Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen tager læseren med på en vandring på aarhusianske kirkegårde blandt udvalgte gravminder fra 2. verdenskrig. Den kan også læses som bidrag til historien om Aarhus under 2. Verdenskrig. Indimellem hører man vendingen “tavs som graven”. Men kan vi overhovedet få de døde i tale? Bogen sætter sig for at give stemme til danskere og mange andre, som mistede livet under 2. Verdenskrig 1939-1945 og blev begravet på kirkegårdene i Aarhus: modstandsmænd, tyske soldater, RAF-flyvere, flygtninge og krigsfanger. Tavs som graven fortæller en række personlige historier gennem nyt kildemateriale og hidtil ukendte fotografier. Om forfatterenKlaus Bertelsen har vist rundt på kirkegårde i Aarhus og Østjylland siden 2010 og er desuden rundviser på Besættelsesmuseet, Den Gamle By. Cand.mag. i dramaturgi og historie fra Aarhus Universitet.
Bogen beskriver Aarsleff-koncernens udvikling siden 1947. Virksomheden er i dag Danmarks største entreprenørselskab og har stærke internationale forgreninger. Den rigt illustrerede publikation placerer selskabet i en samfunds- og branchemæssig sammenhæng. Undervejs stilles der skarpt på Aarsleffs værdigrundlag og forretningsmodel. Bogen viser, hvordan Aarsleffs udvikling i høj grad er resultatet af en ”pardans” med de store samfundsmæssige forandringer af infrastruktur- og energiområderne. Bogen fortæller desuden, hvor Aarsleff står i dag – som koncern og i de enkelte faglige områder – og peger på nogle af de perspektiver, der tegner sig fremadrettet.
I 1950’erne var Århus Danmarks fodboldby nr. 1. AGF vandt danmarksmesterskaber og landspokaltitler på stribe. Bl.a. 3 gange DM og 2 gange LP i perioden 1955- 57. En præstation, der er enestående i dansk fodbolds historie. Også AIA spillede i landets bedste række, og begge århusianske klubber leverede spillere til landsholdet, bl.a. til det berømte ”sølvhold” fra De olympiske Lege i 1960. I dag er den jyske hovedstads position som landets førende fodboldby for længst gået fløjten. AGF klarer kun med nød og næppe at forblive i superligaen. Hvorfor er det gået sådan? – Hvorfor er udviklingen gået i stå – ikke blot i AGF, men også i de øvrige århusianske klubber? Det er disse spørgsmål Ole Brandenborg, der har haft sin daglige gang i byens klubber siden 1978, giver svar på i sin bog.
Bogen fortæller historien om det mangfoldige liv i den markante røde bygning. Bygningen blev opført som hospital for Skt. Joseph Ordenen i 1907 efter tegninger af Aarhusarkitekten Thorkel Møller. I 1971 blev bygningen købt af Aarhus Amt, som overtog driften af hospitalet, og siden holdt uddannelsesinstitutionen VUC til her. I dag huser bygningen softwarefirmaet Kiloo A/S. Det er Kiloo, der har stået bag den gennemgribende restaurering af bygningen og har taget initiativ til bogen. Den smukt illustrerede bog går i dybden med bygningens historie og den navnkundige søsterordens virke og betydning. Udgiver: KILOO og Aarhus Byhistorisk Fond
Fotograf og kunstner Jørgen Borg tog i nogle uger hen over juli og august 1970 ophold i Øgadekvarteret i Aarhus. Han fotograferede kvarterets børn, gamle og unge, dets gader, baggårde, smøger og huse. Han fangede med sit kamera et kvarter mellem forfald og genfødelse. Gamle butikker, værksteder og fabrikker var ikke længere levedygtige, husene var overalt i dårlig stand. Mange var allerede flyttet væk, men en hård kerne blev. De tog imod en ny generation af beboerne, der satte gang i langsom fornyelse. De to grupper mødtes ved det samme lange bord ved den første beboerfest. Den fik Jørgen Borg også med. Bogens både stemningsmættede og nøgterne fotografier er kurateret af Jørgen Borg og fremlægges i tre kapitler. Billederne får perspektiv af digteren Peter Laugesen, der skriver om Fotografiets klasseløse øjeblik, mens stadsarkivar Søren Bitsch Christensen skriver et historisk efterskrift.
Århus Byhistoriske Udvalg havde gennem mange år ønsket at udsende en bog om de sociale forhold i byen i 1920’erne og 1930’erne. Det var derfor naturligt at rette henvendelse til redaktør Hans Rishøj, der har kendt byen fra tæt hold. Rishøj er født i byen i 1913 og blev efter realeksamen i 1930 ansat ved dagbladet Demokraten, først som korrektør og arkivar, senere som journalist. Fra 1958-74 var han redaktør. Til illustration af bogen var det lige så naturligt i et vist omfang at benytte bladets mangeårige tegner Jens Ravnholms arbejder. En stor del af disse findes i dag opklæbet i 3 albums på lokalhistorisk samling i Aarhus kommunes Hovedbibliotek. Med sin karakteristiske og ofte meget satiriske streg har han kommenteret mange af tidens begivenheder, store som små. Også Demokratens fotograf, 1931-40, maleren Aage Fredslund Andersens meget fine billeder har det være muligt at benytte, ikke mindst takket være værdifuld teknisk bistand fra fotograf Poul Petersen, Aarhus. (Uddrag af bogens forord)
Denne bog fortæller historien om OK a.m.b.a. Selskabet er i dag markedsledende på det danske brændstofmarked og leverer dertil en bred vifte af især energiprodukter til danskerne. Bogen giver et rigt facetteret billede af virksomheden fra opstarten i 1913 til i dag. Bogen viser også, hvordan OK har fastholdt sine andelsbaserede værdier, og hvor afgørende det har været for selskabets succesfulde udvikling – som arbejdsplads, for engagementet i samfundet og ikke mindst for den forretningsmæssige udvikling.
