Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Arena udgiver et udvalg af Joshua Clovers politiske poesi samlet i en lille, tosproget og absolut rød bog. Den lille røde er poesi til tiden, poesi, der får blodet til at rulle og idéerne til at vågne.Joshua Clover er amerikansk digter og professor ved U.C. Davis. Sammen med digterne Juliana Spahr og Jasper Bernes har han søsat det uafhængige forlag Commune Editions. Sidste år udgav han digtsamlingen Red Epic, hvorfra de fleste af digtene i Den lille røde stammer. I foråret udkom Riot. Strike. Riot på Verso.Her er en smagsprøve:Der bliver revolution eller der bliver ikke revolution. Hvis det sidste bliver tilfældet har disse digte ikke været andet end underholdning. Hvis det første bliver tilfældet kommer den til at sejre eller slå fejl. Hvis det sidste bliver tilfældet har disse digte været bedre end ingenting. Hvis det første bliver tilfældet kommer det til at medføre optøjer ild og plyndring og alt det vil komme til at sprede sig eller ej. Hvis det sidste bliver tilfældet har disse digte været kuriositeter. Hvis det første bliver tilfældet kommer det til at medføre yderligere optøjer manifester barrikader og slagord og de kommer til at glide over i folkelige sange eller ej. Hvis det sidste bliver tilfældet så var det dét. Hvis det første bliver tilfældet kommer de folkelige sange til at blive et overstået kapitel eller ej. Hvis det sidste bliver tilfældet har disse digte ikke været anderledes end sangene. Hvis det første bliver tilfældet kommer selve det folkelige til at blive afskaffet gennem optøjer barrikader manifester besættelser og ild eller ej. Hvis det sidste bliver tilfældet kommer vi til at bruge adskillige årtier til på at tale om kultur. Hvis det første bliver tilfældet kommer revolutionen da til at blive ødelagt indefra eller udefra. Hvis det sidste bliver tilfældet har disse digte ikke givet sig uden kamp. Hvis det første bliver tilfældet kommer det til at medføre forfærdelige sammenstød med tidligere venner og der kommer yderligere manifester nye slagord løbende besættelser og kommuner og elskende kommer til at blive fjender. Vi ved ikke hvad der derefter kommer til at ske men dette er helt sikkert nok til at man kan drage nogle foreløbige slutninger. Digtet må stille sig på optøjernes plyndringernes barrikadernes besættelsernes manifesternes kommunernes slagordenes ildens og fjendernes side.Udvalget er foretaget af Lone Nikolajsen, Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen og Elisabeth Friis. Sidstnævnte har også oversat digtene sammen med Peter Borum. Den amerikanske digter Juliana Spahr har skrevet forord.
Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Jeg er Antonin Artaud, og lad mig sige det, som jeg har lært at sige det, straks vil De se min foreliggende krop sprænge i stumper og stykker og under ti tusind notoriske aspekter samle sig en ny krop, hvor De aldrig mere vil kunne glemme mig.I 1966 introducerede Arena den franske forfatter Antonin Artaud på dansk. Med udgivelsen af Artauds sidste værk, det sagnomspundne radiostykke Den endegyldige afskaffelse af guds dom (1947) tager vi tråden op igen.Den endegyldige afskaffelse af guds dom blev skrevet på bestilling til opførelse i fransk radio og blev også indspillet i november 1947. Da radioens direktør hørte optagelserne, blev de ikke desto mindre straks taget af programmet under henvisning til deres obskønitet. Artaud døde året efter, og disse omstændigheder har bidraget til mytologiseringen af Den endegyldige afskaffelse af guds dom.Den endegyldige afskaffelse af guds dom indtager en central plads i radiokunstens historie, men er også, hvis ikke først og fremmest, en tekst og et litterært værk, og det er ikke mindst som sådan, at det har haft sin store udbredelse, siden det udkom første gang i bogform en måned efter Artauds død i 1948 – og som sådan at Arena nu gør det tilgængeligt på dansk.Antonin Artauds forfatterskab vidner om en højspændt udveksling mellem liv og skrift og kredser om en eksistentiel ufrihed og en hertil svarende uomstødelig frihedstrang. For Artaud var endemålet, at skriften skulle revolutionere livet, kroppen og sproget. Således også i Den endegyldige afskaffelse af guds dom. Opgøret var stærkt subjektivt funderet, voldsomt i sit udtryk og blev rettet mange steder hen. Fra frigørelsen fra kropsfunktioner – det er i Den endegyldige afskaffelse af guds dom, at Artaud former den idé om en ‘krop uden organer,’ som de franske