Bøger af Villy Sørensen

En række essays om bl.a. Søren Kierkegaard, Thomas Mann og Harald Kidde, der tilsammen lader en moderne filosofi træde frem. Villy Sørensens synspunkt er, at digtning ikke er fri fantasi, men en form for erkendelse, der udtrykker sig i symboler, men som ikke er mindre dybtgående eller eksakt end f.eks. videnskabelig erkendelse.

Første samlede udgivelse af Villy Sørensens historier.Bind I:Sære historier, Ufarlige historier, Formynderfortællinger, De mange og de enkelte og andre småhistorierBind II:55 bagateller, Aladdin og den vidunderlige lampe, Ragnarok, Apollons oprør, Den berømte Odysseus, Historien om Ødipus

Gennem en kritisk læsning af især de tre første evangelier søges forholdet mellem det tidsbundne og det eviggyldige i forkyndelsen afdækket.

Kafkas digtning er en bog, der går analytisk til værks i Kafkas skriftlige produktion. Villy Sørensen forsøger ikke her at indføre læseren i Kafkas forfatterskab, men i stedet at give et billede af, hvor han ville hen med sit arbejde. Villy Sørensen skriver i en forbemærkning: "... Kafka fuldendte ikke sine hovedværker, og hele værket kommer først til sin moralske ret, når det betragtes under ét, som en uafsluttet proces. Et forfatterskab er andet og mere end summen af forfatterens værker, det er først og fremmest den stræben, der udtrykker sig igennem dem."

Mellem fortid og fremtid indeholder halvtreds kronikker og kommentarer udgivet over 15 år. Bogen indledes med et signalement af forfatterens egen generation, der i 1957 blev kaldt den tavse generation og som få år efter blev skældt ud for at være kultureliten.En efterfølgende artikel om nutidens oprørte ungdom betoner i hvor høj grad situationen har skiftet karakter i den periode, som bogens artikler er fra. Deres hovedtema, som anslås i et selvbiografisk-personligt, i et mere filosofisk og i et overvejende tidskritisk afsnit, er konflikten mellem gammelt og nyt, mellem fortid og fremtid i både ældre og nyere tid, en konflikt, der i nyeste tid yderligere er blevet skærpet.Baggrunden for det belyses især i det afsluttende essay, Utopi og frustration, om uoverensstemmelse mellem de forventninger, som ungdommen i de moderne samfund opdrages til at nære, og det moderne samfundsliv, som skuffer forventningerne.Et hovedsynspunkt i bogen er at mennesket fra tidernes morgen har troet sig i højere kræfters vold og at samme primitive tro på kræfterne ligger til grund for den „konservative" tro på en udvikling, der af sig selv fører alt til det bedste.Men mennesket har ingen anden menneskelig fremtid end den som det selv skaber.

Et hovedtema i RAGNAROK er konflikten indenfor gudekredsen mellem krigsguder og kærlighedsguder. Krigsgudernes magtideologi fordrer oprustning, kærlighedsgudernes fredsideologi forhandling.Villy Sørensen aktualiserer den nordiske mytologi og bruger forestillingerne om verdens undergang – ragnarok – som advarsel mod de kræfter, der kan føre til katastrofen.Helheden historierne sættes ind i, de pointer der fremhæves og deres sproglige udformning, er forfatterens originale kommentar til den aktuelle virkelighed.

Odysseus er hovedpersonen i Odysseen, Homers store græske heltedigt fra ca. 700 f.K. Digtet handler om Odysseus' dramatiske hjemrejse efter ti års krig i det fremmede. I Den berømte Odysseus er hans eventyr fortalt for børn.

Lucius Annaeus Seneca var en romersk digter, filosof og statsmand. "Om vrede - Om mildhed - Om sindsro" indeholder en række af Senecas tekster, udvalgt og oversat af Villy Sørensen, som også har udgivet en bog om filosoffen. I "Om vrede - Om mildhed - Om sindsro" kan du læse Senecas tanker om sin samtid og om det politiske klima i rom på det tidspunkt, hvor han levede.?Værket er interessant for alle med interesse i filosofi.

Noveller om frihed og ufrihed.

Om Romerriget og filosoffen, digteren og statsmanden Seneca (4 f.Kr. -65 e.Kr.) der var lærer og rådgiver for Nero, set i lyset af humanismen.

Den vordende forfatters (f. 1929) tanker og overvejelser om digtning og filosofi og om arbejdet med novellesamlingen "Sære historier" fra 1953.

