Bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag

Grammatikken er afgørende, når man skal lære et nyt sprog. Spansk universitetsgrammatik. Former og kontekst beskriver spansk grammatik på universitetsniveau og viser hvordan de grammatiske formers betydning nuanceres og præciseres afhængigt af konteksten. Bogen illustrerer den spanske grammatik gennem et varieret eksempelmateriale. Alle eksempler præsenteres også på dansk, så læseren kan sammenligne de to sprogs grammatik.Spansk universitetsgrammatik. Former og kontekst er til studerende i spansk på universitetet, men kan også anvendes af spanskundervisere på ungdomsuddannelserne.

Uden undervisning ingen skole. I undervisningen lærer børn om livet og for livet, men skolen er ikke livet. Den er en nødvendig omvej, som børn skal gå, før de er rustede til livet. Og de har brug for lærere til at følge sig på vej. Med lærernes viden om effektiv undervisning, mål og ikke mindst formål kan undervisning nemlig blive til dannelse.

"Vi undersøger, hvordan skolehverdagen konkret har formet sig, og hvilken betydning skolen har haft for elever, forældre og lærere. Ambitionen er at gøre skolehistorien til et kulturelt og skole-politisk aktiv ved at levere stof, der kan kvalificere og perspektivere debatten inden for skoleområdet - nu og i fremtiden", udtager Ning de Coninck-Smith, lektor, dr. phil. og hovedredaktør på projektet. Seriens fem bind belyser den mangfoldighed, der har karakteriseret det danske skolesystem siden dets begyndelse med store forskelle mellem skoler på landet og i byen, i kolonierne og helstaten, for drenge og piger, høj og lav, og for børn med forskellig etnisk baggrund. Det rigt illustrerede værk er den første samlede fremstilling af dansk skolehistorie og henvender sig til de mange mennesker, der i dag er med til at forme og forvalte de danske skoler: Lærere, forældre, administratorer og politikere.

I et velfærdssamfund som det danske er børneopdragelse ikke blot forældrenes opgave, men et anliggende for både samfund og stat. Den store opmærksomhed på børns trivsel og opførsel fra både medier og politikere fortæller om en udtalt bevågenhed og statslig prioritering. Denne samfundsinvolvering gør det vigtigt at se nærmere på børneinstitutionerne.For hvad er det for mennesker og medborgere, man søger at opdrage børnene til at blive? Hvad er det for værdier for opførsel og omgang, der arbejdes med? - og stemmer de overens med den opdragelsespraksis, der foregår i familier? Hvilke interesser er institutionaliseringen af børneopdragelsen udtryk for, og hvilke konsekvenser har den for børnene og for samfundet?Med afsæt i sociologen Norbert Elias civiliseringsbegreb forsøger denne bog at besvare disse spørgsmål. På baggrund af etnografiske feltarbejder ibørnehaver, folkeskoler og familier, samt interviews med 4-16 årige børn, deres forældre, pædagoger og lærere præsenterer bogen en række analyser af institutionsliv og opdragelse. Formålet er at få indsigt i de idealer og distinktioner, der ligger i den institutionelle organisering af børns liv i det danske velfærdssamfund.

