Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1873–1903 beskriver en periode, hvor Japan gennemgik en rivende udvikling, åbnede sig mod resten af verden og selv blev en verdensmagt. Samtidig voksede den danske interesse for Japan voldsomt. Gamle myter om Japan forsvandt og nye opstod i kulturmødet mellem japanere og danskere. Bogen er et omfattende kulturhistorisk værk, der er baseret på grundige studier af og citater fra samtidige kilder. Kilderne består især af rejsebeskrivelser og dagbøger skrevet af danskere, der opholdt sig i Japan i kortere eller længere perioder: Fra Store Nordiske Telegraf-Selskabs udsendte medarbejdere over sømænd, handelsfolk og de første danske turister i Japan til Johannes V. Jensen. Den spænder over vidt forskellige emneområder, såsom litteratur, teater, sprog, antropologi, handel og religion, men fokus er overalt på de enkelte menneskers oplevelse af kulturmøderne. Persongalleriet er omfattende, og historierne er ofte underholdende. Vi hører blandt andet om William Bramsen, der var udsendt som telegrafist af Store Nordiske Telegraf-Selskab og blev Danmarks første japanolog; om danske udsendtes tilfældige møder med den japanske kejser Meiji; om prins Valdemars besøg i Japan i 1899–1900; om Johanne Münter, der var gift med våbenhandleren Balthasar Münter og opholdt sig i Japan fra 1887–1898. Hun udgav flere bøger om Japan, engagerede sig i kvindesagen og fik et dybt og varmt venskab med Ishii Fudeko, en af de mest markante kvinder i Japan i perioden. Vi hører også om japaneres besøg i Danmark, fx om en gruppe japanere, der optrådte i Zoologisk Have i København i 1902. Bogens mange historier belyser og skildrer møder med en fremmed kultur med alle de umiddelbare indtryk og fordomme, den dybfølte fascination og den forståelige forvirring, der følger med. De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1873–1903 er anden del af Yoichi Nagashimas store tobindsværk om dansk-japanske kulturelle forbindelser. Den fortsætter, hvor De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1600–1873 slap, men kan læses uafhængigt af forgængeren. Yoichi Nagashima, dr.pfil., er professor mso i japansk ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.
Japan står for mange som indbegrebet af det fremmede og anderledes og var - bogstaveligt - lukket land for udlændinge helt frem til midt i 1800-tallet. Fra ca. 1630 til 1853 var det kun kinesere og en enkelt hollandsk handelsstation, der havde adgang til det japanske marked.De dansk-japansk kulturelle forbindelser er et enestående stykke kulturhistorie, stykket sammen af fyldige citater fra samtidige kilder, dokumenter og levende rejsebeskrivelser, hvoraf mange her præsenteres for første gang. Bogen er bredt anlagt, med fokus på de mennesker, der spillede væsentlige roller i forholdet mellem de to lande: Fra det første (forgæves) danske forsøg på at nå Japan under Chr. IV i forbindelse med etableringen af Dansk Ostindisk Kompagni - til Iwakura-delegationens besøg i Danmark i 1873. Fra tiden før egentlige personlige kontakter fandt sted er der citater fra både danske og japanske lærebøger, som viser, hvilket eventyrligt billede man havde af hinanden. Historierne er mange og ofte underholdende. Undervejs hører vi om Martin Spangberg, den første dansker der i 1739 nåede Japanske kyster som kaptajn i russisk tjeneste ved Vitus Berings ekspedition. Han nåede aldrig i land, men i logbogen kan man læse om de første personlige møder mellem en dansker og de japanske fiskere, der kom om bord, bl.a. for at handle; om de første japanere, der besøgte København i 1803 og senere kunne fortælle hjemme om deres oplevelser herfra; om kontreadmiral Bille, der i 1846 for første gang viste Dannebrog for japanerne og dermed indledte de officielle kontakter; og om to japanske studerende, der overværede den dansk-tyske krig i 1864 og bl.a. berettede fra Dybbøl Skanse - 3 dage før fæstningens fald. Bogen afrundes med en skildring af den proces, der førte til etablering af officielle diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan og af de første handelsforbindelser, ikke mindst Det Store Nordiske Telegraf-Selskabs nedlægning af kabler mellem Shanghai og Nagasaki.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.