filosoffer Félix Guattari og Gilles Deleuze siden har gjort til et af de mest berømte omdrejningspunkter i deres fælles værker – over frigørelsen fra sociale magtformer til en frigørelse af sproget selv. Frihedstrangen kommer selvfølgelig ikke mindst til udtryk i det revolutionære formsprog – med dets blanding af lyddigtning, provopolitik og rituel poesi – som også i dag forlener teksten med en poetisk aktualitet og næsten uforandret provokationskraft.Den endegyldige afskaffelse af guds dom er oversat af Kristian Husted og Kenn Mouritzen. Oversættelsen ledsages af et appendiks med en række af Artauds breve og manifestet “Grusomhedens teater” (1947). Desuden omfatter udgivelsen en introduktion forfattet af oversætterne og et efterord af radiojournalist Jan Høgh Stricker – der tilsammen indsætter stykket i en bredere radio-, litteratur- og kulturhistorisk kontekst.Om forfatteren Antonin Artaud (1896-1948) var fransk digter, dramatiker, skuespiller og teaterkritiker. Som skuespiller bl.a. med i den danske filminstruktør Carl Theodor Dreyers La Passion de Jeanne d’Arc (1928). Sammen med den surrealistiske dramatiker og digter Roger Vitrac drev han mellem 1926 og 1928 det blandt tidens kunstnere legendariske og æstetisk indflydelsesrige teater Le Théâtre Alfred Jarry. Blandt hovedværkerne er: L’Ombilic des limbes (1925), Correspondance avec Jacques Rivière (1927), Le Pèse-Nerfs (1927) og Le Théâtre et son double (1938). På Arena udkom i 60’erne og 70’erne: (et udvalg af tekster i) Aktuel surrealisme. Poesi og prosa (1966), Det dobbelte teater (1967) og Antonin Artaud i udvalg og gendigtning ved Peter Laugesen (1973).Om oversætterne Kristian Husted (f. 1976) er dramatiker og teaterkritiker. Kenn Mouritzen (f. 1972) er komponist, lyddesigner og oversætter. Oversætterne iscenesatte i 2012 Den endegyldige afskaffelse af guds dom på Warehouse 9 i København.
Pia Juul er en bog om Pia Juuls forfatterskab, skrevet af Elisabeth Friis, lektor i Litteraturvidenskab på Lunds Universitet. Hvorfor dukker spøgelser og krimigenren op hos Pia Juul, når hendes digte handler om sprogskepsis? Kan det være sundt at være en kommunikationsfornægter? Der er meget at tage fat i, når man først for alvor læser sig ned i Pia Juuls forfatterskab.ARENA MONOGRAFI er en ny serie af monografier om dansk samtidslitteratur, som redigeres af Tue Andersen Nexø og Elisabeth Friis. Med denne serie ønsker forlaget Arena at bidrage til udviklingen af den kvalificerede samtale om nyere, dansk litteratur.
I år 2000 blev Adam Drewes både Nordisk Mester i Poetry Slam og optaget på Forfatterskolen, og de to begivenheder er omdrejningspunkterne i det forsøg på at blive forfatter, som Radio er en omfattende dokumentation af. Med forfatterens egne ord er bogen “levet og skrevet mellem 1999 og 2005”, og med sine 700 massive sider bliver den både en monstrøs tidslomme og en veritabel tekstmaskine, næret af et uafladeligt og konfliktfyldt arbejde mod sin egen realisering.Bogen skrider frem i to parallelle spor og rummer bl.a.: to forsøg på at skrive bogen, en kærlighedshistorie, dagbogsnotater, oneliners, transskriptioner af samtaler om værket med en forlagsredaktør og en forfatterskolerektor og af en tekstlæsning på Forfatterskolen, diskussioner af samtidskunsten, gengivelser af avisartikler, poetry slams og refleksioner og fiktioner om det meste mellem himmel og jord.På bogens venstresider udfolder sig et åbent, uredigeret og autentisk værk, hvor den bærende idé har været, at “alt kunne og skulle inkluderes,” som det hedder i forordet. Bogens højresider præsenterer forsøget på en ordnet fortælling og er både en dokumentation af fænomenet poetry slams opblomstring i Danmark og forfatterens forsøg på at forstå sit liv og sin karriere, fra han i vinteren 1999 stillede sig op på den dengang spritnye og uudforskede poetry slam-scene, til han i år 2000 begyndte på Forfatterskolen, vandt de Nordiske Mesterskaber og kom i tvivl om sin litterære identitet.Radio er en kamp mod og en undersøgelse af den etablerede litterære scene og institution, som hovedpersonen Adam Drewes føler sig underlagt, men omvendt ikke kan slippe.Adam Drewes (f. 1974) er uddannet fra Forfatterskolen i 2002 og cand.mag. i litteraturvidenskab. Arena har tidligere udgivet forfatterens tekster på cd/lp’en Regel nr. 1 (2003), hvor slamtekster, digte, minimalistiske historier, oneline-sekvenser og freestyle speaks ledsages af Joachim Michaelis’ musik. Med Radio debuterer Adam Drewes i bogform.
