Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Information, eller data, udgør et af de væsentligste aktiver i vores tid. Af samme grund har de retsregler, der regulerer rettighederne til information, fået en stadig større betydning, og stadig flere jurister må kende disse regler.I denne bog beskrives en række af de centrale regelsæt på området under samlebetegnelsen »informationsret«. Bogen giver således en introduktion til en række af de enkelte informationsretlige discipliner i kap. 2-7 og præsenterer herudover informationsretten som den teoretiske ramme for disciplinerne (kap. 1) og disciplinernes horisontale fællestræk og grundsætninger (kap. 9).
Information, eller data, udgør et af de væsentligste aktiver i vores tid. Af samme grund har de retsregler, der regulerer rettighederne til information, fået en stadig større betydning, og stadig flere jurister må kende disse regler.I denne bog beskrives en række af de centrale regelsæt på området under samlebetegnelsen »informationsret«. Bogen giver således en introduktion til en række af de enkelte informationsretlige discipliner i kap. 2-7 og præsenterer herudover informationsretten som den teoretiske ramme for disciplinerne (kap. 1) og disciplinernes horisontale fællestræk og grundsætninger (kap. 9). IndholdsoversigtForord Kapitel 1. Introduktion til informationsret Kapitel 2. Ophavsret Kapitel 3. Varemærkeret Kapitel 4. Patentret Kapitel 5. Beskyttelse af forretningshemmeligheder Kapitel 6. Persondataret Kapitel 7. Personlighedsret Kapitel 8. Sanktioner Kapitel 9. Informationsret som en tværgående retsdisciplin –om informationsretlige grundsætninger Forkortelser Litteraturoversigt Domsregister Stikordsregister
Indsigten i domstolenes virksomhed og afgørelser giver ikke kun offentligheden indblik i afgørelsen af konkrete sager, men også information om konsekvenserne af den førte politik. Offentlighed i retsplejen er dermed afgørende for den offentlige debat om, hvorvidt samfundet er indrettet i overensstemmelse med politiske principper, som bifaldes af borgerne.Bogen afdækker området inden for offentlighed i retsplejen med fokus på, hvorvidt reguleringen og praktiseringen af offentlighedsordningen i dansk ret lever op til kravet i grundlovens § 65 om offentlighed i retsplejen i videst muligt omfang.I praksis er det de færreste borgere der overværer civile sager eller straffesager, da retssager ofte er berammet inden for almindelig arbejdstid. Herudover er medierne ikke forpligtet til at dække sager ved domstolen på en bestemt måde.Afhandlingen koncentrerer sig om at medierne reelt er borgernes hovedkilde til information om domstolenes virksomhed. Det, som er i fokus for projektet, er det principielle spørgsmål om, hvorvidt det at åbne retslokalerne for offentligheden og overlade det til borgerne selv at opsøge information om retsplejen er tilstrækkeligt til at opfylde grundlovens § 65, eller om det (i dag) tillige må kræves, at domstolene eller det offentlige stiller objektiv (formidlet) information om domstolenes behandling og afgørelse af retssager til rådighed for borgerne
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.