Bøger af Ulrich Beck

Fattigt på historiske katastrofer var dette århundrede i sandhed ikke: to verdenskrige, Auschwitz, Nagasaki, så Harrisburg og Bhopal, og sidst Tjernobyl (...) Hidtil har al lidelse, nød og overgreb som mennesker har begået over for andre mennesker, kendt katagorien "de andre" - jøder, sorte, kvinder, asylanter, dissidenter, kommunister osv. På den ene side var der hegn, lejre, bydele, militærblokke, og på den anden side ens egne fire vægge - reale og symbolske grænser, bag hvilke de tilsyneladende ikke-berørte kunne trække sig tilbage. Alt dette findes stadigvæk, og siden Tjernobyl alligevel ikke: Med den atomare smitte er det blevet muligt at erfare ophøret af "de andre", ophøret af alle vores raffinerede distanceringsmuligheder. Nød kan man ignorere, men ikke atomalderens trusler.For Beck er dette det moderne (verdens)samfundets centrale tema, og alle andre sociologiske mener må finde sig i at stå i skyggen heraf. Der er tale om farer, som ikke gør forskel mellem rig og fattig, optimist og pessimist. Ironisk nok er de på en måde demokratiske, og et risikosamfund kan derfor med passende alvor betegnes som et samfund, der er i stand til at ødelægge alt liv på jorden. Der er ikke kun tale om en civilisation, der trues, men om en civilisation som truer muligheden for fremtidige civilisationer overhovedet. Et sådant samfund producerer varer og sociale relationer, men producerer også konstant risiko, og det præger det. Det moderne globale samfund, risikosamfundet, omfatter hele menneskeheden og gør selv store nationalstater til subsystemer. Der er ifølge Beck tale om en "civilisatorisk vulkan" (tænk bare på aids, ozonlag, forurening, terrorisme, trafik, genteknologi foruden atomtruslen). Det er emnet for hans bog.

I et interview gav Ulrich Beck – tysk sociolog og forfatter til bl.a. nyklassikeren Risikosamfunde] – følgende karakteristik af bogen Fagre nye arbejdsverden: ”Min pointe er at kapitalismen er ved at tage livet af arbejdet. Arbejdsløshed rammer ikke længere kun de marginale grupper i samfundet. Den kan potentielt ramme os alle – og værst af alt kan den sætte demokratiet i fare. Når den globale kapitalisme fralægger sig ethvert ansvar for beskæftigelse og demokrati, underminerer den sin egen legitimitet. Det er på tide at vi finder frem til nogle friske ideer og måder at gøre tingene på. Vi er nødt til at lægge grunden for demokratiet i et postarbejdssamfund ...”. I denne bog giver Ulrich Beck sit bud på hvordan vi kan løse det problem at fuld beskæftigelse er en saga blot i det moderne samfund. Han foreslår at der indføres det han benævner borgerarbejde som fx kan bestå af arbejde i familien eller i lokalmiljøet. Oversat fra tysk efter Schöne neue Arbeitswelt af Christian Borch og Lars Bo Larsen.

Denne bog er en letlæst sammenfatning – i interviewform – af hovedtankerne i Ulrich Becks forfatterskab, som de har udviklet sig fra og med bogen Risikosamfundet og frem til i dag. Bogen rummer desuden vigtige præciseringer af en række af de mest centrale begreber og analyser i Becks samtidsdiagnose, fx den misforståelse, at individualisering i Becks forstand slet og ret skulle være ensbetydende med øget individuel frihed.For nye læsere kan bogen fungere som en god, samlet introduktion til Becks tanker, mens den vil være et nyttigt supplement til den læser, der kender forfatterskabet i forvejen, idet Frihed eller kapitalisme ligger i forlængelse af Risikosamfundet og Fagre nye arbejdsverden. Emnerne, der tages op, spænder fra en definition af det andet moderne over en diskussion af globaliseringen til en tematisering af ’frihed eller kapitalisme’.Samtaler med Ulrich Beck udkom første gang på dansk i 2002 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

I denne lille bog – en tale til den russiske Duma – fremlægger den tyske samfundsforsker Ulrich Beck sine refleksioner over terrorangrebet i New York den 11. september 2001. Disse overvejelser sætter Beck i relation til sin teori om risikosamfundet.Ordenes tavshed udkom første gang på dansk i 2002 og genudgives nu på dansk i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Three prominent social thinkers discuss how modern society is undercutting its formations of class, stratum, occupations, sex roles, the nuclear family, and more. Reflexive modernization, or the way one kind of modernization undercuts and changes another, has wide ranging implications for contemporary social and cultural theory, as this provocative book demonstrates.

aeo Brings together recent work of one of Europea s leading social and political theorists. aeo Addresses some of the criticisms provoked by his earlier work on the ecological and technological questions of risk. aeo3. Proposes a a Cosmopolitan Manifestoa as a way to develop a global political response to the challenges of risk society.

Underpinning this examination of Western societies is the notion of the `risk society'. The changing nature of society's relation to production and distribution is related to the environmental impact as a totalizing, globalizing economy based on scientific and technical knowledge becomes more central to social organization and social conflict.

En avistegning i en national debat skaber international opstand og fører til krav om offentlig retsforfølgelse og boykot mod private virksomheder. Indenrigspolitiske markeringer og diplomatisk skyggeboksning smelter sammen med økonomiske interesser og etniske og religiøse følelser i et tåget magtspil af global indenrigspolitik.Globaliseringen opløser centrale modsætninger mellem det nationale og det internationale og mellem det offentlige og det private. De fundamentale spilleregler i det moderne samfund er til genforhandling.I Magt og modmagt i den globale tidsalder analyserer Ulrich Beck de politiske og økonomiske konsekvenser af globaliseringen. I denne opfølger til hovedværket, Risikosamfundet (da. 1997), undersøger Beck først magtforholdene den globaliserede verden. Derefter opridser han det kosmopolitiske perspektiv, der er nødvendigt for at kunne håndtere disse nye magtforhold. Afslutningsvis afprøves dette perspektiv gennem konkrete historiske eksempler.Det er Becks pointe, at globaliseringen ikke er en fastlagt skæbne, der bestemmer vores fremtid. Den kan formes og påvirkes, hvis vi har viljen og formår at gribe det rigtigt an.