Med disse syv essays træder Villy Sørensen ind i en diskussion der i lige grad omfatter kunstens og demokratiets problemer. Og da ingen af elementerne i vor tid kan tænkes fra hinanden, er spændingen på forhånd givet. I sin art kan man kalde kunsten elitær, på den anden side er en af kunstens hovedopgaver at være demokratiets talerør. At både kunsten og demokratiet vånder sig under den fælles tilstedeværelse, kan der ikke være tvivl om, hvilket kommer til udtryk i kunstens ofte meget kritiske indstilling til det politiske og politikernes hyppige afstandstagen fra den kritiske eller vanskeligt tilgængelige kunst. At diskussionen er aktuel aflæses dagligt i pressen, her får den sin kunstneriske og filosofiske uddybning.

Villy Sørensen (f. 1929) på Frederiksberg. Han har med sine moderne eventyr og fantastiske fortællinger skabt noget af det væsentligste i 1950’ernes og – 60’ernes danske prosa og har desuden som essayist i høj grad præget disse årtiers åndsliv og debat, bl.a. som medredaktør af Vindrosen 1959–63. Har skrevetSære historier (1953)(Bekkasinbog),Ufarlige historier (1955) (Bekkasinbog), Hverken-eller (1961), Nietzsche (1963), Formynderfortællinger (1964) (Bekkasinbog), Kafkas digtning (1968), Mellem fortid og fremtid (1969) (Uglebog) og Schopenhauer (1969). 1973 udkom Uden mål – og med. Moralske tanker, 1976 Seneca samt 1978 Oprør fra midten (s.m. Niels I. Meyer og K. Helveg Petersen).Den gyldne middelvej indeholder 10 artikler og enkelte politiske radiokommentarer fra 70’erne og ligger således i forlængelse af Uglebogen Mellem fortid og fremtid fra 1969. Krisestemningen efter 1973 er baggrund for bogens politiske betragtninger, der fører op til Oprør fra midten. Titelessayet fører „oprørets" tankegang videre og skitserer dets åndshistoriske baggrund, som også belyses i foredraget om Stoicisme og kristendom og i essayet om Sprogets vurderinger. I et par afsnit skriver forfatteren ud fra egne erfaringer om sygehusvæsen og skattevæsen, og om tendensen til at mennesket i det moderne samfund gøres til genstand for behandling og beslutning – og mister ansvaret for sin egen skæbne.

Beretninger om de græske guder, der her ikke er udødelige fra begyndelsen, med forfatterens ledsagende betragtninger over denne udvikling.

Adam Oehlenschlägers lystspil Aladdin, eller den forunderlige Lampe fra 1805 har ved sin placering i dansk tradition uundgåeligt ligget i Villy Sørensens bevidsthed, da han i maj 1981 genfortalte eventyret fra 1001 Nat.

De mange og de enkelte og andre småhistorier, som første gang udkom i 1986, indeholder historier fra hele Villy Sørensens omfattende forfatterskab.

"Villy Sørensens fortællinger kan være forfærdende usminkede, men lige så rystende som deres perspektiver er, er den samvittighedsfølelse, hvoraf de er udsprunget, og som forpligter til ikke at sky de farligste dybder. Dette er det virkeligt sjældne i SÆRE HISTORIER." - Niels Barfoed

"Hvem er det, der først går på fire, så på to, og til sidst på tre, og går langsomst på flest ben?" Sådan lyder sfinxens gåde, som Ødipus skal gætte for at redde byen Theben. Ødipus gætter gåden, men sit eget livs gåde gætter han først, da det er for sent ...

"Bagateller" er forfatterens egen betegnelse for de sidste prosatekster, han nåede at skrive inden sin død i december sidste år. I vanlig ironisk, underfundig og lærd stil er her tekster med mytisk og bibelsk stof, tekster om Hertug Blåskæg, Ganymed og Ariadne og Dronningen af Saba, små noveller, satirer og parodier. Bogen kaster på en gang lys tilbage over forfatterskabet og runder det af på smukkeste vis."En boblende vital, livsdygtig og dødsmodig variationsrække over forfatterens samlede eller udvalgte erfaringer, kropslige - der er megen krop i stil og motiver - og psykiske. En bog læst ikke kun med vemod, men med lettelse i sindet."Torben Brostrøm i Information.

