor kødhammer i metal, som han, uden et ord, planter midt i barnets pandeskal. Kødhammeren går direkte igennem den tynde skal og forsvinder ned i barnets hjernemasse, som vælter frem. Jensen går hurtigt, men ikke hurtigt nok, ud til køkkenvasken med en kvalme, som han ikke kan holde tilbage. Hans maveindhold males ud over køkkenbordet og vasken. Jens følger efter og siger med et træk på skuldrene: ”Jeg var lidt spændt på, hvad det kæmpehoved indeholdt. Det har jeg faktisk altid spekuleret på.” Han trækker igen på skuldrene, nu med et lille beklagende smil, ”og nu ved jeg det. Skal vi komme videre?!” Jensen siger sammenbidt, mens han tørrer sig om munden med et lommetørklæde: ”For fanden, Jens!” Om forfatteren Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. De kreative kræfter bruges nu på hendes forfatterskab.

Tvillingeparret Peter og Ove Ovesen har ADHD tilsat autisme og er stolte af deres diagnose.De har nok i hinanden og er derfor, efter egen udsagn, sluppet for at dyrke omgang med andre af menneskeracen, som, i brødrenes øjne, er uforståelige.Som børn og unge slugte de råt hver eneste krimifilm/serie, de kunne finde på TV, og brillerede stolt med hurtigheden af deres bud på sagens plot og morder. Udvidelsen til at omfatte nyhedernes verserende sager var kun et spørgsmål om tid.Første gang de stillede hos politiet med beviser på en fuldt opklaret sag med fotos af voldtægtsforbryderen, var de to unge mænds skæbne beseglet!Avisannoncen: ”UNG husassistent søges, som også kan tilbyde anden assistance” bliver første møde med Karoline og starten på et samarbejde på alle planer. Hendes sprog er akkurat lige så kontant som Peters og Oves: ”Det koster 1.000 kr. kontant, og den, som ingen penge har, får ingen sex den dag.”De tre supplerer hinanden, og ved fælles indsats bliver det en svær opgave at være morderen i tomten på Istedgade og for hævneren af pædofiliofrene.

Den lille dreng nåede kun at blive 4 år. Trods ihærdige forsøg lykkedes det ikke lægerne på Rigshospitalets Børneafdeling at redde ham.I journalen stod der:”Læsioner af femur, fibula og crus. Luksationer på flere osteoner på brachium, humerus og manus samt komminut fraktur på venstre femur. Flere læsioner på columna, 9 brud på costa. Cranium læderet, flere ødemområder i occiput, derfor tepanation af samme.””Hvilket betyder,” forklarer Ove Ovesen sin tvillingebror og Karoline: ”At Patrick i faldet havde brækket stort set alle knogler i kroppen. Det eneste, der ikke er brækket, er nakken.”Kan det mon betyde, at drengen ikke er faldet, men er blevet skubbet eller endog smidt ned ad trapperne?Hans journal er længere end samme for en gammel cirkusartist, og spørgsmålet melder sig: Er han en klodset og klumset knægt, eller er han offer for daglig misrøgt, og taler vi endda om Münchhausen by proxy?Karoline har skænket tvillingeparret en datter, som de, på trods af deres diagnose, elsker højt. ”Endda med en glædelig, men overraskende varme,” må Karoline sande, som alligevel overvejer en flytning for datteren Gythas sikkerhed på grund af brødrenes lidt hårdhændede leg.Pludselig er de to historier flettet uløseligt sammen, for hvor går grænsen? Uddrag af bogen”Nu må du fandeme se at få tungen på gled – jeg gider ikke hive hvert ord ud af dig,” råber han.Hun ser direkte op på ham med grådhævede øjne:”Jeg har ikke gjort spor for at skade Patrick!””Hvem har så?”Ingen svar og hun ser trodsigt ned i bordet igen.”Hvem har brækket 3 af hans fingre?”Hun bryder sammen med en lyd, der minder om smerte.”Brækket 3 af hans små fingre så langt tilbage, at de kun sad fast i kødet uden tilkobling til knoglerne? Det er med garanti ikke sket i faldet!”Hans provokerende ord får hende til at rokke, samtidig med at den smertefulde lyd forlænges uden at tonelejet forhøjes.”Det har DU gjort imod din lille dreng, FØR du kylede ham ned ad trapperne!” Om forfatterenUlla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. De kreative kræfter bruges nu på hendes forfatterskab.