ARENA-INFORMATION 1967-1982 -Et kapitel i dansk forlags- og litteraturhistorie Redigeret af Anders Juhl Rasmussen og Thomas Hvid Kromann Arena-information er overskriften på en serie småtryk, der fulgte med udvalgte bøger fra forlaget Arena i perioden fra 1967 til 1982. Småtrykkene fungerede som veloplagte og kvalificerede indføringer i forlagets (ofte stærkt eksperimenterende) nyudgivelser, og var forfattet af blandt andre Per Højholt, Dan Turèll, Poul Borum, Uffe Harder og Niels Egebak.Hidtil har man kunnet være heldig at finde en Arena-information, når man købte en gammel Arena-bog i et antikvariat, men nu har litteraturforskerne Anders Juhl Rasmussen og Thomas Hvid Kromann indsamlet alle de små Arena-information’er, der med denne udgivelse for første gang præsenteres samlet, ordnet i kronologisk rækkefølge og trykt i faksimile til oplysning for samtiden og bevaring for eftertiden. Samlingen suppleres med en introduktion til Arena, Forfatternes Forlag, i perioden 1953-1982, foruden en betragtning over, hvordan Arena-information bidrager til de respektive værkers samlede udsagn som såkaldt paratekst. Desuden er der i bogen vedlagt en helt ny Arena-information skrevet af Jens Smærup Sørensen. Udgivelsen kan anvendes som et opslagsværk af dem, der har særinteresser i forfattere som Per Højholt, Henrik Bjelke, Jens Smærup Sørensen, Bent Vinn Nielsen, Samuel Beckett, Louis-Ferdinand Céline, Witold Gombrowicz, Dan Turèll, Poul Borum, Uffe Harder, Jacques Derrida eller Niels Egebak. Læst kronologisk vil serien af Arena-information give et alternativt billede eller rettere Arenas originale billede af nyere dansk litteraturs historie.
“nu ved jeg ikke hvad jeg ville sige jeg vidste det man skal være koncentreret omkring tunge maskiner jeg må ikke være i nærheden af tungt maskineri det siger de kloge mennesker men jeg er ligeglad jeg er en gud med tre bryster jeg er rævens mor”Ved første øjekast præsenterer Vi elsker maskiner sig som en kriminalroman: “DET VAR EN FEBRUARMORGEN. Drabsafdelingens kommissær Pedersen var netop trådt ind på sit kontor da telefonen ringede. Et mord havde fundet sted i Udenrigsministeriet. Han var knap nok kommet ud af vinterfrakken.” Men snart forlades kriminalgenrens sproglige skema, og en lyrisk tone anslås: “Tingene skulle koordineres med presseafdelingen i Københavns O måne skin mig sølv skin mig søvn men lyv om min alder hvis nogen skulle spørge for alle de år jeg har stirret mig sirligt rundtosset på dig har givet mig rynkerne ved øjnene og sølvet hår redt bagud.”Fortællingen om kommissær Pedersen og det mord, forfatteren forsøger at binde ham på ærmet, er da også kun ét motiv blandt andre, som gennemspilles i Vi elsker maskiner: Tilbageblik på en ungdom i en dansk provinsby, en bilulykke, kaffebrygning og ikke mindst kærlighedshistorien mellem Aladdin og doktor Quinn blander sig i en mystisk og fragmenteret samling. De løber sammen i et dunkelt defineret jeg – og det er et jeg, der synes at tale gennem en maskine: “Jeg mener her sidder jeg i en stålboks med is omkring som en fin smeltende hinde, det er som at være i maskinernes hjerne og det er jeg så.”Rasmus Halling Nielsen har et omfattende oeuvre af privattryk, hæfter og internetudgivelser bag sig. Og det er netop fra internettet, nærmere bestemt fra bloggen, at Vi elsker maskiner – med undertitlen “Kategorier: Stilstand, Uncategorized” – henter sin form. De kategori-tags, der ledsager hovedparten af bogens tekster, markerer dermed også den særegne afsøgning af genrer og motiver, af deres gentagelse og forskydning, som her udgør Halling Nielsens metode.Vi elsker maskiner er en meditation over sampling, en motivsamling, en monolog, men først og sidst: en maskine. Mød digteren som ung robot.
