Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Asylsøgende børn (og voksnes) forhold har de seneste år været i søgelyset, både i medierne og i de politiske diskussioner. Debatten har omhandlet asylsøgende børns livsvilkår omkring opholdstider samt bolig-, skole- og familieforhold. Den politiske og samfundsmæssige debat har dog generelt manglet forskningsmæssig forankring. Denne antologi bidrager kvalificeret og mangefacetteret til denne diskussion. En fællesnævner for antologiens analyser er, at de retter et kritisk, nuanceret, samt empirisk og teoretisk funderet lys på de forhold asylsøgende børn (ledsagede som uledsagede) har og har haft de seneste år i Danmark. Antologiens bidrag dækker: De juridiske rammer for og menneskeretlige aspekter af asylsystemet og asylansøgeres vilkår, dansk flygtninge- og immigrationspolitik i en historisk-politologisk kontekst, asylsøgende børns livsvilkår i praksis, afviste asylansøgeres familieforhold, traumatiske oplevelser i hjemlandet, og hvad det betyder for børnenes psykiske sundhed ved ankomst til Danmark, psykiske reaktioner på opholdstiden på asylcentre, identitetsmæssige konsekvenser af opholdstiden, betydningen af udflytning til boliger uden for asylcentrene for børnenes trivsel, asylsøgende børns status i asylsystemet, samt livsvilkårene for deuledsagede asylsøgende børn. Disse forhold belyses gennem en række forskellige videnskabelige optikker: En sociologisk, psykologisk, antropologisk, sundhedsvidenskabelig, juridisk, menneskeretslig samt politologisk optik. Gennem denne tværdisciplinære tilgang skaber antologien et bredt videnskabeligt baseret billede af asylsøgende børns hverdag og livsvilkår. Antologiens forfatterne repræsenterer et bredt felt af relevante institutioner, forskningstraditioner og faglige perspektiver på asylbørn.
Med “paradigmeskiftet” i dansk udlændingepolitik i februar 2019 er alle flygtninges ophold blevet af midlertidig karakter. Udlændingemyndigheder skal nu gå til grænsen af Danmarks internationale forpligtelser i deres vurderinger af opholdstilladelser og ikke vægte flygtninges tilknytning til landet i samme grad som tidligere. Flygtninge skal sendes tilbage til deres oprindelsesland, så snart det er muligt, og hvis de ikke vil rejse frivilligt, må de flytte ind på et udrejsecenter, indtil de kan deporteres. Paradigmeskiftet markerer på den ene side et radikalt nybrud i dansk flygtningepolitik, men må på den anden side forstås i forlængelse af de sidste årtiers restriktive politik på udlændinge- og integrationsområdet.Denne bog er den første til systematisk at belyse de mange konsekvenser af den aktuelle danske flygtningepolitik. Den viser, at paradigmeskiftet ikke kun påvirker flygtninges liv, men som ringe i vandet får betydning for fagfolk og frivillige, for forholdet mellem borgerne, staten og velfærdssamfundet, for os selv og vores omgang med hinanden. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for relationerne mellem flygtninge, stat og civilsamfund.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.