Kulturbegrebet trænger sig på. Det er ikke længere forbeholdt de få at udtale sig om kultur, fordi globalisering, migrationer og højteknologisk kommunikation har konfronteret de fleste med billeder af og viden om helt andre måder at leve på. Kultur er blevet et af de globale begreber, der bruges til at forstå verdens mangfoldighed med. Kultur knytter forbindelser og skaber grænser - beriger og begrænser menneskers udfoldelse. Kulturen kan både bruges og misbruges. I Kultur - Det fleksible fællesskab ses kulturen i en række forskellige perspektiver, der kompletterer og nuancerer hinanden, og som til sammen viser kulturens kompleksitet. Uanset optik og målestok peger kulturen i retning af et fællesskab. Den enkelte er altid en del af et større hele, som både bekræftes og udfordres gennem individuel handling. Fællesskabet er fleksibelt; det ændrer sig i takt med, at mennesker gør nye erfaringer. I det lys er kulturen en åbning mod uanede muligheder snarere end et tankens fængsel. UNIVERS vil hvert år præsentere nye titler, hvori førende forskere vil præsentere deres forskningsfelt under en bred overskrift. Bøgerne bliver relativt lettilgængelige og vil først og fremmest henvende sig til velorienterede personer uden for det enkelte forskningsområde - eller med en fremtid inden for det.UNIVERS bygger på en tro på, at topforskerens faglige overblik og specialviden er den rigtige basis for at skrive om bredere emner og sætte et personligt præg på fremstillingen. Bøgerne bliver altså personlige, men ikke polemiske; de skal kunne læses med udbytte om fem eller ti år, selvom diskussionerne i forskningsmiljøet har flyttet sig.UNIVERS er et forsøg på at genopvække eller stimulere en tradition for dannelse, dvs. for bred tværfaglig indsigt, der kan danne udgangspunkt for kvalificerede diskussioner om samfundsforhold og udviklingen.

Som dig selv giver en bred indføring i den etiske tænkning. Den forfægter ikke ét bestemt synspunkt, men præsenterer hovedretninger inden for både teologisk og filosofisk etik. Den giver dermed indsigt i baggrunden for etikdiskussionen i et sekulariseret samfund med kristne forudsætninger. Bogen følger etikkens udvikling fra den bibelske tankeverden og frem til nutidig protestantisk og katolsk teologi, med omtale af bl.a. Augustin, Thomas Aquinas, Luther, Kierkegaard og Løgstrup. Tilsvarende trækkes linjen fra den klassiske græske tænkning frem til filosofien ved sidste århundredeskifte, bl.a. gennemgås Aristoteles, Machiavelli, Hobbes, Kant, Nietzsche, Habermas og Lévinas. Bogen gør rede for indflydelsesrige opfattelser som utilitarisme, liberalisme, pligtetik og dydsetik, og den præsenterer etiske grundbegreber som næstekærlighed, det gode, den rette handlen, praktisk fornuft og moralsk følelse. Som dig selv er skrevet som en lærebog, men kan anvendes som alment tilgængelig håndbog om de argumenter og tankegange, der indgår i den aktuelle etik- og værdidebat.

Hvem var de mennesker, der kom før os? Hvordan levede de, hvad troede de på, og lignede de overhovedet os?Arkæologien er det tætteste, vi kommer på en rejse tilbage i tiden. Fund af templer, grave og hele byer vidner om tidligere civilisationer og afslører betydningsfulde og fascinerende detaljer om den fortid og historie, der kom før os. I 50 fund fortælles om de væsentlige arkæologiske opdagelser - fra religiøse helleristninger og nøglen til hieroglyfferne, Rosettastenen, over Pompeji og Herculaneum, der i 79 e.v.t. blev begravet i lave, til de ufattelige rigdomme i Tut Ank Hamons grav, ca. 900 jødiske håndskrifter fra dødehavsområdet, Gravballemanden og køkkenmøddingerne i Ertebølle.Forfatterne lægger vægt på selve fundhistoriernes hvem, hvad og hvor, og de 50 fortællinger kan læses efter lystprincippet enkeltvis eller i sammenhæng. Sammen med over 150 illustrationer giver de et enestående indblik i arkæologiens forunderlige verden.