De Kritiske Betragtninger, Villy Sørensen har samlet i Hverken – Eller, falder i tre hovedafsnit, der behandler sociale, kulturelle og filosofiske emner. I det filosofiske afsnit finder man bl.a. essays om Søren Kierkegaard og det komiske, om Martin Heidegger og om universitetsfilosofien, i midterafsnittet en grundig gennemgang af H. C. Andersens romaner, artikler om Jakob Knudsen, om Viggo hørup og polemiske indlæg mod Bjørn Poulsen og Knud Poulsen. Bogens hovedtema er dog forholdet mellem den enkelte og samfundet.I et indledende kapitel tages der afstand fra de „konservative“, der ængstes for det nye og anser menesket for at væsen, der ikke kan forbedres af sociale forbedringer, men også fra de „progressive“, der anser mennesket for en funktion af den sociale udvikling. I jo højere grad de hidtidige sociale problemer trænges i baggrunden, trænger de psykologiske sig i forgrunden og bliver – i velfærdsdemokratiet – i sig selv et socialt problem. I en række kapitler – angsten for broderskabet, angsten for ligheden, angsten for friheden – analyseres misforholdet mellem demokratiets teori og demokraternes praksis: det indre er ikke fulgt med de ydre forandringer; det er bekvemmere at tage demokratiets ideer for givet end at tage dem på sig som givne opgaver.Angsten for friheden kommer bl. a. til udtryk i angsten for det moderne åndsliv, der forekommer mange menneske- og samfundsfjendsk. Den fører menneskene til at lukke sig inde i ensidige livsopfattelser, og til at opretholde kunstige kampstillinger.Hverken – Eller er et energisk indlæg i kulturdebatten, overalt præget af forfatterens sproglige oplagthed, ironi og humor."Villy Sørensen er den mest fængslende personlighed i dansk kulturdebat nu." – Jens Kruuse, Jyllandsposten."Sin generations bedst begavede tænker og skribent, også den klareste." – Anders Bodelsen, Ekstrabladet."Der er nøgternhed i Villy Sørensens domme." – Jacob Paludan, Politiken."Sammenspillet mellem døgnets og evighedens problemer er et af bogens smukkeste træk." – Thorkild Hansen, Information."En bog, der kræver indgånede læsning og mætter med kundskab." – Emil Frederiksen, berlingske Tidende."Der er brug for ham, både hvor der skal protesteres mod ældre illusioner og nyere former for angst for udvikling." – Henrik Neiiendam, Berlingske Aften."En analyse af samtiden og dens menneske, der i tankekraft og klarhed såvel som i den enestående formulering forgæves søger sin lige herhjemme." – Thomas Bredsdorff, Kristeligt Dagblad.

Villy Sørensen om sit eget liv og forfatterskab, om forudsætninger og arbejdsmetoder, funderinger og inspirationskilder og forfatterkolleger. Flere af samlingens tekster har ikke tidligere været offentliggjort.

Noveller der absurd, ironisk, tvetydigt fortolker virkeligheden.

I en række essays udpensler Villy Sørensen, med samlingen Uden mål - og med - moralske tanker (1974), nogle stadigt aktuelle samfundsmæssige problemer. "Samfundet er blevet så kompliceret, at politikere og teknokrater farer omkring for at pusle om detaljerne og forbedre maskinens enkeltdele - uden at der bliver tid til det generelle overblik og til tanker om, hvad vi egentlig ønsker at bruge maskinen til."

Villy Sørensen, »Den evige flamme«, har været missionær i Indre Mission gennem 40 år. Når han taler, er der ingen, der falder hen. En levende, varm forkyndelse, fyldt med humor og glimt i øjnene – sådan er Villy, og sådan er hans erindringer også: hele tiden med en bøn om at tænde. Fordi intet er vigtigere end at nå mennesker med budskabet om Jesus Kristus.

Forfatterens (f. 1929) personlige bekendelser, hans litterære og filosofiske overvejelser og inspirationer, samt om arbejdet med og færdiggørelsen af essaysamlingen "Hverken-eller".

Forord af Henning Sørensen. Redaktion og efterskrift af Torben Brostrøm.

Villy Sørensens introduktions- og programartikler om Richard Wagner (1813-83) fra såvel Bayreuth som Den Jyske Opera. Bogen rummer desuden Wagners eget skrift »Kunsten og revolutionen« i Villy Sørensens oversættelse.

En samling af udvalgte artikler om Kierkegaard, som Villy Sørensen har skrevet. Gert Posselt, der i 70’erne var Sørensens sekretær, og som er stor kender af hans forfatterskab, har udvalgt tekster fra både dagbøger, udgivne værker og aviser. Bogen er rettet mod fans af både Sørensen og Kierkegaard.