Bøger af Vibeke Vibolt Knudsen

In most of the art historical writing in the 20th century, it has been considered good practice to keep art separate from popular culture. This changed in the 1960s when the boundaries between art and popular or mass culture shifted radically. Andy Warhol's celebration of celebrity culture and his art factory is perhaps the most obvious example. Genealogically, Paris in La Belle Époque is an important link in this history, and Henri de Toulouse-Lautrec occupies a very special status due to his completely unveiled exchange with the entertainment industry from the late 1880s. The human comedy – as Balzac dubbed the social game – in Lautrec's interpretations of the city's theater was infiltrated by popular cultural dynamics. They themselves contributed to creating the culture that was portrayed. Therefore, Lautrec is just as relevant today as he was in the early modern world when his art was created. This is especially true in his pioneering and visually radical graphic works and posters, which were produced in a period of just ten years from 1891 until his death in 1901, during which he managed to produce over 360 different lithographic prints.Today, the Royal Print Collection holds one of the most complete collections of Lautrec's graphic work.In contrast to earlier chronologically structured exhibitions, Toulouse-Lautrec. The Human Comedy views Lautrec's work from a comprehensive, thematic perspective, showing a broad selection of Lautrec's graphic work with a focus on the city's body and its staging of gender and identity.

I det meste af kunsthistorieskrivningen i det 20. århundrede har det været god tone at holde kunsten adskilt fra populærkulturen. Det ændrede sig i 1960’erne, hvor grænserne mellem kunsten og populær- eller massekulturen forskød sig radikalt. Andy Warhols dyrkelse af stjernekulturen og hans kunstfabrik er nok det mest indlysende eksempel. Genealogisk er Paris i La Belle Époque et vigtigt led i denne historie, og Henri de Toulouse-Lautrec indtager en helt særlig status på grund af hans fuldstændigt utilslørede udveksling med underholdningsindustrien fra slutningen af 1880’erne. Den menneskelige komedie – som Balzac døbte det sociale spil – blev i Lautrecs fortolkninger af storbyens teater infiltreret af de populærkulturelle dynamikker. De bidrog selv til at skabe den kultur, der blev portrætteret. Lautrec er derfor lige så aktuel i dag som i den tidlige moderne verden, hvor hans kunst blev til. Det gælder ikke mindst i hans banebrydende og visuelt radikale grafiske værker og plakater, der blev til i en periode på blot ti år fra 1891 til hans død i 1901, hvor han nåede at producere over 360 forskellige litografiske tryk. Den Kongelige Kobberstiksamling rummer i dag en af de mest fuldstændige samlinger af Lautrecs grafiske værk. I modsætning til tidligere tiders kronologisk anlagte udstillinger anskuer Toulouse-Lautrec. Den menneskelige komedie Lautrecs værk ud fra en overordnet, tematiserende vinkel, der viser et bredt udsnit af Lautrecs grafiske værk med fokus på storbyens krop og dens iscenesættelse af køn og identitet.