Den lille dreng nåede kun at blive 4 år. Trods ihærdige forsøg lykkedes det ikke lægerne på Rigshospitalets Børneafdeling at redde ham. I journalen stod der: ”Læsioner af femur, fibula og crus. Luksationer på flere osteoner på brachium, humerus og manus, samt komminut fraktur på venstre femur. Flere læsioner på columna, 9 brud på costa. Cranium læderet, flere ødemområder i occiput, derfor tepanation af samme.” ”Hvilket betyder,” forklarer Ove Ovesen sin tvillingebror og Karoline: ”At Patrick i faldet havde brækket stort set alle knogler i kroppen. Det eneste, der ikke er brækket, er nakken.” Kan det mon betyde, at drengen ikke er faldet, men er blevet skubbet eller endog smidt ned ad trapperne? Hans journal er længere end samme for en gammel cirkusartist, og spørgsmålet melder sig: Er han en klodset og klumset knægt, eller er han offer for daglig misrøgt, og taler vi endda om Münchhausen by proxy? Karoline har skænket tvillingeparret en datter, som de, på trods af deres diagnose, elsker højt. ”Endda med en glædelig, men overraskende varme,” må Karoline sande, som alligevel overvejer en flytning for datteren, Gythas, sikkerhed på grund af brødrenes lidt hårdhændede leg. Pludselig er de to historier flettet uløseligt sammen, for hvor går grænsen? Uddrag af bogen ”Nu må du fandeme se at få tungen på gled – jeg gider ikke hive hvert ord ud af dig,” råber han.Hun ser direkte op på ham med grådhævede øjne: ”Jeg har ikke gjort spor for at skade Patrick!” ”Hvem har så?” Ingen svar, og hun ser trodsigt ned i bordet igen. ”Hvem har brækket 3 af hans fingre?” Hun bryder sammen med en lyd, der minder om smerte. ”Brækket 3 af hans små fingre så langt tilbage, at de kun sad fast i kødet uden tilkobling til knoglerne? Det er med garanti ikke sket i faldet!” Hans provokerende ord får hende til at rokke, samtidig med at den smertefulde lyd forlænges uden at tonelejet forhøjes. ”Det har DU gjort imod din lille dreng, FØR du kylede ham ned ad trapperne!” Om forfatteren Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. De kreative kræfter bruges nu på hendes forfatterskab.

Den ene dag regner det, gråt og trist. Den næste dag har vi den vildeste snestorm. Dagen efter har man lyst til at sole sig i 24 graders varme. Sådan er APRIL hvert år!! Men ved du hvorfor APRIL hele tiden skifter? Det fortæller historien her.Og du får også at vide, hvorfor APRIL ligger hvor den ligger, nemlig lige efter MARTS og lige før MAJ. Og når du har læst hele historien, ved du også, hvorfor nogle måneder kun har 30 dage, mens andre måneder har 31 dage. Om forfatteren Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. De kreative kræfter bruges nu på hendes forfatterskab.

Det voldsomme dobbeltmord på motelværelset virker ved første øjekast lige ud ad landevejen: ”Ægtemand myrdet kone og elsker,” konkluderer avisartiklens overskrift. Men tvillingeparret Peter og Ove Ovesen graver sig altid dybt ned i de sager, der kommer deres vej, og det er hverken første eller sidste gang, at de fastslår, at sagen ikke er så ligetil, og at det er den forkerte person, der sidder varetægtsfængslet. Karoline har vist sig at lette opklaringerne ved at overbevise dem om, at de der uforståelige mennesker reagerer positivt på pli, forståelse og konduite. Og hun har – til deres udelte begejstring – endda formået at finde frem til morderen før dem. Så at det umage trekløver supplerer hinanden i opklaringsøjemed, må selv de indrømme. Med fælles indsats lykkes det dem da også at udrede det snørklede trekantsdrama, der førte til et bestialsk mord på to mennesker og sendte den tredje i fængsel. ”Og så er hun fandeme også blevet gravid,” mukker Ove. ”Ja, med en af os,” tilføjer Peter med et opgivende suk. Uddrag af bogen Alex begynder febrilsk og snublende at iføre sig sit tøj, men når kun at få den ene fod i boksershortsene, da skuddet vælter Hanne om i sengen med et kæmpe hul i maven. Før hendes krop rammer sengen, er skud nummer to sat direkte i panden på hende. Hun er død på stedet. Geværet lades for tredje gang, mens morderen resolut går hen imod ham. Han når kun at vende sig halvt væk, før skuddet rammer ham lige bag højre øre, og han vælter død om på kanten af sengen og glider ned på gulvet. Morderen tager fat i Hannes hår og slæber hende hurtigt op til hovedgærdet. ”Bitch!” hvæser morderen og fyrer endnu en salve af i hendes ansigt. Så smides lagenet hen over hende, hvorefter morderen forlader stedet med geværet i skjul under den lange frakke.To meter foran værelset stiger morderen ind i en sølvgrå bil og forlader motellets p-plads i næsten almindelig fart. Om forfatterenUlla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. De kreative kræfter bruges nu på hendes forfatterskab.

