Bøger af Vagn Andersen

Immunologi bliver et mere og mere aktuelt fag for mange biologiske discipliner. Denne bog er skrevet til brug ved kurser i basal immunologi på medicin- og dyrlægestudiet, men kan også bruges på andre biologiske uddannelser og til videre- og efteruddannelsesformål.Immunologi giver en klar og kortfattet fremstilling af de centrale immunologiske mekanismer og viser derved vej igennem den hastigt voksende mængde af information om immunsystemet. Bogen er derfor et godt alternativ eller supplement til de ofte mere omfattende udenlandske værker.Denne 4. udgave af Immunologi er ajourført med den seneste viden. Immunologiske metoder, som har fået en meget stor udbredelse inden for næsten alle biologiske videnskaber, behandles indgående i to kapitler. Omtalen af immunsystemets rolle for sygdomme og immunologiske behandlingsmetoder er blevet væsentligt udvidet. Det samme er den fyldige ordforklaring, hvor mange immunologiske fagudtryk og forkortelser forklares. Bogen er rigt illustreret.Immunologi udkommer også på svensk.Se bogens indholdsfortegnelseLæs bogens første kapitelForfatterneRalf Agger er lektor i immunologi ved Århus universitet og forsker i dendritiske celler og tumorimmunologi.Vagn Andersen er overlæge på Institut for inflammationsforskning.Graham Leslie er lektor i immunologi ved Syddansk universitet og forsker i komplementsystemets rolle i etablering og styring af immunitet.Bent Aasted er professor i veterinær immunologi ved Den Kgl. veterinær- og Landbohøjskole. Han arbejder med immunitetsforhold ved infektioner hos dyr.

Thema der vorliegenden Abhandlung sind die religionsphilosophischen Konsequenzen der Theorie des kommunikativen Handelns von Jürgen Habermas. Obwohl Habermas seine sprachpragmatische Rationalitäts- und Modernitätstheorie als nachmetaphysisches Denken versteht, ist es bemerkenswert, dass ein Begriff von Unbedingtheit noch eine zentrale Rolle in dieser Theorie spielt. Der Verfasser versucht zu zeigen, dass dieses Moment des Habermas'-schen Denkens sich als Schnittpunkt von zwei wirkungsgeschichtlichen Linien begreifen lässt, die von Hegel beziehungsweise Kierkegaard ausgehen. In diesem Sinne lässt es sich als eine letzte säkularisierte Transformationen des Gottesgedankens verstehen.Auf diesem Hintergrund erwägt der Verfasser - wiederum im Spannungsfeld zwischen Hegel un Kierkegaard -, welche Form von Theologie das Denken von Habermas noch erlauben würde. Die Grundthese der Abhandlung ist somit, dass nur eine Theologie, die sich auf dem Hintergrund ihrer eigenen radikalen Säkularisierungsgeschichte formuliert, heute Verbindlichkeit beanspruchen kann.