Bøger af Verner Villadsen

Bur Sogns Historie - 1. del En serie på tre bøger om Bur sogn, der i dag er er en del af Holstebro kommune. Sognet var oprindeligt et fattigt hede sogn, dog med noget frugtbart agerland mod syd, grænsende ned til Storåen. Det var også her, sognets gårde var at finde. De var alle fæstegårde under Nørre Vosborg, og var det for manges vedkommende til et godt stykke op i 1800-tallet, da Nørre Vosborg ikke havde tænkt sig at uden videre at opgive fæstevæsenet. Sidst i 1800-tallet ændrede sognet og dets befolkning karakter, idet statsbanerne gennemskar sognet med den nye jernbanelinje fra Holstebro via Vemb og Ulfborg til Ringkøbing og senere til den nye eksporthavn i Esbjerg. Ved Bur holdeplads så den tids matador, Anders Lærke, muligheden for en stationsby. Han byggede flere huse på sin jord her, og snart kom der nye håndværksvirksomheder. Smede, der startede fabrikken Jyden Bur; men også købmand Hansens omfattende virksomheder og flere fulgte. Første del af de tre planlagte bøger om sognehistorien er en overordnet sognehistorie der beskriver sognet fra fæstebonde til selveje, jernbanens betydning for sognet og dermed også de banefolk, der blev en del af sognet. Derudover en kirke- og præstehistorie fra reformationen til sidst i 1900tallet, samt skolehistorien med en fortælling om alle de lærere, der har været ved Bur skole. Posten, telefonen, foreninger, sygekassen, Bur elværk, moser og plantager, jordemødre, læger og dyrlæger, sognefogeder og sogneråd - se registret på vestjyder.dk

"Bur Sogns Historie del 3" er et supplement til del 2, hvor der flere steder står: Afskrift af kildemateriale del 3. I registret kan man se, hvilke adresser/matrikler der er materiale i bogen her. Verner Villadsen har tilbage i 1970erne siddet på det daværende Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg og afskrevet kildematerialet, hovedsagelig fra Nørre Vosborgs Godsarkiv. Det er for det meste fæstebreve, aftægtskontrakter, skifter og skøder. Der er også enkelte andre dokumenter så som erstatningen, da statsbanen skar sig igennem sognet i 1870erne. Jeg vil ikke undlade at nævne, at bogen her nok er rettet mod slægtsforskere og andre, der vil gå i dybden med historien, da der ikke er knyttet nogen form for fortællinger til bogen.

Andet bind af en serie på tre bøger om Bur sogn, der i dag er er en del af Holstebro kommune. Verner Villadsen fortæller om sin barndom i Bur Stationsby i 1920erne og hvordan det var at tjene på gårdene i 1930erne. Han fortæller om besættelsestiden i Bur, der oveni knaphed på næsten alt, også måtte igennem to af de strengeste vintre der har været i landet i nyere tid. Det er historien om stationsbyens grundlægger Anders Lærke, og byens udvikling, med en lille fortælling om de fleste der har boet der indtil historien slutter i 1990. Det er en gennemgang af sognets gårde og huse fra sidst i 1600tallet til omkring 1990. Det er historien om, hvordan de fleste gårde i Bur blev frikøbt fra Nørre Vosborg i 1820erne, for ingen at blive opkøbt, da en ny godsejer kom til godset, og mange af dem blev først helt uafhængig af Nørre Vosborg først i 1900tallet. Vi møder enker der var ilde stedt, hvis manden i gården døde, og de derved mistede deres forsørger. En ung rask mand fik så mulighed for at få foden under eget bord ved at gifte sig med enken, selvom han i de fleste tilfælde kunne være adskillige år yngre. Vi hører om de mange børn der fødtes, og hvor mange der igen døde som små. Dem der overlevede skulle deltage i familiens underhold fra den tidligste barndom. Vi følger udviklingen sidst i 1900tallet, da der igen, som 100 år tidligere, skete store forandringer i by og på land, - også i Bur.

Juliane Andersdatter og Peder Langballe Iversen De første af flere generationer Iversen smede med rødder i Borbjerg sogn, (v/ Holstebro) Publikationen her er en del af Verner Villadsens omfattende slægtshistorie. Derfor er fortællingen rettet mod slægtsforskere og læsere med interesse for lokalhistorien i Borbjerg sogn fra 1850erne og ca. 100 år frem. Fortællingen handler om smedefamilien Iversen, der over tre generationer var markant til stede i Borbjerg og Hvam. Den første var Peder Langballe Iversen, der i 1850erne slog sig ned som smed i Brødbæk i Borbjerg sogn. Vi følger ham i storhed og fald. Alle sønnerne lærte smedehåndværket, før de drog ud i verden. Den ældste søn - Iver - blev dog i sognet og drev Hvam smedje. Hans søn Jesper overtog smedjen efter ham, men med ham var det slut med Iversen smedene i Borbjerg.