Tvillingeparret Peter og Ove Ovesen har ADHD tilsat autisme og er stolte af deres diagnose.De har nok i hinanden og er derfor, efter egen udsagn, sluppet for at dyrke omgang med andre af menneskeracen, som, i brødrenes øjne, er uforståelige.Som børn og unge slugte de råt hver eneste krimifilm/serie, de kunne finde på TV, og brillerede stolt med hurtigheden af deres bud på sagens plot og morder. Udvidelsen til at omfatte nyhedernes verserende sager var kun et spørgsmål om tid.Første gang de stillede hos politiet med beviser på en fuldt opklaret sag med fotos af voldtægtsforbryderen, var de to unge mænds skæbne beseglet!Avisannoncen: ”UNG husassistent søges, som også kan tilbyde anden assistance” bliver første møde med Karoline og starten på et samarbejde på alle planer. Hendes sprog er akkurat lige så kontant som Peters og Oves: ”Det koster 1.000 kr. kontant, og den, som ingen penge har, får ingen sex den dag.”De tre supplerer hinanden, og ved fælles indsats bliver det en svær opgave at være morderen i tomten på Istedgade og for hævneren af pædofiliofrene. Uddrag af bogenHelt uden ophold eller tøven henter han en barberkniv, går tilbage til ofret og skærer, kort og kontant, den erigerede penis af ved roden. Ofret skriger og sparker vildt om sig, mens blodet tapløber fra hans afhuggede kønsdel.”Hold kæft, og hør, hvad jeg siger: Jeg ville gerne have bidt den af, men havde alligevel ikke lyst til at smage den igen, derfor … brugte jeg den selvsamme barberkniv … måske er det ikke helt den samme som for mange år siden … hvor du truede med at skære halsen over på mig og sidenhen truede med at skære min pik af, hvis jeg ikke suttede din ulækre, uvaskede, pisselugtende pik af, før du hængte mig op, hvor du nu hænger.”

Så har vi gjort det igen: Proppet et antal forfattere ned i en altomfavnende gryde og rørt rundt, men forsigtigt og med fuld respekt for deres individuelle og divergerende tilgang til det trykte udtryk for deres synspunkter, meninger og opfattelser. Som i de tidligere Synspunkter indeholder Synspunkter 4 en farvestrålende palet af regnbuefarvede historier, et festfyrværkeri af tekster, som jeg igen har haft det privilegium at blande. Du får brug for hele følelsesregisteret, og der er garanti for grin, gråd, tro, tvivl, samtykke og foragt ... det sidste står jeg for! Naira begynder festen med et vidnesbyrd om sin samlever Johnny. Efterfølgende vil de 11 andre male byen rød, give den hele armen og lade jeres fantasi boltre sig i følelsernes frydefulde indfald. Jeg slutter af med at spolere festen: Jeres kvalmende misbilligelse og foragt vil overskygge ALT, hvad jeg tidligere har skrevet. Nu er I advaret! Rigtig god fornøjelse. Uddrag af bogen Jeg shanghajede Jan Wikke fra Facebook, efter at have læst hans to klummer. Kirstine Nyboe har denne gang en hylemorsom gyser fra 1400-tallet. Utopisk?! Læs og døm selv. Stefan Holbek sætter absolut sagen på spidsen i sin fortælling om: ”Det moderne elektroniske fængsel”. Ann-Britt Ottestad Dueholm afleverer tidstypiske problematikker, som giver både en AHA- og HAHA-efterklang. Jens David Olsens fem herlige digte vidner om stor erfaring og dyb indsigt! Og det samme, er man ikke i tvivl om, er gældende, når Thea Dauw fortæller sine hjerteskærende historier. I kan absolut glæde jer til Maria Lehrmanns levende beskrevne rejse til Borneo, og Annika Georgi havde heldigvis flere hjemmegjorte anekdoter, som vi igen kan få lov til at grine ad. Susanne Thuesen er forfatterspire, og hvor er jeg dog taknemmelig for, at hun vil dele sin kærlighedshistorie med os. Inge Nielsen forsyner os atter med ugebladsgenren, når Jonatan Bang opklares en 25 år gammel mordsag. Steen Willadsens forfatterdebut er kort og godt: en lille selvbiografisk perle. Jeg, Ulla Dueholm, slutter læsefesten af med tre rosiner i pølseenden: Og den sidste vil jeg bede jer om IKKE at læse. Om forfatteren Naira om Ulla: Ulla Dueholm Født 1953 i Fredericia. Skuespiller, teaterarbejder, instruktør, foredragsholder og forfatter med adskillige bøger bag sig! Men Ulla kan noget helt særligt: Gennem sin solide erfaring og nære samarbejde med et utal af forskellige mennesker har hun lært at spotte talentet hos andre! På intelligent og gelinde vis trækker hun lige så stille talenterne op af dybet og bringer dem dertil, hvor de gennem processen begynder at forstå, stråle og nyde deres eget lys. Se, DET er et sandt talent.