I billeder og tekst fortæller bogen om forskellige faser i byggeriet. Fra det gamle bryggeri til den nye bydel.fra det gamle bryggeri til den nye bydelfra tegninger i byggeledelsen til landmålerens optegninger på byggegrundenfra udgravning og pilotering til opbygning af parkeringskælder og huse i jern og betonfra arbejdet ned i jorden til op i luftenfra råhuse som betonkonstruktioner til murstensbeklædte beboelseshuse, hvor mangfoldige håndværkere har virketfra at kranerne hersker over luftrummet, til de demonteres og efterlader et tomrum over de bygninger, som mennesker herefter flytter ind i og fylder med liv og ny historie til stedet.
Vilhelmsborg er en herregård i Østjylland som så mange andre. Men dens skæbne, ejeres og arbejderes liv og levned er også en vigtig del af Danmarks historie. Beretningen tager sin begyndelse i 1100-tallet i en landsby med gården Skrumstrup, der de næste århundreder vokser til en herregård. Da de danske konger ikke kunne tilbagebetale store lån, som de havde optaget hos hollænderen Gabriel Marselis under 30-års krigen, tvang man ham til at overtage danske besiddelser til ågerpriser. En søn på 19 år, Vilhelm kom til Danmark, hvor han efter faderens død i 1673 overtog Skrumstrup, tog navnet Güldencrone og kaldte stedet Vilhelmsborg. Slægten blev dansk og ejede herregården i 250 år i op- og nedgangstider.I 1973 overtog Århus kommune herregården og gennemførte en omfattende restaurering af avls- og hovedbygninger, hvis opførelse og arkitektur er indgående beskrevet.Siden 1990 er Vilhelmsborg med støtte fra avls- og hestesportskredse blevet Danmarks nationale Hestesportscenter og har således ændret status fra ar være bolig for én familie og dens arbejdere til at være åben for alle som et center for kulturelle, sociale og sportslige begivenheder med ca. 200.000 besøgende om året.
Tekster: Kjeld Elkjær: Gensyn med Århus. Erna Lorenzen: Virke i venteposition. Else Byrith: Hvordan var det? : skoleliv i Århus. Edith Reske-Nielsen: Studentertid i Århus - et tilbageblik 1988-1938. C.B. Andersen: Det er godt at være sekretær. Helge Jensen: Journalister på skolebænk -besættelse, befrielse og en begyndelse. Kaj Kristensen: For 25 øre leverpostej og for 75 øre pålæg. Leif Hjernøe: Spejlinger af noget - noget han engang kendte. Johannes Sløk: Fremmedarbejder i Århus. Birthe Agger: Pigen midt imellem. Kirsten Secher Locht: På vej. Anders Errboe: En kærlig hilsen til Århus fra en af "de fortabte spillemænd". Sven Bundgaard: Studerende - en slags trækfugl. Preben Harris: Århus viste vejen. Rita Sørensen: Handling gi'r forvandling. Flemming Madsen: Living Circus
Domkirken i Aarhus har gennem 800 år været byens dominerende hus. Kirken og byen har gennem de mange år været gensidigt afhængige og levet i et snævert parforhold: Op- og nedgange, lykkelige og ulykkelige begivenheder, dagligdagens nærmest umærkelige forandringer i byens liv. Der er i tidens løb skrevet meget om Aarhus Domkirke, men om domkirkens kvarter, fysisk om gader og huse, socialt om hvordan livet levedes, og erhvervsmæssigt om måden at tjene til livets ophold, herom er der vist aldrig fremstillet noget på skrift. Domkirkens jubilæumsudvalg har besluttet at råde bod på denne mangel. I syv tidsbilleder redegøres der i billeder og tekst for, hvordan domkirkens kvarter har taget sig ud for den, der med seklers mellemrum på godt og ondt lod sig indfange af byens fristelser. (Uddrag af bogens forord)
I 650 år lå Århus vandmølle med tilhørende jorde der, hvor Hovedbiblioteket og Mølleparken ligger i dag. Stuehuset og nogle af sidebygningerne er bevarede og findes i Den gamle By. Familien Weis var de sidste ejere af møllen og denne bog handler om en periode i familiens historie. Om Weis’ernes offentlige virke i Aarhus by i forrige århundrede kan man læse i årbøger, leksika, aviser og i andre kilder. Men der har hidtil ikke foreligget en beskrivelse af familiens daglige liv. Her spiller familiens kvinder, stærke og kreative personligheder, en afgørende rolle, som fortjener at blive belyst. I bogen beretter Lica Weis Nærå om livet i Århus Mølle i midten af forrige århundrede med sin oldtante Bertha Weis som central figur og talerør. Bertha beskrev i sine mange breve og små skrifter livet i hjemmet og de historiske begivenheder, familien blev vidne til – bl.a. de 3 slesvig-holstenske krige – set fra møllens dagligstuevinduer og Vesterbro mølle. Hun malede akvareller af det liv og den natur, som omgav hende, og et udvalg af omkring 30 efterladte arbejder er kommet med i denne bog. Bertha blev født i en tid, hvor tidsånden og hendes opdragelse gjorde det umuligt for hende at blive forfatter og tegner. At delagtiggøre eftertiden i hendes smukke og givende livssyn er mig en stor glæde og tjener forhåbentlig til at kompensere lidt for, at Bertha ikke kunne ”realisere sig selv” uden for hjem og familie. (Uddrag af bogens forord)
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.