Solveig Daugaard: Gertrude Steins portrætterGertrude Steins portrætter går bag om portrætterne i Gertrude Steins forfatterskab og dykker ned i nærlæsningen af fem portrætter, som alle er inkluderet i udvalget Portrætter af enhver, som udkommer samtidig (ISBN 978-87-92684-24-0). Ud fra analyserne kombineret med et udblik på Steins øvrige værk og poetik opstiller Solveig Daugaard en samlet optik på Gertrude Steins meget personlige version af det litterære portræt.Det har taget mange år før Stein-receptionen er nået frem til at tage portrætterne alvorligt som portrætter. Ved første læsning er det heller ikke altid let at genkende den portrætterede i teksten. Gertrude Stein bevæger sig i sine portrætter fjernt fra de genreforventninger, som fordrer genkendelighed via traditionel beskrivelse og biografisk information. Gertrude Steins portrætter demonstrerer hvordan portrætternes tætte tilknytning til deres motivpersoner etableres gennem en række vidt forskellige greb. For selvom portrætterne er så forskellige i stil og udformning, som tænkes kan, så er de fælles om en bestræbelse på at bruge sproget til at skabe et møde med et andet menneske i et absolut nu, som ikke er tynget af erindring og historie. Stein trækker portrætgenren fri af dens tilknytning til biografi og historieskrivning, men ikke på bekostning af interessen for det andet menneske. Tværtimod er Steins portrætter forsøg på at skabe et dialogisk rum i teksten, hvor et levende møde med noget helt nyt kan finde sted.Om forfatteren Solveig Daugaard (f. 1977), cand. mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Har skrevet artikler og anmeldelser i bl.a. Den Blå Port, Vagant og Dansk Noter.
Morti Vizki. En kærlighedserklæring er forfatteren og forlæggeren Asger Schnacks kærlige gennemgang af Morti Vizkis forfatterskab. Udgivelse for udgivelse – og også Vizkis tidlige forsøg som musiker – karakteriseres og vurderes. Med sit eminente overblik over dansk og international litteratur placerer Schnack Morti Vizki i en gren af den moderne poesi, der blandt andet løber tilbage til Jens August Schade. ARENA MONOGRAFI er en ny serie af monografier om dansk samtidslitteratur, som redigeres af Tue Andersen Nexø og Elisabeth Friis. Med denne serie ønsker forlaget Arena at bidrage til udviklingen af den kvalificerede samtale om nyere, dansk litteratur.
Med Filosofiens nat er den svenske forfatter og dramatiker Lars Norén nu vendt tilbage til sit udgangspunkt: poesien. Værket er ét langt prosadigt, der på klassisk norénsk vis tager de store eksistentielle spørgsmål op. I en lang strøm af frie associationer tages livet, døden, det religiøse, familien, moderrollen og faderrollen op til en revision, der synes umulig. Norén vover at stille de spørgsmål, der i sidste ende ikke kan besvares, hvis sandheden skal frem. ”Man må leve døden” er en af de formuleringer, der finder en fast form. På trods af dysterheden lægger man bogen fra sig som en beriget læser. Noréns lidenskab er stor og fuld af liv, der med denne bog gives videre.Politikens litteraturkritiker Thomas Bredsdorff kaldte den svenske udgave af Filosofiens nat for et ”kulsort mesterværk af en bog”. En svensk kritiker mener, at ”Noréns nihilisme aldrig har været smukkere”. Værket sikrede forfatteren en indstilling til Nordisk Råds litteraturpris i 2013.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.