”Nej, Ulla, det fortæller du altså ikke! Det er simpelthen for pinligt. Hvad tror du ikke, at folk tænker? Så er de da slet ikke i tvivl om, hvilken uvorn, uopdragen, vanartet, uartig, næsvis og ulækker unge, du har været!”... Og 117 andre er efterfølgeren til Historien om en søn. Bogen indeholder 117 historier om alle de mennesker og de skelsættende begivenheder fra Jylland, som der ikke var plads til i mine tre tidligere erindringsbøger. Alle sluger med begejstring gode historier, og jeg har så mange på lager.Uddrag af bogenDSB-manden og Marlene Dietrich var ligeledes faste middagsgæster i Føtex-cafeteriet:Han kom i sin uniform, og han forgudede sin smukke Marlene Dietrich-lookalike med de smalle sorte øjenbryn, den tydelige tyske accent og lave, mørke stemme.Jeg tror, at han var pensioneret, og at hendes alder var tæt på hans.Hun var altid i en klædelig spadseredragt og højhælede elegante sko, hendes lysblonde hår sad perfekt, og hendes røde læbestift og øjenmakeup var kraftig, men klædelig. Alt ved hende var elegant og perfekt på nær de der øjenbryn: De sad nærmere hårgrænsen end de afbarberede bryn, hvilket gav hende et konstant undrende udtryk.Om forfatterenULLA DUEHOLM blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. Helbredsmæssige problemer tvang hende til at opgive teaterarbejdet, så hun fokuserer nu sine kreative kræfter på forfatterskabet.

Daniel er 16 år og hamrende træt af sin mor, sine kammerater og alle på skolen, men måske mest træt af sig selv, fordi han ikke rigtig slår til nogen steder. Han hader dem alle sammen, lige så meget som de hader ham, og han kan heller ikke bruge dem til noget.Daniel sidder fast og aner ikke sine levende råd. Men så sker det: En dag han sidder i parken, fordybet i sine mørke tanker, står der pludselig en pige foran ham. Hun vil have en cigaret, og det får hun, men i stedet for at gå videre, sætter hun sig ned ved siden af Daniel. Hun hedder Ida og er gravid og stofmisbruger. Det bliver begyndelsen på et forhold, der kommer til at ændre begges liv.Uddrag af bogenDaniel sætter sig tungt på den ene af de fine grønne bænke med det gammeldags look og krummelurer på armlænene, der står i parken. Han sidder ofte på en af bænkene, når cigaretterne er købt, og nyder roen, som cigarettens første indhaleringer giver; men i dag har nogle store fugle valgt at overskide “hans” bænk. Han ser det som endnu et eksempel på den dårlige behandling, verden udsætter ham for, og vælger surt og indigneret en af de andre bænke, som ikke er hans. Han studerer sine hænder, der ryster. “!” Han knuger dem sammen, til knoerne bliver hvide. “For helvede,” kommer det sammenbidt. Og endnu engang og lidt højere: “For helvede!”Om forfatterenUlla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø. Helbredsmæssige problemer tvang hende til at opgive teaterarbejdet, så hun fokuserer nu sine kreative kræfter på forfatterskabet.