I Studier i pædagogisk sociologi kortlægger forskere fra DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse - den pædagogiske sociologis udvikling og aktualitet. Bogen indeholder kapitler om både national og transnational uddannelsespolitik og om uddannelsesinstitutionernes didaktik og faglighed på forskellige uddannelsestrin. Desuden er der kapitler om intervention, ulighed og mønsterbrydning i uddannelsessystemet og eksempler på særlige metodiske tilgange til den pædagogiske sociologi.Studier i pædagogisk sociologi kan læses som et bidrag til en forståelse af de komplekse politiske, sociale og organisatoriske sammenhænge, der danner ramme om pædagogisk praksis på tværs af uddannelsesområder og -institutioner.Bogen er især henvendt til studerende på kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi og på professionsuddannelserne. De 20 kapitler giver os ny viden om, hvordan vi kan forstå og håndtere børns, unges og voksnes læring og socialisering i et samfundsmæssigt perspektiv.

Om den vanskelige vej til demokrati. Om kulturel evolution i jødedom, kristendom og islam. Om håb som en undren, godhed som et menneskeværk og historie i historieløshedens tid. Om mennesket som dyriske masser. Om ondskab, synd og global krise. Om usynlig magt og pompøs vælde. Om kunstværk, kritik og kontekst. Om kærlighed, verdensløshed og kropslig intimitet. Om lykke som en showstopper. Om stort og småt i modernisme og postmodernisme. Om suverænitet og fodfæste i nation og stat. Om Folket og fællesskabet. Om værdien af penge og det irrationelles rationalitet. Om pulsslaget i realisme og sandhedens umulighed. Om underet i skabelse og skønhedens salighed. Om lighed og velfærd, ånd og almen dannelse. Om sjælen og kroppen, om terror og tyranner.Ideer giver livet struktur, mening og retning. Ideer præger og forandrer, sammenbinder og splitter verdens befolkninger ─ men vi glemmer dem, og vi glemmer, hvad de vil os. I denne bog tager 32 forfattere livtag med 50 ideer, der har ændret verden.

Da Martin Luther den 31. oktober 1517 offentliggjorde 95 teser mod den pavelige afladshandel, gav han startskuddet til 1500-tallets kulturrevolution – reformationen. Luther ville give kirken tilbage til menigheden og brød med den middelalderlige kirke, magthaverne og præsteskabet. Nu skulle mennesket frelses ved sin tro alene.Med reformationsbevægelsen kom nye protestantiske kirker i Nordeuropa - og en bølge af forandringer. Præster måtte gifte sig, helgendyrkelse blev afskaffet og gudstjenesten afholdt på nationalsprogene. I stort som småt blev den middelalderlige kirkes gods verdsligt. Det samme blev skole og uddannelse, hjælp til samfundets svage og regulering af ægteskab og seksualitet. Helt frem til oplysningstiden påvirkede reformationen politik, retsvæsen og økonomi, og den satte spor ikke kun i tænkning, kunst og videnskab, men også i ægteskab, familieliv og børneopdragelse.Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution er et vægtigt storværk om Luther og den revolution, hans ideer og budskaber satte i gang. Værket er i to bind, der sælges samlet.

Dansk Sproghistorie 1-6 fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab beskriver på op mod 3.000 sider og med mange illustrationer det danske sprogs udvikling fra de tidligste runeindskrifter til nutidens digitale værker. Værket kommer hele vejen rundt om sprog i Danmark og dansk i verden - før og nu - og kortlægger den afgørende betydning sproget har for kultur og identitet.I første bind, Dansk tager form, omtales de skriftlige og mundtlige kilder, der findes til ud­forskning af sprogets historie. Samtidig præsenteres de teorier, der kan bruges i arbejdet med sprog og sprogets udvik­ling, hvilke perioder sprogbeskrivelsen kan opdeles i, sprogets betydning for national identitet og det danske sprogs placering blandt de indoeuropæiske sprog.

