Bøger udgivet af Aarhus Universitet

Siden dette værk udkom første gang i begyndelsen af 1980'erne, er interessen for middelalderen vokset, og her kommer borgene ind i billedet.De var rammen om kongers og stormænds hverdag, fra dem blev riget regeret og administreret, og fra dem blev freden sikret i landet. Borgene var også store gårde og langt op i tiden i vid udstrækning selvforsynende med mange af dagligdagens fornødenheder.Hver eneste borg var en verden i sig selv med mange sociale lag, den var et spejl af det samfund, den hørte til i. Derfor er det i høj grad gennem borgene og livet på dem, at man kan lære middelalderens samfund at kende både i krig og fred.Langt de fleste af Danmarks middelalderborge er nu forsvundet; enten er de ombygget til ukendelighed gennem århundrederne, eller også ligger de hen som mere eller mindre synlige ruiner eller voldsteder i landskabet.Danske Middelalderborge er den eneste samlede oversigt over de anlæg, man kender fra det middelalderlige Danmark. Her berettes om, hvem der byggede borgene, hvornår de gjorde det, og hvorfor det skete. Gennem de seneste årtier er flere steder blevet undersøgt, enkelte nye anlæg er blevet fundet, og gamle udgravninger er blevet genåbnet, så man har fået ny viden på flere områder.Det er alt sammen inddraget i denne stærkt reviderede, tredje udgave. Ny viden såvel som nye tider er baggrunden for et helt nyt layout med understregning af vigtige problemstillinger og henvisning til væsentlig litteratur, så man nemt kan kjomme videre ind i de forskellige emner, der drages frem i bogen.

Lige siden de første togskinner blev lagt i begyndelsen af 1800-tallet, har jernbanen givet anledning til både frygt og fascination. For nogle varslede den en faretruende udvikling, der snart ville forvandle rolig idyl til forjagede industrisamfund. Andre hilste jernbanen velkommen og var begejstrede for de nye muligheder og drømme, der fulgte med. Det brusende damplokomotiv blev for dem et billede på det uimodståelige fremskridt.Ikke mindst hos mange malere har jernbanen vækket stærke følelser. Dens dampende røgfaner, myldrende stationer og blinkende signalposter har givet inspiration til nogle af verdenshistoriens mest fascinerende malerier. Men selv om disse værker udtrykker både kunstnerens og forskellige samfundsgruppers holdning til forandringens ultimative symbol og drivkraft, er jernbaneteknologiens rolle i kunsten længe forblevet underbelyst.Lektor i teknologihistorie Henry Nielsen og lektor i billedkunst Dorte Fogh har imidlertid været optaget af jernbanen i krydsfeltet mellem deres to fag i mange år. I bogen her fokuserer de særligt på værker af amerikanske og danske kunstnere samt enkelte ikoniske jernbanemotiver af engelske J.M.W. Turner og franske Claude Monet. Restultatet er en række fantastiske fortællinger om en verden i forandring, hvortil forfatterne føjer deres bud på, hvorfor denne snart to hundrede år gamle teknologi fortsat inspirerer nutidens malere - og stadig vækker både frygt og fascination.

"Mens du læser dette, er der med stor sandsynlighed en person et eller andet sted i verden, der bliver dræbt. Måske er det en kniv, der gennemskærer en legemspulsåre, et projektil, der gennembryder en kranieknogle, eller en hånd, der strammes om en hals? Måske foregår det på den anden side af Jorden, et sted i Europa, eller i Danmark, tæt på dig? Måske står drabsmanden lige bag dig? Det er uhyggeligt at tænke på, men det er ikke noget nyt. Sådan har det været siden tidernes morgen. At et menneske dræber et andet menneske. Den værst tænkelige forbrydelse."Sådan lyder indledningen i Viden om drab, Aarhus Universitetsforlags nye bog i Viden om-serien til landets gymnasier og AT-undervisningen: En lettilgængelig og tværfaglig bog med fokus på, hvordan drab behandles inden for de retsmedicinske, kulturelle og samfundsvidenskabelige områder.

Politikken har mistet menneskelig betydning. Den er en verden for sig - løsrevet fra privatliv, religion, tanker eller kunstnerisk skaberkraft. Men i guldalderen var den moderne atomisering af menneskerlivet ufuldendt. Her fandtes kritikere, der kæmpede imod.Denne bog beskriver, hvordan én af 1800-tallets førende stemmer, nemlig digteren, kritikeren og filosoffen Johan Ludvig Heiberg, formulerede et alternativ til den fremmedgørelse og åndløshed, der voksede frem sammen med den moderne politik. Det gjorde han ikke mindst i manifestet Om Philosophiens Betydning for den nuværende Tid (1833), der nu for første gang underkastes en gennemgribende analyse.Heiberg forestillede sig en verden, hvor filosofien kunne udfylde den samlende rolle, kunsten og religionene før havde haft - og han fastslog med den store tyske filosof G.W.F. Hegel, at samtiden måtte rives ud af sin forgabelse i sig selv.Heibergs lille bog er et enestående udgangspunkt for at forstå, hvordan grundtræk ved moderne politik opstod i guldalderen. Og manifestets kritiske vision er stadig relevant: Politikerleden, dyrkelsen af det nutidge og fortabelsen i det materielle præger vores tid - men Heiberg mindser os om, at politikken må blive visionær og vedkommende for menneskelivet som helhed.

I disse år begynder arbejdet med innovation inden for velfærdsområdet at brede sig, men der mangler fortsat viden om, hvordan velfærdsinnovation kan gribes an, og hvordan vi mere systematisk kan lære af hinandens erfaringer.Velfærdsinnovation. En introduktion har som hensigt at udbrede kendskabet til velfærdsinnovation. Der er behov for at forny vores måde at indrette vores velfærdssamfund på. Jo hurtigere, jo bedre. For demografien i Danmark skriger på det, og konkurrencesituationen i den globale verden gør det samme. Skal Danmark fortsat være et velfærdssamfund, så skal samfundet hele tiden udvikle sig, og her vil mere velfærdsinnovation være et af de vigtigste redskaber.Bogens særlige ambition er at gøre det nemmere for nuværende og kommende velfærdsmedarbejdere at få en hurtig og overskuelig introduktion til velfærdsinnovation. Derfor gennemgår Velfærdsinnovation. En introduktion en række eksempler, som viser, at mulighederne for at realisere innovationer af velfærdssamfundet er mangfoldige.