Bøger af Vagn Lyhne

Bogen handler om en storladen kultur, men også om den samfundsmæssige magt, der væver sig gennem sind og krop.

I 1767 formulerede generalprokurøren Henrik Stampe et lovforslag, der blev døbt “Kjedsommelighedsforordningen”. De var nu ikke fordi, at folk kedede sig for meget – men dengang var kedsommelighed synonymt med tungsind og melankoli. Stampes forordning udsprang af, at han mente, at dødsstraffen, som var en normal del af retssystemet, var for let, hvilket resulterede i, at mange mennesker begik mord og kriminalitet, for at slippe for 1700-tallets strenge kår.En dødsstraf var overstået på et kvarter, og det var for let sluppet, mente Stampe. Forordningen søgte at stramme rammerne for de fattige, melankolske mordere, der var et voksende problem i ikke bare Danmark men også i resten af Europa. Nu slap de kriminelle ikke bare med at miste hovedet, i stedet skulle de dømmes til “livsvarig indespærring under skærpede betingelser”.Bedrøvelsens tid undersøger nogle af de skæbner, der udløste melankolske forbrydelser og mord, der var værdige til at dømmes under denne forordning. Med udgangspunkt i retsdokumenter fra både Danmark og Norge fremskriver Lyhne en glemt social- og kulturhistorie om en marginaliseret underklasse, der i lovgivningens øjne lå befandt sig et sted mellem sindssundhed og afsindighed.

Fra udelukkende at have været en metode til opdragelse og undervisning blev pædagogikken i oplysningstiden udskilt som en særlig disciplin og en teori om mennesket. Den tyske filosof Immanuel Kant beskæftigede sig allerede tidligt med pædagogikken og udgav året før sin død værket ”Om pædagogik”.I ”Læremesteren – Kant og oplysningens pædagogik” tegner Vagn Lyhne et billede af den store filosof fra skoletiden og frem og trækker tråde til flere af 1700-tallets eksperimenterende skolereformer.Bogen udkom første gang i 2000.Vagn Bernhard Lyhne (f. 1945) er litteraturhistoriker og forfatter. Han har blandt andet skrevet bøger om filosofi, psykologi, pædagogik og kulturhistorie.

I ”Savnets vellyst” byder litteraturhistoriker Vagn Lyhne på en kulturhistorisk analyse af Baudelaires liv og værk, og han dykker blandt andet ned i det 19. århundredes moderne samfund og kultur, men også i den franske digters ensomhed, kedsomhed og digteriske arbejde.Bogen udkom første gang i 1990.Vagn Bernhard Lyhne (f. 1945) er litteraturhistoriker og forfatter. Han har blandt andet skrevet bøger om filosofi, psykologi, pædagogik og kulturhistorie.

Stéphanie Surrugue Intro - Forelsket i ParisUlla Gjedde Palmgren Pariserne - Jorden rundt i byernes byDan Tschernia Triumfen - Spreckelsens bueAndreas Rude Templerne - Fransk åndsliv spejlet i Pantheon og Sacre CæurKristian Hvidt Planen - Baron Haussmans ParisBo Tao Michaëlis Storhedstiden - En slentretur i musketerernes ParisVagn Lyhne Bogkatedraler - Om Frankrigs NationalbibliotekAase Nørrung Hvilesteder - Parisiske kirkegårdeNiels Lan Doky Musikken - Jazz-spillesteder i ParisHelle Solvang Mesterarkitekten - Jean Nouvel og Grand Pari(s)Peter Brandes Kunstneren - Enkelmandsmuseer i ParisFrits Andersen Parken - Fornemmelse for natur ved Buttes-ChaumontUffe Østergård 1789 - Revolutionens Paris