Nedsat livskvalitet, stigmatisering, langtidssygemelding og et liv på kanten af samfundet er et vilkår for mange psykisk syge. Og selvom psykiatrien siden 2. Verdenskrig er kommet langt med nye lægemidler og bedre behandlinger, er der stadig behov for radikale forbedringer.I Psykiatriens grundlag - historie, filosofi og videnskab giver professor i psykiatri Raben Rosenberg en filosofisk og historisk analyse af faget for at forstå - og udfordre - den moderne psykiatri. Han trækker en linje fra oldtidens beskrivelser af vrangforestillinger, angst og hypokonderi over middelalderens indespærring i dårekister til psykiatriens fødsel som lægevidenskab i 1800-tallet og nutidens nybrud i hjerneforskningen. Undervejs analyserer han det psyiatriske sygdomsbegreb, psykopatologi og diagnostik, tager fat i mulige årsager til psykisk sygdom og diskuterer etiske og tværvidenskabelige problemer. Alt sammen i håbet om bedre behandlingsmetoder, mere lydhørhed og større åbenhed omkring psykiatrien og de psykisk syge.

Tidsrummet mellem to begivenheder er afhængigt af, hvor hurtigt en observatør bevæger sig. Det er en af de besynderlige konsekvenser af Albert Einsteins specielle relativitetsteori fra 1905, der er en grundsten i den moderne fysik. I Speciel Relativitetsteori forklarer Ulrik Uggerhøj tid og rum. Han udleder bl.a. fundamentet for fænomener som tidsforlængelse, længdeforkortning og Lorentz-transformationerne, undersøger tyngdens indflydelse på tidens gang, sorte huller og gravitationsbølger og præsenterer løsninger på flere af teoriens tilsyneladende paradokser. Bogen indeholder forslag til læseforløb fra gymnasiale studieretningsprojekter til det avancerede universitetsniveau.

Da skolen blev sin egen. 1920-1970 handler om en tid, hvor folkeskolen blev den fælles skole for langt de fleste børn, og hvor stadig flere elever fortsatte deres skolegang efter 7. klasse. Nye reformpædagogiske ideer om en skole med barnet i centrum og en mindre autoritær lærerrolle tonede frem i skyggen af de to verdenskrige, men mange steder forandrede skolens hverdag sig kun lidt. I takt med at land blev til by, økonomien blev bedre, og de nye ideer fik øget gennemslagskraft, begyndte undervisnings- og omgangsformer dog at ændre sig - og spanskrøret blev afskaffet. Kirkens århundredlange indflydelse på skolen svandt gradvist, mens nye psykologiske ekspertgrupper kom til. Med dem fulgte en udbygget særundervisning til de svageste elever. Sammen med periodens mange skoleforsøg og en længere og mere akademisk læreruddannelse skabte det en egen respekt om skolen. Andre kræfter skubbede også på udviklingen, hvad enten det var forældre, der ønskede mere uddannelse til deres børn, eller erhvervsliv og politikere, som talte for intelligensreservernes mobilisering i vækstens, velfærdens og demokratiets navn.

Fra runeristning til smartboardteknologi. Da læreren holdt skole. Tiden før 1780 er det første bind i en stort anlagt serie om skolens historie i Danmark fra middelalderen og frem til i dag. "Vi undersøger, hvordan skolehverdagen konkret har formet sig, og hvilken betydning skolen har haft for elever, forældre og lærere. Ambitionen er at gøre skolehistorien til et kulturelt og skole-politisk aktiv ved at levere stof, der kan kvalificere og perspektivere debatten inden for skoleområdet - nu og i fremtiden", udtager Ning de Coninck-Smith, lektor, dr. phil. og hovedredaktør på projektet. Seriens fem bind belyser den mangfoldighed, der har karakteriseret det danske skolesystem siden dets begyndelse med store forskelle mellem skoler på landet og i byen, i kolonierne og helstaten, for drenge og piger, høj og lav, og for børn med forskellig etnisk baggrund. Det rigt illustrerede værk er den første samlede fremstilling af dansk skolehistorie og henvender sig til de mange mennesker, der i dag er med til at forme og forvalte de danske skoler: Lærere, forældre, administratorer og politikere.