Kunne du have gjort det bedre?17 år gammel, rundforvirret og med en glubende appetit på livet. Jeg skulle finde den perfekte mand og have en fantastisk karriere. Der var kun en lille hage ved de højtflyvende planer: Han hed Michael, var lige blevet født og forlangte kun omsorg, kærlighed og tid. 25 år senere fortalte Michaels psykolog mig, at de omsorgssvigt man udsættes for i blealderen, senere i livet kan medføre, man bliver sociopat.Et omskifteligt liv og en hær af potentielle fædre uden forståelse for min specielle dreng, gjorde ikke tilværelsen nemmere for Michael. Der burde følge en brugsanvisning med, når man får børn. Men det gør der ikke. Så hvordan havde du taklet situationen? Bedre, håber jeg.Uddrag af bogen:Omkring hans 12.-14. leveuge kunne jeg ane hans tilstedeværelse, og dermed fulgte visheden om, at tiden ikke var i min favør, og at bulen ville vokse og vokse til den dag, hvor jeg stod 16 år gammel med et tydeligt forklaringsproblem. Så jeg hentede en af min mors tykke strikkepinde, satte mig på toilettet og manøvrerede pinden op til barnekammerets indgang, først lidt forsigtigt (man er vel ikke masochist), men hurtigere og hårdere, da resultatet udeblev. Pludselig kom det, blodet, der beviste, at jeg havde ramt noget. Lettet sad jeg og gloede forventningsfuldt på, hvordan blodet sivede ud og gjorde vandet mørkerødt … men det forventede ”PLUP” udeblev. Jeg pressede lidt og lidt mere, i tvivl om jeg kunne forvente noget, som var større eller mindre end en bæ af den store hård-mave-størrelse og -tykkelse, mens jeg med håndfladerne gav klumpen et hjælpsomt tryk i den rigtige, nedadgående retning. Lige meget hjalp det; barnet havde tydeligvis stædigt stemt fødderne imod på hver sin side af udgangen, ud kom han i alt fald ikke.Om forfatteren:Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. Helbredsmæssige problemer tvang hende til at opgive teaterarbejdet, så hun fokuserer nu sine kreative kræfter på forfatterskabet. Ulla Dueholm har tidligere udgivet Erindringerne: Bag Volden og To skridt over stregen, samt fiktionsdramaet: Tavshedens ofte.

Efter mange aborter føder Kristina et dødfødt barn med indre anatomiske mangler. Lægen konstaterer, at Kristina og hendes mand, Torben, er halvsøskende: Deres mødre er blevet insemineret med sæd fra samme sæddonor, hvorfor de to unge mennesker slet ikke må være gift-, endsige få børn med hinanden. De befinder sig pludseligt og uforskyldt imellem to danske love, som kriminaliserer dem.Da Kristina begår selvmord, forsøger Torben, der er advokat, at få ændret lovene, for at forhindre, at flere kommer i klemme og bliver tavshedens ofre. På trods af talrige forsøg mislykkedes det. I desperation beslutter han, at hans sidste forsøg, på at blive hørt, kræver at han må bevæge sig langt ud over lovens grænser.Uddrag af bogen:Det, som hun nu skal fortælle dem, bliver det sværeste, hun nogensinde har skullet meddele et ungt par, hvis højeste ønske er et lille barn: “Det er vigtigt, at I forstår, hvad jeg siger nu: I må ikke mere forsøge på at få flere børn … sammen.”Hun bider sig usikkert i læben, før hun fortsætter: “At I er gift med hinanden … er faktisk ikke lovligt, fordi … I er … I er halvsøskende.”Torben er sikker på, at han har hørt forkert.“Hvad er det, du siger?”Birthe Norrmands egen reaktion var først lige så vantro, som deres er nu, men efter flere tests, levnede resultaterne ikke nogen tvivl.Hun rømmer sig, før hun fortsætter: “Da jeg først undersøgte jeres barns og efterfølgende jeres DNA, viste de sammenfald i jeres DNA-koder. Der er ikke nogen tvivl om, at I er søskende, desværre.”Kristinas stemme er meget lille: “Jamen, hvordan?”“I har den samme far.”Om forfatteren:Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø.Helbredsmæssige problemer tvang hende til at opgive teaterarbejdet, så hun fokuserer nu sine kreative kræfter på forfatterskabet.Ulla Dueholm har tidligere udgivet Bag Volden og To skridt over stregen.