Denne bog giver en levende og velskrevet indføring i et bredt spektrum af emner, som er af betydning for at forstå Det Nye Testamentes verden. Det gælder især de politiske, filosofiske og religiøse forhold. Indsigten i de enkelte emneområder skal give læseren et kendskab til det samfund, som Det Nye Testamente med dets skrifter, personer, tankegange og hændelser selv var en del af. Kronologisk er bogen afgrænset til primært at dække tidsrummet fra Aleksander den Stores regeringstid (333 f.Kr.) til Bar Kokba-opstanden (138 e.Kr).Bogens hovedafsnit gennemgår jødernes politiske historie, som i antikken ikke var mindre turbulent og blodig end den nyere historie; hellenismen og dens indflydelse kulturelt og filosofisk på jøderne og jødedommen samt fællestræk i den jødiske gudsdyrkelse. Bredden i emneområder har gjort det nødvendigt at foretage et udvalg af de talrige grupperinger og strømninger såvel som af det righoldige arkæologiske og litterære materiale. Alene det litterære materiale spænder fra fragmentariske historiske notitser til filosofiske værker og religiøse dokumenter, og det er derfor umuligt at inddrage alt relevant materiale, men bogen indeholder mange kilder, også en del af forfatterens egne nyoversættelser til dansk.

Reformationen, Velfærd, Smerte, Humor, Valg, Karma, Sorg, Fiktion, Lyd, Pessimisme, Ansvar, Kød

For lidt over 100 år siden fik retsmedicinerne fast adresse i Aarhus. Dengang, i 1916, fandt de ofte døde spædbørn på møddinger eller i søer, mens lidt for mange sovepiller i 1930’erne førte en del danskere forbi retsmedicinernes stålbord på deres sidste rejse. Under anden verdenskrig leverede den tyske besættelsesmagt med jævne mellemrum klienter. Blandt andre digterpræsten Kaj Munk med et skud i nakken og to i tindingen.Siden da har årti efter årti givet de aarhusianske retsmedicinere hovedbrud, når de skulle finde danskernes dødsårsager. I 1950’erne var det kulilteforgiftninger, i 1960’erne stod spirituskørsel og manglende sikkerhedsseler for skud, mens overdoser af narkotika i 1970’erne tog mange danskere med sig i graven. Det er desværre stadig tilfældet, men 1980’ernes vuggedød og asbestskader er heldigvis næsten forsvundet ud af statistikkerne. Til gengæld har retsmedicinerne i de seneste årtier åbnet dørene for alle os med det sidste åndedrag til gode. I dag er personundersøgelser og indsamling af DNA en rutineopgave, men fællesnævneren er som i 1916 at være til gavn for de levende, så ulykker undgås, og voldssager opklares. I 2017 begyndte journalist Jakob Kehlet at indsamle de mest spændende og nervepirrende historier om retsmedicinernes arbejde i Aarhus fra 1916 og 100 år frem. 100 års retsmedicin. Til gavn for de levende er hans obduktionsrapport over et fag, der dødsikkert altid vil være brug for.

Omkring Første Verdenskrig undergik alle kunstneriske udtryk store forandringer. Den russiske maler Wassilij Kandinskij opløste enhver genkendelighed til punkter og linjer. Hans landsmand, komponisten Igor Stravinskij, forkastede den klassiske ballets lethed og erstattede yndefulde spring med stampende, indadvendte fødder. Digtere skrev værker fulde af meningsløse ord som ”gaga blung” og samlede sig i en bevægelse af multikunstnere, de kaldte for Dada, mens irske James Joyce og engelske Virginia Woolf forlod de traditionelle romanformer og hengav sig til litterære karakterers associative bevidsthedsstrømme. Den gamle kunst mistede sin selvfølgelighed. I Modernismens ansigter undersøger professor emeritus Peer E. Sørensen, hvordan værdisammenbruddet i kølvandet på krigens ekstreme rædsler skabte grobund for modernismens radikale brud med fortiden. Bogen viser både, hvordan revolutioner, fascisme og vold gennemsyrer modernismen, og at den som kunstnerisk strømning er mere og andet end krig og kaos. Den rummer skelsættende visioner, æstetiske og eksistentielle eksperimenter samt en rigdom af nye kunstneriske udtryk. ”Hele denne litteratur er stormløb mod den sidste jordiske grænse”, skrev forfatteren Franz Kafka i sin dagbog. Modernismens ansigter handler om dette stormløb og om alle de erfaringer, der gjorde det umuligt at vende tilbage til kunsten før modernismens gennembrud.