16 år gammel og gravid står jeg over for et stort problem: Barnets far vil under ingen omstændigheder vedkende sig faderskabet, så en abort er den eneste mulige løsning. Muligheden for at få en legal abort er dog forsvindende lille. Det vidste jeg fra min lillesøster: Hun havde seks måneder før fået et rungende og samstemmende nej til abort, fordi sagkundskaben var enig om, at hun sagtens kunne klare at blive mor.Min fortvivlelse vokser, og jeg overvejer at fortælle det hele til mine hårdtprøvede og regelrette forældre eller betro mig til en af mine umodne og forvirrede teenageveninder. Månederne går, og maven vokser, uden at jeg finder en løsning. Måske skal jeg bare gøre alle en tjeneste og drukne mig.Uddrag af bogen:Rundvisningen i resten af huset bekræftede mine bange anelser: Stedet, og alt hvad det indeholdt, var stort, tungt, tudsegammelt og garanteret fuld af hulk og skrig om natten fra spøgelser, gespenster og søgende sjæle. Det var i sandhed et skræmmende sted, jeg piskedød skulle udholde at leve i, Gud ved hvor længe.Og så hende fru Kristiansen: Hun måtte selv være et levn fra sidste århundrede med sin mørke kjole til under knæet og den hvasse kommanderende stemme, som ikke tålte nogen form for modsigelse. Hun var rank som et lys og bevægede sig med en generals små, men umiskendelige, stive bevægelser i kroppen, og så var der hendes øjne, hendes kolde mørke øjne. Jeg håbede seriøst, at jeg overlevede.Der var mange, der skulle hilses på, og meget der skulle ses og fortælles om stedets dagligdag og arbejdsgang, før jeg, møgforvirret, vinkede farvel til mor og far og så dem køre væk gennem indkørslen til den parklignende store have, som hørte til Selsbjerg.Om forfatteren:Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80'erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90'erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø.

BAG VOLDEN er historien om en hård, men lykkelig opvækst i Fredericia. Om dengang cigaretter nærmest var på kostplanen, telefonen var en sjældenhed og grisestalde hørte hjemme i bybilledet. BAG VOLDEN handler om friheden og skønheden i at vokse op i provinsen i efterkrigsårene, men også om de mørkere sider af Ullas barndom. Om at have en uligevægtig mor og om at gå på en skole, hvor eleverne brutalt mobbede hinanden med fuldt overlæg – og hvor lærerne var endnu værre i deres overgreb. BAG VOLDEN er også en fortælling om de lange måneder som tuberkulosepatient på Julemærkesanatoriet og det afsavn, der lå i sjældent at få besøg af sine forældre. Men først og fremmest er BAG VOLDEN en påmindelse om aldrig at glemme den positive indstilling til tilværelsen. Bekymringer er ikke skabt til at vare ved, og ingen oplevelser forbliver dårlige. Uddrag af bogen: På trods af mors drøm om at skabe en lykkelig familie sammen med Peter, min far, gik deres ægteskab rigtig skidt. De skændtes og sloges som hund og kat. Det eneste, de faktisk kunne enes om, var, at de ikke var enige om spor ...! Så det skete med større og større hyppighed, at min far skred og blev væk i flere timer ja, af og til i dagevis. Mine forældre var dog enige om endnu en ting: At min fars soldaterkammerat Tage var et vidunderligt menneske! Tage var en hyppig og velkommen gæst både med og uden kærester; men som tiden gik, blev det oftest uden kvindeligt selskab. Han kom også oftere, når Peter var ude at ”ture” den efter et af deres højlydte skænderier. Tage kendte Peter og hans fraskrivning af ansvar og pligter, så han havde i begyndelsen bare så skrækkeligt ondt af mor. Men de følelser udviklede sig hurtigt til mere. Hvordan fortæller man sin kammerat, at man lige snupper hans kone og to børn fra ham? Om forfatteren: Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. Helbredsmæssige problemer tvang hende til at opgive teaterarbejdet, så hun fokuserer nu sine kreative kræfter på forfatterskabet.