Da de første europæiske opdagelsesrejsende sejlede over det ukendte Stillehav, var deres skibe lastet med fortællinger om fjerne paradisiske øer. Forestillinger om ædle vilde, økologisk balance og enorme rigdomme gav europæerne modet og håbet til at lede efter en ny verden – også når drømmene overgik virkeligheden.Sydhavsøen – nydelsens geografi er en idé- og litteraturhistorisk rejse i sporet på tre århundreders europæiske og amerikanske fortællinger om øen, havet og øhavet. Litteraten Frits Andersen læser og analyserer rejseberetninger, malerier, film og romaner fra 1700-tallet og frem til i dag af kunstnere og forfattere som Paul Gauguin, Herman Melville, Robert Louis Stevenson, Jules Verne, Thor Heyerdahl og Marlon Brando. Ud af disse læsninger – og med blik for nydelse, længsel og fornuft – opstår en helt ny litteraturhistorie for Stillehavets forsvindende øer. Samtidig tilbyder bogen stærke historiske forbilleder, vi aktuelt kan bruge til at forstå og tænke nye svar på globale politiske og klimamæssige udfordringer.

ORD FOR ORD FOR ORD handler om sprogets byggesten, ordene. Hvordan har de skrevne ord gennem historien været stavet? Hvilke former for tegn har vi brugt til at adskille ord og sætninger? Bogen fortæller om de enkelte lyde der har været brugt i udtalen af dansk gennem tiden, også før de første lydoptagelser i slutningen af 1800-tallet. I bogen er der kapitler om de tre hovedtyper af ord – arveord, låneord og fremmedord – og om hvordan nye ord dannes ved sammensætning og afledning. Ordforrådet i fagsprog, i navne og i slang behandles, og bogen bugner af eksempler på ord vi har lånt fra latin, tysk, fransk, engelsk og nyere indvandrersprog. Beskrivelsen af ordenes historie bygger på en lang række kilder – fra Guldhornets runer over Jyske Lov og Christian 4.s breve til moderne slang.

Krig kan ikke styres.Uhyrlige invasioner og krige begynder, fordi magthavere vil demonstrere, at de handler, beslutter og kontrollerer. Men krige kan ikke beherskes, og de slutter først, når ressourcerne slipper op.Gorm Harste præsenterer udførligt krigens komplekse udviklingshistorie, forklarer dens paradoksale fornuft og undersøger dens magtfulde og autonome ustyrlighed. Med et systemteoretisk greb videreudviklet fra især Carl von Clausewitz' krigsfilosofi og Niklas Luhmanns sociologiske kommunikationsteori dokumenterer Harste, hvordan krig har domineret moderne samfund. Han viser også, hvordan krig ikke afgøres på slagmarken eller i antallet af døde, men vindes og tabes i en nedslidende tidslig og geografisk forskydning, hvor alle kneb gælder. Og hvor kun krigen magter at tage magt over magten.

Dansk skolehistorie 1-5 består af: "Da læreren holdt skole", 978-87-7124-079-5. "Da skolen tog form", 978-87-7124-101-3. "Da skolen blev sat i system", 978-87-7124-068-9. "Da skolen blev sin egen", 978-87-7124-136-5. "Da skolen blev alles", 978-87-7124-137-2.

Den lille smilende OOA-sol, den gavmildt chokoladeovertrukne Magnum-is, Føtex-kædens velsmurte selvbetjeningsbutikker og den landsdækkende havefest, Grøn Koncert... Alle fænomener, som har det til fælles, at de er opstået i Danmarks næststørste by, Aarhus. Denne bog fortæller om begivenheder, påfund eller tendenser, som har sat Aarhus på Danmarks- og måske verdenskortet i nyere tid. Historierne præsenterer en ny og tværgående kulturhistorisk beskrivelse af hverdagen i Danmark i epoken fra 1960 og op til i dag. Her får du forklaringen på, hvorfor det lige var i et øvelokale i Aarhus, at et af Danmarkshistoriens populæreste pop-bands udviklede deres iørefaldende sange, og du kan få at vide, hvordan et par rødternede gardiner fra et køkkenvindue i Højbjerg blev til Karolinekoen, et af dansk eksports mest succesrige brands. Desuden vil du kunne blive klogere på, hvem der fandt på den lille venlige nej-tak-sol, som atomkraftmodstandere over hele verden har taget til sig. Kort sagt: Det, du ikke vidste om Aarhus. Det, der binder de mange forskellige historier sammen er, at de hver især beskriver et vækstmiljø i en brydningstid - hvad enten brydningen sker i normer, kønsroller, levestandard eller økonomi. Made in Aarhus udgives i samarbejde med Den Gamle By.

Da skolen tog form. 1780-1850 handler om en periode, hvor skolen kom til at fylde mere i de fleste børns liv. Allerede fra 1780'erne blev der igangsat skoleforsøg på nogle af landets største godser, og med anordningerne af 1814 blev undervisningspligten lagt i fastere rammer i det store og sammensatte rige. Fremover skulle børn gå regelmæssigt i skole fra de fyldte 7 år, og indtil de blev konfirmerede. Hvordan skolegangen foregik, afhang imidlertid af, hvor børnene voksede op, og om de var drenge eller piger, rige eller fattige. Der blev også opført flere og bedre byggede skolehuse i byerne og ude på landet. En særlig læreruddannelse opstod på de nye lærerseminarer, og en mere selvbevidst lærerstand voksede frem. Men selvom lovgivning og et skærpet tilsyn gav større ensartethed, var mangfoldigheden fortsat stor. Det var således nødvendigt med fem forskellige skoleanordninger for at dække riget. Lovens rammer blev udfyldt lokalt, og reelt var der næsten lige så mange skoleordninger, som der var skoler.

50 værker. Højdepunkter i verdenslitteraturen introducerer til de uomgængelige klassikere, til de populære læserfavoritter og de mere ukendte mesterværker, der har formet verdens littera­turhistorie. Fra det 4000 år gamle Gilgamesh og persisk lyrik til Shakespeare, japanske haiku og en ny grafisk roman. Fra Homer til Don Quijote, H.C. Andersen og Harry Potter. Bogens bidrag-ydere er danske eksperter, der i korte kapitler skriver engageret og formidlende om deres yndlingsværker fra verdenslitteraturen og i ord og mange billeder fortæller, hvorfor og hvad der er så fascinerende og vedkommende ved litteraturen. Bogens 50 kapitler er samtidig personlige invitationer; de er breve fra én læser til en anden med opfordringen om at læse netop dette højdepunkt. For en litterær klassiker ændrer ikke kun litteraturhistorien. Den ændrer også læseren. Og en klassi­ker skal man ikke læse af pligt. Man skal læse den, fordi den kan give sjældne oplevelser, udfordre vanetænkning og formulere almenmenneskelige konflikter, så vi – måske – ser os selv og vores verden på ny.

Fra runeristning til smartboardteknologi. Da læreren holdt skole. Tiden før 1780 er det første bind i en stort anlagt serie om skolens historie i Danmark fra middelalderen og frem til i dag."Vi undersøger, hvordan skolehverdagen konkret har formet sig, og hvilken betydning skolen har haft for elever, forældre og lærere. Ambitionen er at gøre skolehistorien til et kulturelt og skole-politisk aktiv ved at levere stof, der kan kvalificere og perspektivere debatten inden for skoleområdet - nu og i fremtiden", udtaler Ning de Coninck-Smith, lektor, dr. phil. og hovedredaktør på projektet.Seriens fem bind belyser den mangfoldighed, der har karakteriseret det danske skolesystem siden dets begyndelse med store forskelle mellem skoler på landet og i byen, i kolonierne og helstaten, for drenge og piger, høj og lav, og for børn med forskellig etnisk baggrund.Det rigt illustrerede værk er den første samlede fremstilling af dansk skolehistorie og henvender sig til de mange mennesker, der i dag er med til at forme og forvalte de danske skoler: Lærere, forældre, administratorer og politikere.

Matematiske mysterier præsenterer nogle af matematikkens største gåder og mysterier - både løste og uløste. Mange af problemerne har en historie, der går helt tilbage til oldtiden. Det gælder f.eks. problemer med talteorien, egenskaber ved primtal og ligninger.To af de store klassiske problemer er løst for kun få år siden. Fermats sidste sætning blev bevist af Andrew Wiles i 1995 efter mere end 300 års søgen. Poincaréformodningen blev bevist af Grigory Perelman i 2003, efter at det havde stået uløst siden 1904.Det er to ud af en række eksempler på matematiske mysterier, der forklares i bogen af danske matematikere og videnskabshistorikere. Andre emner, der undersøges i bogen, er blandt andet paradokser i sandsynlighedsteorien og mængdelæren, firefarveproblemet samt talteoriens uløste problemer.Matematikkens mysterier er skrevet i en fortællende stil og tilstræber at forklare problemerne og deres løsning uden at kræve stor matematisk baggrundsviden.

Måske begynder vort vågne liv i fornemmelse, tro og forståelse? Måske æstetik, teologi og filosofi er tresider af samme sag?Den skønne tænkning er den første systematiske formulering af erfaringsmetafysik. Bogen beskriver grundlaget for en filosofi om æstetik, religiøs og metafysisk erfaring. Den skønne tænkning er også den mest omfattende undersøgelse af forholdet mellem filosofisk æstetik og hermeneutisk fænomenologi. På internationalt plan bidrager forfatteren ved at omsætte filosofisk æstetik i erfaringsmetafysik og give den teologiske æstetik et filosfisk grundlag. Samtidig er bogen den første samlede fremstilling i Norden af teologisk æstetik og det mest tilbundsgående arbejde med filosofisk æstetik.Den skønne tænkning baner nye tankeveje - i både teologi og humaniora. Bogen kulminerer i tanker om et univers af gensidig opmærksomhed og en grunderfaring kendetegnet ved en 'ligeoprindelighed' af fornemmelse, tro og forståelse.Dorthe Jørgensen forbinder æstetik, idéhistorie og religionsfilosofi. Med bøgerne Skønhedens metamorfose og Historien som værk forsvarede hun i 2006 den filosofiske doktorgrad. Den skønne tænkning er hendes teologiske doktorafhandling.

Eksistens og Natur er et centralt stykke livsfilosofi skrevet af en af dansk filosofis grand old men. Professor emeritus fra Aalborg Universitet Mogens Pahuus præsenterer her den grundidé om mennesket, at ethvert individ er formet i en dobbelthed mellem det givne i os - naturen - og det, at vi forholder os til det givne - eksistensen. Mogens Pahuus sammenfatter i denne bog sin livsfilosofiske tænkning, og han tør give sig i kast med en stor og systematisk fremstilling af menneskets væsen. Bogen er et modent værk skrevet med overskud og overblik.